Har du erhvervserfaring indenfor bettingbranchen krydret med en relevant uddannelse på bachelor- eller diplomniveau, og vil du gerne være med til at styre udviklingen af Cashpoints produkter i Danmark, så er denne stilling måske noget for dig?

Cashpoint* er en af de nyere bookmakere, men den privatejede østrigske bookmaker har med hastige skridt indtaget det danske marked.

Udover deres online-baserede platform findes Cashpoint* også i mange kiosker og væddemålsbutikker rundt i landet, og på verdensplan tæller virksomheden ca. 250 medarbejdere.

Til at styre udviklingen af Cashpoints produkter i Danmark søger de nu en Product Manager, hvis primære rolle bliver at være bindeled mellem hovedsædet i Wien og driften i Danmark. 

Jobbeskrivelsen inkluderer følgende opgaver:

  • Definering og implementering af aftersales aktiviteter i Danmark.
  • Kommerciel produkt specialist ift. key accounts/kædesamarbejder.
  • Koordination og produktfeedback imellem salg og marketing, kvalitetsafdelingen, udvikling og bookmakerne.
  • Konkurrentanalyser.
  • Produktoptimering og udvikling.
  • Kontinuerlig forbedring af supporten til forhandlere og kunder.
  • Projektledelse.
  • Landbaseret risk management.

Kvalifikationer:

  • Relevant teoretisk uddannelse på bachelor- eller diplomniveau.
  • Flere års specialiseret og dyb produkterfaring med sportsvæddemål.
  • Engelskkundskaber i top. Taler du tysk, er det en fordel.

Der er arbejdssted på Cashpoints kontor i Rødovre, men der må påregnes ca. 50 rejsedage om året, der primært går til hovedsædet i Wien.

Der er ikke sat nogen deadline for stillingerne, men alle ansøgninger behandles løbende. Hvis du er interesseret, kan du sende en ansøgning ved at følge dette link. Bemærk at CV og ansøgning skal være på engelsk.