Champions League-gruppespillet nærmer sig sin afslutning for 2020/2021-sæsonen. BetXpert har lavet en motivationsoversigt.

I aften begynder næstsidste spillerunde af Champions League-gruppespillet 2020/2021. I den anledning bringer BetXpert her en motivationsoversigt for de enkelte hold. Hvem har noget at spille for, og hvem gør klogest i at spare på kræfterne i weekendens kampe? Vi giver dig overblikket. 

Vi begynder naturligvis i Gruppe A, hvor Bayern München, Atlético Madrid, Lokomotiv Moskva og RB Salzburg har hjemme. 

Gruppe A

Bayern München: 12 point
Atlético Madrid: 5 point
Lokomotiv Moskva: 3 point
RB Salzburg: 1 point

Kampe i 5. spillerunde:
Lokomotiv Moskva – RB Salzburg
Atlético Madrid – Bayern München

Kampe i 6. spillerunde:
Bayern München – Lokomotiv Moskva
RB Salzburg – Atlético Madrid

Lokomotiv Moskva – RB Salzburg

Kampen mellem Lokomotiv Moskva og RB Salzburg spilles tirsdag aften klokken 18.55. Det er en kamp, du kan se på TV3 MAX og Viaplay.

Begge hold har i den grad noget at spille for. Ved første øjekast er det russerne, som bedst kan bruge uafgjort til noget. Det vil nemlig betyde, at de holder østrigerne stangen i kampen om 3.-pladsen, som giver adgang til Europa League. Det vil ydermere betyde, at de holder liv i håbet om at gå videre i Champions League. 

Et uafgjort resultat er imidlertid heller ikke nogen katastrofe for RB Salzburg. Hvis Atlético Madrid senere tirsdag aften slår Bayern München, der ikke har andet end æren at spille for, vil det nemlig betyde, at spanierne ikke har noget at spille for i den sidste spillerunde. Her gæster Diego Simeones mandskab netop RB Salzburg. Et sådan scenarie kan meget vel betyde, at de østrigske mestre får lidt gunstigere forhold i sidste runde, hvor en sejr vil bringe dem op på 3.-pladsen.

Dette medmindre Lokomotiv Moskva vinder deres udekamp mod Bayern München.  

Hvis Bayern München vinder over Atlético Madrid, vil Lokomotiv Moskva i den grad kunne bruge et uafgjort resultat til noget mod Salzburg. Det vil nemlig betyde, at det spanske hold er nødt til at tage den sidste kamp mod RB Salzburg yderst seriøst. 

Problemet for både Lokomotiv Moskva og RB Salzburg er, at deres kamp spilles klokken 18.55, mens Atlético Madrid – Bayern München spilles klokken 21.00. Dermed kan de ikke lurepasse og holde øje med resultatet i den anden kamp. 

Det første opgør mellem Lokomotiv Moskva og RB Salzburg endte 2-2. Dermed har moskovitterne en umiddelbar fordel i det indbyrdes regnskab, skulle de spille uafgjort i aften og til sidst ende med lige mange point. 

Konklusion: Begge mandskaber kan bruge uafgjort, men det afhænger samtidig af resultatet i den anden kamp. Ender denne kamp uafgjort, samtidig med at Atlético Madrid slår Bayern München, så er 2.-pladsen ikke længere mulig for nogle af de to hold. Så spørgsmålet er, om nogle af holdene tør stille sig tilfredse med uafgjort? 

Over/Under odds, Lok. Moskva - FC Sulzberg, Tir. 1. dec. 2020 kl. 18:55 Linje: 2.5

Over

Under

Atlético Madrid – Bayern München

Opgøret mellem Atlético Madrid og Bayern München spilles tirsdag aften klokken 21.00. Kampen kan ses på TV3 MAX og Viaplay. 

