Sponsoreret indhold fra NordicBet

Brøndby har i flere år været langt fra den absolutte top i dansk fodbold, men købet af Johan Elmander viser, at de blå-gule på vestegnen sætter alt ind på at udfordre FC København og generobre
Superliga-tronen. Bookmakeren NordicBet har sænket oddset på Brøndby-guld fra 6,25 til 4,70.

Brøndby har hentet sommerens første store profil i den gamle kending Johan Elmander, der kommer direkte fra Premier League og det svenske landshold. Det er otte år siden, at Elmander sidst spillede i Brøndby, hvor han sammen med en lang række andre profiler vandt guld under Michael Laudrup. 

Investeringen er et kraftigt signal til konkurrenterne om, at Brøndby har åbnet pengetanken og ikke længere har tænkt sig at rode rundt i midten af landets bedste række. Sådan lyder vurderingen fra bookmakeren NordicBet, der netop har sænket oddset på guld til Brøndby.

"Det er snarere signalet end spilleren, der får os til at sænke oddset i dette tilfælde. Det er stærkt at hente en temmelig fast spiller i Premier League, og med flere indkøb i vente henover sommeren, så viser Brøndby i den grad, at man vil kæmpe med om guldet og ikke bare forholde sig passivt til FC Københavns storindkøb," siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen, der til gengæld har svært ved at vurdere Elmanders nuværende niveau. Den 33-årige svensker har siden tiden i Brøndby været omkring Toulouse, Bolton, Galatasaray og senest Norwich, hvor succesen har været begrænset.

"Alderen er uden tvivl begyndt at sætte sine spor. Elmander er slet ikke så hurtig og eksplosiv som tidligere, og ét mål i 29 Premier League-kampe i sidste sæson er ikke imponerende for en angriber. Der er ingen tvivl om, at han bliver en forstærkning for Brøndby, og han virker ganske fit, men umiddelbart forventer vi ikke, at han bare bomber løs fra dag ét og bliver topscorer i Superligaen. Han er lidt af en lottokupon lige som Bouhlarouz, men i Brøndby håber man nok på en større gevinst denne gang," siger Tonni Munk Jensen.

Hvem vinder Superligaen 2014/15?

FC København 1,75

Brøndby 4,70

AaB 7,00

FC Midtjylland 12,00

Esbjerg 25,00

FC Nordsjælland 35,00

OB 35,00


Find spillet på www.NordicBet.dk under Fodbold - Danmark - Sæsonspil