Nu får de vinterlige Bundesliga-abstinenser endelig ende. Sæsonen genstarter denne fredag med forårsbebuder-kampen mellem Borussia Mönchengladbach og Bayern München, og resten af runden følger lørdag.

Opgøret mellem borusserne og bayrerne, der fløjtes i gang kl. 20:30, har fået en grundig analyse bundet i halen af Jesper Myntman, og vi kan lige så godt sige det som det er: Tippet, der er resultatet af analysen, er IKKE på favoritten, eftersom oddset for udesejr er for lavt. Derimod synes der at være værdi i et sats på, at det ikke uefne midterhold fra Münchengladbach snupper et point fra storholdet fra syd: http://www.betxpert.com/ekspert/tys1/#54518

Optakt til forårssæsonen

Og så er det i øvrigt tid til et overblik over julepausens germanske spillerhandel (se nederst) samt et lille tilbageblik på hvordan det gik i efteråret (Die Hinrunde).

Kommentarer - ros/ris, spørgsmål - til denne optakt kan skrives i følgende forumtråd: http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=19480&ForumID=9

De tilfredse

Mesterskabsfavoritterne fra Bayern München blev Herbstmeister – 14 sejre i efteråret er ny rekord, og man må sige at effektiviteten under træner Felix Magath er støt stigende.
Det til trods for at Roy Maakay var i udpræget scoringskrise, Santa Cruz blev alvorligt skadet og så de evindelige transferrygter om Ballack og Sagnol...
Overskrifterne i efteråret tilhørte Bayern.
På ikke helt umulig afstand finder vi de 2 nordtyske mandskaber HSV og Werder Bremen , der er hhv. 6 og 8 point efter, og dermed stadig befinder sig på CL-kurs.
For Thomas Doll og hans Hamburger var det vel ikke forventet med en 2. plads, men med et bomstærkt forsvar (blot 9 modscoringer), og høj grad af effektivitet i front er det såmænd helt fortjent.
21 modscoringer viser klart, hvor skoen trykker hos Werder Bremen, mange skader har givet et til tider usikkert forsvarsspil – men heldigvis for klubben, så råder man over BL’s farligste angreb, der hele 46 gange har placeret kuglen i nettet.
Gladbach har klaret sig bedre end de fleste eksperter havde forudset – træner Horst Köppel følte sig undervejs nødsaget til at dæmpe euforien, og med 6 kampe uden sejr (11.-16. runde), var dette helt berettiget.
Alligevel, med de opadstræbende Youngstern Marcell Jansen og Eugen Polanski, samt rigtig mange point, ja så hører Gladbach bestemt til blandt efterårets vindere.
”Kun” på plads 10 og 11, men alligevel med ”mission completed” finder vi Eintracht Frankfurt (oprykker) og Arminia Bielefeld – sidstnævnte var i høj grad blevet åreladet inden sæsonen, men har på fornuftig vis formået at kompensere for dette.

De mellemfornøjede

Den fra ledelsen krævede internationale placering er nået ved halvleg for Hertha Berlin , men toget er vist kørt når man taler CL-deltagelse.
”Jeg havde forestillet mig mere”, sagde Stuttgart-keeper Timo Hildebrand i ugens løb, og mange VFB-tilhængere er sikkert af samme mening.
Immerhin er formkurven for Remiskongerne (10) stigende, og det samme er placeringen, så at nå målet der hedder Uefa-cup er bestemt ikke umuligt.
Hannover (nr. 8) og Dortmund (9) er stadig med i kapløbet om Uefa-pladserne.
Dortmund drømmer om at vende tilbage til toppen af tysk fodbold, med et stærkt forynget mandskab, og 96 håber med Peter Neuruher at kunne bide sig fast i øverste halvdel.
Mainz , efter den katastrofale start, er kravlet op på en 14. plads, hvilket er ganske flot – men med kun 4 point ned til nedrykningsstregen er luften stadig tynd.

De skuffede/taberne

Schalke er rækkens nr. 4, men er alligevel placeret i denne katagori. For trods kraftige forstærkninger har man ikke formået at leve op til egne forventninger, og ej heller til sidste års placering.
Trænermenageriet omkring Rolf, undskyld, Ralf Rangnick, passede fint til et mislykket efterår.
Hos Wolfsburg skal man passe på, at man ikke bliver fuldstændig til grin – med en meget stærk trup har man floppet fuldstændig, og er endnu engang havnet ins Grauen Mittelmass.
Leverkusens magre 4 sejre, forbundet med endnu mere magert spil, gør die Rheinländer til efteråret’s største skuffelse – dog stærkt forfulgt af Wolfsburg.
De der ligger under stregen, har meget svært ved at få prædikatet ”tabere” skyllet af, og som sådan må Köln , Duisburg og Kaiserslautern – men også Nürnberg (blot 2 point ned til stregen) - regnes med her.
Kunstgrebet at fyre træneren har alle 4 klubber såmænd allerede gjort brug af, i håb om at opfylde minimalkravet om overlevelse – så må vi se, om det virker.

Stilling efter efterårssæsonen

1 Bayern München 44
2 Hamburger SV 38
3 Werder Bremen 36
4 Schalke 04 31
5 Hertha Berlin 26
6 VfB Stuttgart 25
7 Borussia M´gladbach 25
8 Hannover 21
9 Borussia Dortmund 21
10 Eintracht Frankfurt 21
11 Arminia Bielefeld 20
12 Bayer Leverkusen 19
13 VfL Wolfsburg 18
14 FSV Mainz 16
15 FC Nürnberg 14
16 FC Köln 12
17 MSV Duisburg 12
18 Kaiserslautern 12

Afgange/tilgange i vinterpausen

Arminia Bielefeld
Tilgang: Ioannis Masmanidis (m), KSC - Artur Wichniarek (a), Hertha

Bayern
Tilgang: Julio Dos Santos (m), Cerro Porteno, Paraguay

Dortmund
Tilgang: Matthew Amoah (a), Vitesse Arnheim
Afgang: Evanilson (f), Köln ?

Duisburg
Tilgang: Jürgen Kohler, træner - Marco Caligiuri (m), VFB - Mihai Tararache (m), FC Zürich – Jung-Hwan Ahn (a), Metz
Afgang: Mike Rietpietsch, Kai Michalke, Josef Ivanovic – alle fritstillet. Norbert Meier, træner, fyret

Hannover
Afgang: Mo Idrissou (m), fritstillet

Hertha Berlin
Afgang: Artur Wichniarek (a), Bielefeld

HSV
Tilgang: Ailton, (a), Besiktas

Kaiserslautern
Tilgang: Jon Inge Højland (f), Malmö FF - Balázs Borbely (m), Artmedia Bratislava - Mathieu Beda (f), St. Liege

Köln
Tilgang: Hanspeter Latour, træner - Marco Streller (a), VFB - Boris Zivkovic (f), VFB – Evanilson (f), Dortmund?
Afgang: Uwe Rapolder, træner, fyret - Andrew Sinkala, Youssef Mokhtari og Guié-Mien fritstillet

Leverkusen
Tilgang: Michal Papadopoulos (a), Banik Ostrava - Fredrik Stenman (f), Djurgården IF

Nürnberg
Tilgang: Jan Kristiansen (m), EFB - Honorato Glauber (f), Palmeiras - Seler Öztürk (m), Leverkusen

Schalke
Tilgang: Mirko Slomka, træner
Afgang: Ralf Rangnick, træner, fyret

Note: Spørgsmålstegn indikerer, at skiftet endnu er usikkert.