Atlético Madrid ligger og kæmper med Lokomotiv Moskva og RB Salzburg om 2.-pladsen, som giver adgang til knald-eller-fald-kampene i det nye år. I den sammenhæng er det sjældent godt at møde et Bayern München-hold, som altid er svære at slå.

Glasset må dog være nogenlunde halv fyldt for madrilenerne denne gang. Tyskerne har nemlig sikret sig gruppesejren, hvorfor de intet har at spille for. Der spekuleres derfor også i, om træner Hans-Dieter Flick vil stille op med en lidt alternativ startopstilling. Det må dog ikke glemmes, at Bayern München har gode reserver, som gerne vil vise, at de er berettigede til en plads i startopstillingen. 

Uanset hvad gruppens anden kamp ender, kan Diego Simeone og kompagni ikke bruge uafgjort ti det helt store. Det vil uanset hvad betyde, at det hele skal afgøres i sidste spillerunde. En sejr mod Bayern München vil imidlertid sikre dem 2.-pladsen, såfremt den anden kamp i gruppen ender uden en vinder. 

1X2 odds, Atletico Madrid - Bayern München, Tir. 1. dec. 2020 kl. 21:00

Gruppe B

Borussia Münchengladbach: 8 point
Real Madrid: 7 point
Shakhtar Donetsk: 4 point
Inter: 2 point

Kampe i 5. spillerunde:
Shakhtar Donetsk – Real Madrid
Borussia Münchengladbach – Inter

Kampe i 6. spillerunde:
Real Madrid – Borussia Münchengladbach
Inter – Shakhtar Donetsk

Hvilket hold vinder Gruppe B? Højeste odds Bookmaker
Real Madrid 1,40
Borussia Münchengladbach 3,50
Shakhtar Donetsk 67,00

Shakhtar Donetsk – Real Madrid

Opgøret mellem Shakhtar Donetsk og Real Madrid spilles tirsdag klokken 18.55. Du kan følge kampen på TV3 Sport og Viaplay.

Alle hold i denne gruppe har noget at spille for. Shakhtar Donetsk og Real Madrid er ingen undtagelser. Ukrainerne skal helst bruge en sejr, hvis de skal gøre sig realistiske forhåbninger om at spille Champions League efter jul. Det vil betyde, at de overtager 2.-pladsen fra netop Real Madrid. De vil i så fald have lige mange point, men ukrainerne vil være bedst indbyrdes. 

Et uafgjort resultat vil dog ikke være lig med et exit, men det vil helt sikkert besværliggøre tingene lidt. Det vil betyde, at de død og pine skal besejre Inter i Milano i den sidste kamp. Alt efter hvad aftenens anden kamp mellem Borussia Münchengladbach og Inter ender, vil et uafgjort resultat dog ikke være så skidt i bestræbelserne på at sikre sig 3.-pladsen. 

Real Madrid kan sikre sig avancement med en sejr. Mon ikke også, at holdet fra Spaniens hovedstød er tørstigt efter at få revanche for 2-3-blamagen i det omvendte opgør. Et uafgjort resultat vil heller ikke være nogen katastrofe for madrilenerne. Det vil nemlig betyde, at Inter uanset hvad ikke længere kan overhale dem, og samtidig vil de få muligheden for at sætte tingene på plads på hjemmebane i den sidste kamp mod Borussia Münchengladbach. 

1X2 odds, Shakhtar Donetsk - Real Madrid, Tir. 1. dec. 2020 kl. 18:55

Borussia Münchengladbach – Inter

Kampen mellem Borussia Münchengladbach og Inter spilles tirsdag klokken 21.00 og kan følges på Viaplay. 

Sagen er helt klar for Borussia Münchengladbach: En sejr, og de er videre i Champions League. Det kan endda også være, at Real Madrid har gjort arbejdet for dem, inden kampen begynder. Vinder Real Madrid ude mod Shakhtar Donetsk i gruppens tidligere kamp, sender madrilenerne ikke bag sig selv, men også Borussia Münchengladbach videre. 

