FC København fik 0-0 på Stabæks kunstgræs onsdag aften og er dermed videre fra 3. kvalifikationsrunde med en samlet score på 3-1. Een runde mere, og så har holdet nået det forjættede Champions League-gruppespil...

Men hvem skal FCK møde i næste runde?

Lodtrækningen til playoff-runden foretages denne fredag, d. 7. august. Da FCK er seedet, slipper klubben for hold som Olympiakos og Levski Sofia. I hatten venter følgende potentielle modstandere:

- Red Bull Salzburg (Østrig)
- APOEL (Cypern)
- FK Ventspils (Litauen)
- Debrecen (Ungarn)
- Sheriff (Moldavien)

Playoff-runden afvikles 18./19. samt 25./26. august.

Augustinussen og Red Bull
Blandt de mulige modstandere er altså den østrigske mesterklub Red Bull Salzburg med ex'AaBer Thomas Augustinussen på holdet.

Salzburg gik videre fra 3. kvalifikationsrunde ved tirsdag aften at vinde 2-1 på udebane over Dinamo Zagreb. Et noget overraskende resultat efter at det på østrigsk hjemmebane kun var blevet 1-1.

Gruppespil 
Efter playoff-runden gælder det gruppespillet. Der er lodtrækning 27. august, og første spillerunde afvikles 15. september.

Læs om CL-strukturen i denne artikel.

Læs desuden denne artikel der lister de seedede og ikke-seedede hold i CL-kvalifikationen.