Bohemian FC vs FC Midtjylland (6/8) - Odds og spilforslag
Efter et samlet nederlag til tyrkiske Besiktas, er FC Midtjylland nu faldet ned i Conference League-kvalifikationen, hvor de tilslutter sig FCK og FCN. I næstsidste runde skal Ulvene forbi Bohemian FC fra Irland. Dysten starter i Dublin. Se odds og spilforslag til Bohemian FC mod FC Midtjylland her.
Bohemian FC - FC Midtjylland odds
Mike Tullbergs mandskab har favoritværdigheden. Vinder Bohemians, kan du få op mod odds 8,00, mens en sejr til Superliga-holdet giver omkring odds 1,35. Sammenlign selv odds på tværs af bookmakere vha. tabellen nedenfor.
Spilforslag: Begge hold scorer og FC Midtjylland vinder (Byg væddemål) til odds 3,10 hos Bet365*
Det taler for:
- Bohemians har scoret i 14/15 hjemmebanekampe denne sæson. Dog har resultaterne i den irske liga ikke fulgt med. De har vundet fire, spillet seks uafgjort og tabt tre på Tallaght Stadium.
- FC Midtjylland har endnu ikke holdt buret rent i 26/27-sæsonen. Faktisk har de lukket præcis to mål ind i de seneste tre kampe. Alligevel vandt de mod Horsens og SønderjyskE.
- Martin Erlic er ude grundet karantæne. Enten skal en af de uerfarne, unge midtstoppere tage over, ellers skal en af de defensive midtbaneprofiler spille på en uvant position. Det må betyde mindre defensiv stabilitet. Dog fejler offensiven absolut ingenting.
- Bohemians er ret voldsomme underdogs, så de må satse i det første opgør, hvor de har hjemmebanefordelen. Det vil overraske mig, hvis de ikke er enormt ivrige efter at komme på måltavlen. Dog kan det også koste mål i den anden ende.
- FC Midtjylland spiller ikke Superliga-fodbold i weekenden. De kan altså koncentrere sig om de to opgør mod Bohemians, hvilket får mig til at tro, at de er villige til at jagte sejren i begge møder.
Vær opmærksom på:
- FC Midtjylland har fået en dårlig start på de europæiske kampe, hvor det er blevet til et rødt kort og nul mål scoret i begge opgør. En god kampform kan være altafgørende i turneringerne, men dén besidder Ulvene ikke i øjeblikket.
- Mike Tullberg og co. er ikke tvunget til at komme fremad. Hvis de hiver en uafgjort med hjem, får de en god mulighed for at sikre avancement på MCH Arena om en uge.
- FC Midtjylland holdt buret rent i 5/10 Europa League-kampe forrige sæson, og de tillod gennemsnitligt kun 1,12 mål pr. kamp i Superligaen. De kan altså blive en hård nød at knække.
Optakt: Skarpskytter i det irske angreb
Bohemians har lidt at skyde med oppe foran. Flere offensive profiler har vist sig fra deres bedste side i denne sæson. Og mon ikke de har mod på mere på en europæisk aften i Dublin?
Særligt én engelsk angriber har givet sig selv til kende. Og særligt i kvalifikationskampene i Conference League. 24-årig Douglas James-Taylor står noteret for tre mål og en enkelt assist efter de første fire opgør.
To af scoringerne er dog kommet fra straffesparkspletten, men i hjemmebaneopgøret mod Ballkani blev James-Taylor skiftet ind med en halv times fodbold tilbage. Her blev det til en scoring i åbent spil samt en assist.
Bohemians var bagud i opgøret, indtil deres super-sub tog sagen i egen hånd. Dog er englænderen ikke et fast valg oppe foran. Han er kun startet inde i 9 ligakampe i 2026, men det er alligevel blevet til 4 mål og 3 assists.
Colm Whelan er navnet på den næste profil, som Ulvene skal forsøge at holde styr på. Den 26-årig irer er klubbens trofaste nummer ni, og det viser sig også i statistikkerne. Efter 19 startoptrædener står Whelan noteret for 10 mål og 4 assists i den hjemlige liga.
Dog har han ikke fundet rytmen i de europæiske kampe. Kun én gang har ireren fået lov til at starte inde, mens han er blevet skiftet ind efter ca. 60 minutter i de øvrige tre opgør. Og det er endnu ikke blevet til en eneste målinvolvering i Conference League.
Langsom Franculino-start og skrøbelig defensiv
Franculino tiltrak meget interesse fra udenlandske klubber forrige sæson med sine 17 mål og 3 assists i 21 Superliga-optrædener. Flere større bejlere havde udset sig den unge angriber, indtil en skade holdt ham fra banen i flere måneder.
Mange øjne er igen rettet mod Franculino, både internt og eksternt. FC Midtjylland håber naturligvis på, at han vender tilbage til sin skarpe kampform. Formentlig både for at vinde fodboldkampe og presse en potentiel fremtidig pris op.
De udenlandske klubber med scouts i Herning vil sandsynligvis følge udviklingen i håbet om at komme først, skulle han være den ekstraordinære angriber, han viste sig som forrige sæson.
Opstarten har dog ikke været noget at råbe hurra for. Franculino scorede i venskabskampene mod Cardiff og OB, men efter fire kampe på tværs af Superligaen og Europa League er det kun blevet til en enkelt scoring.
Målet var dog et ekstraordinært ét af slagsen, og det tæller selvfølgelig også for et eller andet.
Men i den modsatte ende af banen har Mike Tullberg muligvis nogle udfordringer. Lee Han-beom blev for få dage siden solgt til Club Brügge, og Martin Erlic sidder, som tidligere nævnt, ude grundet karantæne.
Tilbage står de nye signings, Beni Junior og Abdou Aziz Ndiaye, samt Adam Gabriel. Alternativt kan Pedro Bravo, Denil Castillo eller Philip Billing få en plads i forsvaret. Kun Tullberg ved, hvem det bliver. Ingen ved, hvordan det vil påvirke kampen.
Forventede startopstillinger
- Bohemian FC: Walters - Power, Hickey, Todd, Flores, Strods - Devoy, Diallo, McDonnell - Tierney, Whelan
- FC Midtjylland: Olafsson - Nissen-Kristensen, Junior, Bech - Osorio, Billing, Bravo, Castillo, Byskov - Franculino, Cho
Tilføj kommentar