Ender den tidlige kamp uafgjort, så er Borussia Münchengladbach også videre med et remis mod Inter. 

Inter hænger i en tynd tråd i Gruppe B. Der er dog intet, der er slut endnu. Vinder de denne svære udekamp, kan de med en sejr hjemme Shakhtar Donetsk i sidste spillerunde ende med at tage fusen på netop det tyske mandskab, som så bliver sorteper. Dette hvis altså at Real Madrid hjemme slår Borussia Münchengladbach i 6. og sidste spillerunde. 

I kampen om 3.-pladsen vil Inter kunne bruge et uafgjort resultat til noget, såfremt Shakhtar Donetsk – Real Madrid også ender uafgjort. Det vil nemlig betyde, at Inter kan snuppe Europa League-pladsen ved at slå ukrainerne på hjemmebane i den sidste kamp. 

Over/Under odds, Borussia Mönchengladbach - Inter, Tir. 1. dec. 2020 kl. 21:00 Linje: 2.5

Over

Under

Gruppe C

Manchester City: 12 point
FC Porto: 9 point
Olympiakos: 3 point
Marseille: 0 point

Kampe i 5. spillerunde:
FC Porto – Manchester City
Olympique Marseille – Olympiakos

Kampe i 6. spillerunde:
Manchester City – Olympique Marseille
Olympiakos – FC Porto

Hvilket hold vinder Gruppe C? Højeste odds Bookmaker
Manchester City 1,03
FC Porto 13,00

FC Porto – Manchester City

Opgøret mellem FC Porto og Manchester City spilles tirsdag klokken 21.00. Du kan følge striden på Viaplay. 

Manchester City har sikret sig avancement og kan med uafgjort definitivt tage sig af 1.-pladsen. 

FC Porto skal bare have uafgjort for at sikre sig videre avancement. En sejr vil tilmed betyde, at de får et spinkelt håb om at ende på 1.-pladsen. Såfremt Olympiakos ikke formår at vinde ude mod Olympique Marseille i den anden kamp, vil det også betyde, at FC Porto er videre. Dette uanset resultatet mellem FC Porto og Manchester City. 

Og selv hvis grækerne skulle vinde ude mod franskmændene, vil FC Porto stadig have mere end halvanden fod i knockout-fasen. For det første skal Porto tabe til Manchester City i denne runde, hvis Olympiakos’ håb skal leve. For det andet skal grækerne ikke bare vinde på Velodromen i aften; de skal tilmed også vinde hjemme mod FC Porto i den sidste gruppekamp. 

Ergo ser det unægteligt ud til, at portugiserne skal følge med Manchester City videre. Hvis de selv vil afgøre det i aften, skal de ”bare” have uafgjort mod englænderne. 

Over/Under odds, FC Porto - Manchester City, Tir. 1. dec. 2020 kl. 21:00 Linje: 2.5

Olympique Marseille – Olympiakos

Kampen mellem Olympique Marseille og Olympiakos fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21.00. Du kan følge opgøret på Viaplay. 

Olympique Marseille er nu indehaver af en meget kedelig Champions League-rekord. Med hele 13 nederlag på stribe er de det hold, som har tabt flest kampe i træk i turneringen. 

André Villas-Boas’ hold kan ikke nå hverken 1.- eller 2.-pladsen, men til al held er de stadig inde i kampen om 3.-pladsen. Det kræver dog en sejr her. Alt andet vil betyde, at de havner sidst i gruppen. Olympiakos vandt det omvendte opgør med 1-0, hvorfor Marseille skal vinde med mindst to mål for at være sikre på at overhale grækerne. 

Olympiakos’ situation giver efterhånden sig selv. Hvis de skal videre i Champions League, skal de vinde denne kamp, samtidig med at Manchester City slår FC Porto. Får de uafgjort på Velodromen, er de sikret 3.-pladsen og dermed Europa League-kampe i begyndelsen af 2021. 

