Februar 2020 fulgte op på årets første måned med en tilbagebetalingsprocent på 104. Eksperterne leverede 250 spiltips i årets anden måned.

Februar 2019 var en af de dårligste måneder i BetXperts historie, da ekspertpanelets tilbagebetalingsprocent havnede på fornærmende ringe 88. Det resultat skulle i februar i år revancheres, ligesom der skulle følges op på januars fine tilbagebetalingsprocent på 104.

Måneden startede helt forrygende, da de første 87 spil gav en tilbagebetalingsprocent på ekstremt høje 118. En skidt periode midt i måneden trak den herefter ned mod 100. Afslutningen på måneden bød dog på flere fine spil, og dermed blev tilbagebetalingsprocenten hevet op på 104 efter 250 spil.

Med 250 spil blev måneden også en af de mest produktive de senere år. Siden marts 2017 har ekspertpanelet kun én gang været højere oppe tipmæssigt, nemlig i september 2019. 

Tennis trak igen læsset

Det var nok en gang BetXperts stærke tenniseksperter, der trak læsset. Jesper Nyenstad stod for en tilbagebetalingsprocent på 114 over 45 spil, mens tilbagevendte Asger Hess-Olesen hev 111 procent hjem. Endelig tegnede panelets nye tennisekspert, Klaus Fuglgaard, sig for 189 procent, men kun over to spil.

Et andet nyt ansigt i panelet, MMA-eksperten Frederik Scheuermann, er ligeledes kommet flot fra start. Hans første to spil har også siddet lige i skabet, og dermed bidrog han med et plus på 1,19 units. 

Det er også værd at nævne de amerikanske eksperter Mick Kristensen og ChrSF27. Sidstnævnte fik en svær start på BetXpert, men i februar har han for alvor vist format. 20 spil gav en tilbagebetalingsprocent på 113.

Mick Kristensen var endnu bedre, da han over ti spil, heraf otte vindende, hev en TBP på 150 i hus. Totalt for 2020 er han på imponerende 145.

Velkommen tilbage

Februar bød også på et glædeligt gensyn med Asger Hess-Olesen - et navn, de fleste kender fra mere end 2000 fremragende spilforslag på sitet. Efter en kort pause er Hess-Olesen tilbage i fuld vigør på BetXpert.

Til gengæld takker BankShot af. Basketballeksperten kan ikke længere afse tid til at servicere BetXperts brugere, så han siger farvel med en flot tilbagebetalingsprocent på 108 efter 334 spilforslag.

BetXpert takker BankShot mange gange for den stærke indsats.