Det var to storhold med kniven for struben der drog ud i Europa for at dyste om videre avancement i Champions League. Liverpool og Lyon var presset, som aldrig før, men rejste sig med imponerende indsatser, da Marseille og Rangers modtog en sæk på hhv. 0-4 og 0-3.

Kampen på Ibrox viste sig at få enorm betydning for konkurrencen her på BetXpert - således måtte vi hen i 88. minut af den sidste kamp før vinderen kom på plads. I de døende minutter stod det mellem "Cassen" og "colamand", og sidstnævnte har sandsynligvis en høne at plukke med Lyons Karim Benzema. For denne scorede i de døende minutter til 3-0, et ganske ubetydeligt mål i forhold til CL-turneringen, men anderledes vigtigt i CL-konkurrencen. For "colamand" havde tippet under 2,5 mål i kampen, mens "Cassen" havde tippet over 2,5 mål. Og scoringen flyttede dermed dyrebare point fra den ene konto til den anden, og sendte pludseligt VIP-turen til Bernabeu over til "Cassen".

En storslået afslutning på konkurrencen. Den endelige stilling i toppen, og præmiefordelingen ser således ud:
1 - VIP-tur til Bernabeu: Cassen 88,46 point
2 - 3000 DKK: colamand 87,04 point
3 - 1000 DKK: Bsiig 86,04 point
4 - 500 DKK: Xguro 85,84 point
5 - 500 DKK: langaa 85,32 point
6 - 500 DKK: kusko 85,23 point
7 - 500 DKK: termokande 84,46 point
8 - 500 DKK: Mester Marcin 83,16 point
9 - 500 DKK: Rovers 81,97 point
10 - 500 DKK: Nordfan 81,46 point

Alle præmier er sponsoret af bwin*, og ovenstående pengepræmier udbetales til en bwin* konto. Alle vindere får direkte besked!

Vi må endeligt ikke glemme, at der også var præmier på spil i den sjette og sidste runde, omend fokus primært er koncentreret omkring den endelige stilling.

Her må vinderen i dén grad siges at leve op til sit navn: "Topper". Samtlige ti tegn sad i det gode hus, mens tiebreakeren blot var ét enkelt mål fra at være rigtigt gættet. Som den eneste med fuldt hus for runden tager han sejren hjem. På andenpladsen finder vi "chateau briand" med en enkelt misser. For at afgøre trediepladsen måtte der lodtrækning til, og her smilede heldet på "PJ" som lige sniger sig på podiet med 8 rigtige tegn. Præmierne fordeler sig som følger:
1 - 1000 DKK: Topper 20,55 point
2 - 500 DKK: chateau briand 18,35 point
3 - 500 DKK: PJ 16,75 point

Dermed afsluttes efterårets CL-konkurrence - vi håber at deltagelse har været underholdende (og indbringende), samt at vi igen til foråret kan bringe brugerne sjove og spændende konkurrencer på verdens største fodboldturnering!

Endnu en gang et stort tillykke til alle vindere!