1X2 odds, Marseille - Olympiacos, Tir. 1. dec. 2020 kl. 21:00

Marseille

Uafgjort

Olympiacos

Gruppe D

Liverpool: 9 point
Ajax: 7 point
Atalanta: 7 point
FC Midtjylland: 0 point

Kampe i 5. spillerunde:
Liverpool – Ajax
Atalanta – FC Midtjylland

Kampe i 6. spillerunde:
FC Midtjylland – Liverpool
Ajax – Atalanta

Hvilket hold vinder Gruppe D? Højeste odds Bookmaker
Liverpool 1,16
Atalanta 9,00
Ajax 10,00

Liverpool – Ajax

Slaget mellem Liverpool og Ajax står tirsdag aften klokken 21.00. Du kan følge opgøret på TV3 Sport og Viaplay.

Begge hold spiller for videre avancement og ikke mindst 1.-pladsen. Liverpool kan sikre sig kvalifikation til knald-eller-fald-kampene, hvis de vinder eller spiller uafgjort. 

Ajax kan også spille sig snublende tæt på videre avancement med en sejr. De vil dog ikke kunne være helt sikre før sidste spillerunde, hvor de hjemme møder Atalanta.

Hvis vi antager, at Atalanta vinder denne rundes kamp mod FCM, og Ajax vinder over Liverpool, vil begge hold stå med ti point inden sidste spillerunde. Det vil være en god position for Ajax, da de i dette tilfælde blot skal bruge uafgjort for at gå videre. 

Dette i hvert fald så længe, at de spiller uafgjort med 0-0 eller 1-1. Spiller de 2-2, som det første indbyrdes opgør endte, kan det blive en speget sag. Så er det måldifferencen i hele gruppespillet, der bliver afgørende. Her er Ajax p.t. ét mål bedre end Atalanta. Spiller de 3-3 eller derover, så er Atalanta bedst indbyrdes og snupper dermed pladsen. 

Hvis kampen mellem Liverpool og Ajax ikke finder en vinder, vil hollænderne være piskede til at slå Atalanta i sidste spillerunde. Dét altså hvis vi med al respekt antager, at Atalanta slår FCM i aftenens anden kamp. 

Over/Under odds, Liverpool - Ajax, Tir. 1. dec. 2020 kl. 21:00 Linje: 3.5

Atalanta – FC Midtjylland

Kampen mellem italienske Atalanta og de danske mestre fra FC Midtjylland skydes i gang tirsdag aften klokken 21.00. Du kan se opgøret på TV3+ og Viaplay.

Situationen i gruppen er vist allerede godt ridset op: Hvis ikke Atalanta skal blive sorteper i spillet om de to billetter til Champions League-bold efter nytår, så skal de helst vinde denne kamp. Det er dog ikke noget krav med en sejr, men det vil alt andet lige gøre situationen noget nemmere for Gian Piero Gasperini og hans mandskab. En sejr vil betyde, at de kan nøjes med uafgjort i sidste runde på Johan Cruyff Arena – hvis altså at Liverpool vinder over Ajax i tirsdag aftens anden kamp. 

Det er utrolig tæt mellem Liverpool, Ajax og Atalanta, og det er et spil om at undgå sorteper til allersidste spilledag. Der er dog en trøstepræmie i form af Europa League. 

FC Midtjylland kan ikke nå noget som  helst i denne gruppe. De er meget opsatte på at komme på pointtavlen, men al håb om videre avancement af nogen grad er slukket.  

Over/Under odds, Atalanta - FC Midtjylland, Tir. 1. dec. 2020 kl. 21:00 Linje: 3.5

Gruppe E

Chelsea: 10 point
Sevilla: 10 point
FK Krasnodar: 1 point
Rennes: 1 point

Kampe i 5. spillerunde: 
Krasnodar – Rennes
Sevilla – Chelsea

Kampe i 6. spillerunde: 
Chelsea – Krasnodar
Rennes – Sevilla

Hvilket hold vinder Gruppe E? Højeste odds Bookmaker
Chelsea 1,72
Sevilla 2,20

Krasnodar – Rennes

Bundbraget mellem Krasnodar og Rennes skal slås onsdag aften klokken 18.55. Det er et opgør, som du kan følge på Viaplay. 

