I vores jagt på en ny ekspert til den bedste spanske række, har vi samtidig premiere på et nyt område i Ekspertpanelet - Ekspert-kvalifikation.

Som noget der minder meget om en selvstændig liga, har vi opsat en selvstændig sektion i Ekspertpanelet, hvor alle ekspert-aspiranter til de ligaer hvor vi søger en ekspert, kan lægge deres egne spilforslag og analyser op. Til glæde for alle.

Tidligere har aspiranternes analyser været gemt hen under Andre ligaer, men i erkendelse af at rekrutteringen af nye eksperter er et meget vigtigt element i Ekspertpanelet, fortjener aspiranterne også en bedre præsentation af deres slid for at tilkæmpe sig en plads i panelet.

Derfor bliver der nu også lavet særskilt statistik for de enkelte aspiranter, ligesom de hver har en profil liggende, så alle brugere af BetXpert.com kan stifte nærmere bekendtskab med dem. Og måske ligefrem få sig en favorit blandt aspiranterne...

Kvalifikationen til den spanske Primera er i gang, og vil køre de næste 3-4 spillerunder, før vi udvælger vores nye ekspert på ligaen.

Det betyder dog ikke at det er for sent at hoppe med på vognen endnu. Mener du også at du kan noget indenfor spansk fodbold, så send en mail til [email protected] og fortæl hvorfor du skal med i kval´en.