Clara Tauson vs Sara Bejlek (6/2) - Odds og spilforslag
Det var en klinisk præstation af verdens nummer 16 Clara Tauson, da hun slog McCartney Kessler i to sæt i kvartfinalen i Abu Dhabi. Det var åbenlyst, at Clara var den største tennisbegavelse på banen med et markant større repertoire. Det gjaldt om at holde de uprovokerede fejl nede for Tauson, hvilket var det eneste, der kunne true en dansk sejr. Nu har lodtrækningen åbnet sig i sådan en grad, at titlen i Abu Dhabi er indenfor rækkevidde. I semifinalen venter Sara Bejlek fra Tjekkiet.
Clara Tauson vs Sara Bejlek odds
| Deltager | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Clara Tauson | 1,44 | |
| Sara Bejlek | 2,75 |
Se flere tennis odds i BetXperts matchcenter
Spilforslag: Sara Bejlek over Clara Tauson til odds 2,75 hos Bet365
- Jeg har talt Tausons chancer op hele ugen, men i sportsbetting handler alt om værdi. Bejlek har spillet så godt i Abu Dhabi, at jeg ikke kan give hende under 40% i den her kamp
- Tauson kan godt få problemer, hvis Bejlek kan få danskeren ud og løbe. Mobiliteten på en tennisbane er Tausons svaghed
- Bejlek kan spille helt uden pres og forventninger, hvor Tauson pludselig er en af favoritterne til at vinde turnerringen
- Den unge tjekke har vundet 10 sæt i træk i fem kampe i Abu Dhabi
Optakt: Tauson trives i Abu Dhabi
Det var tydeligt mod amerikanske Kessler, at underlaget i Abu Dhabi passer Tauson perfekt.
Førsteserven giver hende en del point (78% mod Waltert og 70% mod Kessler), og hendes baghånd ned langs linjen er et dræbervåben på underlaget.
Danskeren eksperimenterede også med sit slice, hvor hun får taget tempoet ud af duellen, hvilket også har virket.
Kessler blev holdt nede i hele kampen, og havde kun ganske få chancer. Dertil var hun Tauson for underlegen fra baglinjen.

Tausons høje tennis-IQ
Det er en fornøjelse at se Clara Tauson.
Dametennis er ofte præget af power uden ekstremt mange facetter, men Tauson tager det til et andet niveau.
Hun forstår det taktiske spil, og bruger sin store værktøjskasse til at eksekvere det.
Stopbolde er også en del af danskerens repertoire, og hun bryder modstanderens rytme med slice.
På den måde differentierer hun sig fra mange spillere på WTA-touren, og i min optik er det en af hovedårsagerne til, at hun hører til blandt verdenseliten.
Finaleplads i horisonten
Der var nogle gode tegn på, at Clara ville klare sig godt i Abu Dhabi, da jeg lavede optakt til hendes turnering i begyndelsen af ugen.
Den 3.seedede har levet op til forventningerne og ikke tabt sæt i to kampe.
Lodtrækningen har åbnet sig op efter, at 1.seedede Belinda Bencic trak sig fra turneringen. Nu er danskeren favorit til sin første finaleplads siden WTA 1000 turneringen i Dubai for et år siden.
Sidste forhindring er den venstrehåndede 20 årige Sara Bejlek fra Tjekkiet.
Bortset fra denne uge, hvor hun har spillet fremragende, så har den unge tjekke ikke lavet noget specielt på hard court i karrieren.
Man kan dog ikke underkende, at hun inklusiv kvalifikationen i Abu Dhabi har vundet 10 sæt i træk og slog Sonay Kartal 6-0 6-2 i kvartfinalen.


Tilføj kommentar