Sagen er meget enkelt i dette matchup: Det gælder om at vinde, så man kan få 3.-pladsen og dermed adgang til Europa League efter nytår. 

Det omvendte opgør endte med 1-1, og det er det eneste point, som begge klubber har fået. Derfor er det helt lige inden denne runde. På papiret er det Rennes, som kan brug et uafgjort resultat til mest. De har nemlig Sevilla på hjemmebane i den sidste kamp, mens Krasnodar skal en tur til London for at besøge Chelsea. 

1X2 odds, FC Krasnodar - Rennes, Ons. 2. dec. 2020 kl. 18:55

FC Krasnodar

Uafgjort

Rennes

Sevilla – Chelsea

Kampen Sevilla – Chelsea spilles også onsdag aften klokken 21.00. Den kan du følge på TV3 Sport og Viaplay. 

Begge hold er sikre på at spille Champions League i det nye år, så det er kampen om 1.-pladsen. Både spanierne og englænderne har ti point, og det første opgør endte 0-0. Dette stiller umiddelbart Chelsea i en fin position, da uafgjort med mål i denne kamp vil betyde, at de er bedst indbyrdes. 

I sidste spillerunde har Chelsea russiske Krasnodar på hjemmebane, mens Sevilla skal en tur til Frankrig for at besøge Rennes. 

1X2 odds, Sevilla - Chelsea, Ons. 2. dec. 2020 kl. 21:00

Sevilla

Uafgjort

Chelsea

Gruppe F

Dortmund: 9 point
Lazio: 8 point
Club Brügge: 4 point
Zenit Skt. Petersborg: 1 point

Kampe i 5. spillerunde:
Borussia Dortmund – Lazio
Club Brügge – Zenit Skt. Petersborg

Kampe i 6. spillerunde:
Zenit Skt. Petersborg – Borussia Dortmund
Lazio – Club Brügge

Hvilket hold vinder Gruppe F? Højeste odds Bookmaker
Dortmund 1,35
Lazio 3,50

Borussia  Dortmund – Lazio

Opgøret mellem Borussia Dortmund og Lazio trilles i gang onsdag aften klokken 21.00. Du kan følge kampen på Viaplay.

Dortmund kan sikre sig videre avancement, hvis de vinder eller spiller uafgjort. Dette fordi at de er bedre indbyrdes i forhold til Club Brügge, som p.t. indtager 3.-pladsen. Belgierne kan maksimalt nå op på ti point, hvilket Dortmund også vil komme op på med et remis i denne runde. 

Skulle Lazio vinde denne kamp, er de sikret Champions League-fodbold efter jul og nytår. Et uafgjort resultat vil også være nok, såfremt Zenit tager point ude mod Club Brügge. 

Over/Under odds, Borussia Dortmund - Lazio, Ons. 2. dec. 2020 kl. 21:00 Linje: 2.5

Club Brügge – Zenit Skt. Petersborg

Kampen mellem Club Brügge og Zenit Skt. Petersborg begynder onsdag aften klokken 21.00 og kan følges på Viaplay. 

Club Brügge har tre point ned til Zenit Skt. Petersborg og er inden dette opgør bedst indbyrdes. Det er de via en 2-1-sejr i Rusland. Derfor vil uafgjort i denne kamp betyde, at Club Brügge er sikre på 3.-pladsen. Det vil samtidig også betyde, at top-2 vil se meget svær ud for dem. Det vil kræve, at Dortmund slår Lazio i denne runde, samt at Club Brügge selv tager til Rom og slår Lazio i sidste spillerunde.   

Ergo er det belgiske hold næsten pisket til at vinde, hvis det vil videre i Champions League. 

Som allerede skrevet mellem linjerne er Zenit også nødt til at vinde, hvis de vil gøre sig forhåbninger om 3.-pladsen. 

1X2 odds, Club Brugge - Zenit Petersborg, Ons. 2. dec. 2020 kl. 21:00

Club Brugge

Uafgjort

Zenit Petersborg

Gruppe G

FC Barcelona: 12 point
Juventus: 9 point
Dynamo Kiev: 1 point
Ferencváros: 1 point

Kampe i 5. spillerunde:
Juventus – Dynamo Kiev
Ferencváros – FC Barcelona

Kampe i 6. spillerunde:
FC Barcelona – Juventus
Dynamo Kiev – Ferencváros   

Hvilket hold vinder Gruppe G? Højeste odds Bookmaker
FC Barcelona 1,10
Juventus 7,00

Juventus – Dynamo Kiev

Opgøret mellem Juventus og Dynamo Kiev spilles onsdag aften klokken 21.00. Du kan se kampen på Viaplay.

Juventus er allerede sikret videre avancement, men de får mere end svært ved at avancere til mere end den øjeblikkelige 2.-plads. For at vinde gruppen skal de først besejre Dynamo Kiev og derefter tage til Camp Nou og slå FC Barcelona med tre mål. Dette vel at mærke hvis vi antager, at FC Barcelona vinder over Ferencváros i den anden kamp i indeværende runde. 

Skulle ungarerne vinde over FC Barcelona, er det nok for Juventus ”bare” at vinde på Camp Nou – såfremt de altså først lige har vundet denne kamp mod Dynamo Kiev. Uafgjort på Camp Nou vil dette tilfælde ikke være nok til 1.-pladsen, da catalanerne så vil være bedst indbyrdes. De vandt nemlig med 2-0 i Torino. 

Dynamo Kiev ligger side om side med Ferencváros i bunden. De har begge kun ét point via 2-2-opgøret i Ungarn. De to hold mødes igen i sidste spillerunde i Ukraine. 

Over/Under odds, Juventus - Dynamo Kyiv, Ons. 2. dec. 2020 kl. 21:00 Linje: 2.5

Ferencváros – FC Barcelona

Hvis du vil se Ferencváros – FC Barcelona, skal du sidde klar onsdag aften klokken 21.00 på TV3 MAX.

Ferencváros’ deltagelse i europæisk fodbold efter nytår hænger i en halvtynd tråd. De ligger p.t. side om side med Dynamo Kiev i bunden af denne Gruppe G, begge kun med ét point hver. De to hold har dermed en kamp om 3.-pladsen, som vil betyde Europa League, når vi rammer 2021. 

Ungarernes slutprogram er ikke særlig fordelagtigt. Først møder de dette FC Barcelona-mandskab, som skal bruge de tre point til at få gruppesejren i hus foran Juventus. I sidste spillerunde skal de så en tur til Ukraine for at møde Dynamo Kiev – et hold, de spillede 2-2 med i det første indbyrdes opgør. 

Både Dynamo Kiev og Ferencváros kan meget vel ende med at tabe i denne runde, hvorfor Europa League-pladsen skal afgøres i sidste spillerunde. Her må ukrainerne med hjemmebanefordel og et 2-2-resultat fra det første møde siges at have fordelen. 

Hvis de vinder eller får uafgjort i denne kamp, kan FC Barcelona nøjes med uafgjort hjemme mod Juventus i den sidste gruppekamp for at vinde gruppen.  

1X2 odds, Ferencvaros - Barcelona, Ons. 2. dec. 2020 kl. 21:00

Gruppe H

Manchester United: 9 point
Paris Saint-Germain: 6 point
RB Leipzig: 6 point
Istanbul Başakşehir: 3 point

Kampe i 5. spillerunde: 
Istanbul Başakşehir – RB Leipzig
Manchester United – Paris Saint-Germain

Kampe i 6. spillerunde:
Paris Saint-Germain – Istanbul Başakşehir
RB Leipzig – Manchester United

Hvilket hold vinder Gruppe H? Højeste odds Bookmaker
Manchester United 1,70
Paris Saint-Germain 2,85
RB Leipzig 8,00

OBS: Oddsene i artiklen er fra tirsdag den 1. december klokken 16.57. 

Istanbul Başakşehir – RB Leipzig

Kampen mellem Istanbul Başakşehir og RB Leipzig fløjtes i gang onsdag aften klokken 18.55. Du kan følge den på TV3 Sport og Viaplay. 

Selvom Istanbul Başakşehir kun har tre point, har de stadig alt at spille for. Top-2 er end ikke udelukket endnu, men det ser umådelig svært ud. Det vil først og fremmest kræve, at de vinder begge deres to sidste kampe. Denne mod RB Leipzig og herefter ude mod PSG.

Derfor er det nok mere realistisk for tyrkerne først og fremmest at kigge på 3.-pladsen. Den kan de tage fra tyskerne allerede i denne runde, hvis de vinder med mindst tre mål. Yussuf Poulsen og kompagni vandt nemlig det omvendte opgør med 2-0 i Tyskland. 

Sagen er langt hen ad vejen den samme for RB Leipzig, bare en smule bedre. Vinder de dette opgør, kan de sikre sig videre avancement med en sejr hjemme mod Manchester United i sidste spillerunde. Dette hvis altså ”De Røde Djævle” vinder over PSG i indeværende runde. 

Ender kampen uafgjort, vil Istanbul Başakşehir endegyldigt være ude af europæisk fodbold i denne sæson. Samtidig vil det også gøre det svært for RB Leipzig at komme i top-2 i gruppen.

Skulle gruppespillet ende med pointlighed mellem Leipzig og PSG, trækker pariserne det længste strå. Det ser det også ud til, at holdet fra Old Trafford vil gøre. De vandt nemlig med 5-0 i det første opgør mod tyskerne. 

1X2 odds, Istanbul Basaksehir - RB Leipzig, Ons. 2. dec. 2020 kl. 18:55

Istanbul Basaksehir

Uafgjort

RB Leipzig

Manchester United – Paris Saint-Germain

Storkampen mellem Manchester United og Paris Saint-Germain spilles onsdag aften klokken 21.00. Hvis du ønsker at se opgøret, skal du slå over på TV3+ eller Viaplay. 

Manchester United kan sikre sig videre avancement og potentielt 1.-pladsen i gruppen, hvis de vinder dette opgør. Det vil kun være et kæmpe nederlag ude mod RB Leipzig i sidste spillerunde, der i så fald vil kunne forhindre dem i at tage gruppesejren. Herudover skal Leipzig også først lige slå Istanbul Başakşehir i indeværende runde. 

Et uafgjort resultat vil ligeledes sikre avancementet, men man vil ikke være lige så tæt på 1.-pladsen som ved en sejr. Det kommer ikke mindst an på, hvad Istanbul Başakşehir – RB Leipzig ender. Får tyrkerne point her, vil uafgjort med største sandsynlighed betyde, at Ole Gunnar Solskjærs tropper løber med duksepladsen. 

Manchester United vandt med 2-1, da de to hold mødtes i Paris. 

Paris Saint-Germain kan åbne kampen om top-2 fuldstændig op, hvis de vinder på Old Trafford. Så kan vi have et scenarie, hvor tre hold har ni point inden sidste spillerunde. Her står PSG med gode kort på hånden, da de har gruppens på papiret svageste mandskab, Istanbul Başakşehir, på hjemmebane. 

Alt imens vil RB Leipzig tage imod Manchester United i en duel, hvor tyskerne ”blot” skal vinde for gå videre sammen med PSG, hvis altså franskmændene blot får uafgjort mod tyrkerne.  

1X2 odds, Manchester United - PSG, Ons. 2. dec. 2020 kl. 21:00