På talrige opfordringer har vi nu udviklet en funktion til "private meddelelser" til vores forum. Funktionen som meget mundret er blevet døbt "BetXpert PM", kan anvendes af alle til at udveksle private meddelelser med andre brugere på BetXpert. Meddelelser som kun afsender og modtager kan se.

Funktionen til private meddelelser er lagt i umiddelbar forlængelse af forum-siderne, og findes på www.betxpert.com/forum/pm hvor man både kan se alle sine modtagne og afsendte meddelelser, ligesom det i funktionen også er muligt at vedligeholde sin liste over sine egne "venner" blandt de efterhånden mange tusinde registrerede brugere af BetXpert.

PM aktiveret for alle brugere
Ved lanceringen af funktionen i dag, har vi automatisk aktiveret PM for alle registrerede brugere, så funktionen kan bruges af alle. Ønsker man derimod ikke at have PM tilknyttet sin brugerprofil på BetXpert, kan man deaktivere den ved at redigere i sin brugerprofil. Når funktionen er deaktiveret, kan der ikke sendes private meddelelser til ens brugerprofil, ligesom man heller ikke selv kan afsende meddelelser.

Sådan afsender du en PM
Private meddelelser kan afsendes på to forskellige måder:

1) Ved at oprette en meddelelse i PM-modulet på www.betxpert.com/forum/pm hvor man kan søge efter profilnavne blandt alle registrerede brugere på BetXpert.

eller

2) Ved at klikke på det PM-ikon der fremover er synligt for alle brugerprofiler på indlæg i forum.

Når du har afsendt en meddelelse, gemmes denne - ligesom dine modtagne meddelelser - på vores server, så du altid kan tilgå dem via dine personlige PM-sider.

Brug PM med omtanke!
Som udgangspunkt er retningslinierne for anvendelse af PM-funktionen de samme som for anvendelse af vores forum, om end kravet om betting-relateret indhold, jf. meddelelserne private karakter, naturligvis ikke vil blive håndhævet.

Dog vil vi tilråde at funktionen bruges med omtanke, så meddelelser hvis indhold udelukkende kan kategoriseres som spam undgås.

Det skal understreges at "ulødig adfærd" i PM-funktionen i denne henseende kan føre til spærring af ens BetXpert brugerprofil. På lige fod som "ulødig adfærd" kan gøre det i vores forum.

Vi opfordrer således alle til at rette henvendelse til os ([email protected]) hvis man udsættes for spam eller andre uacceptable meddelelser fra andre brugere via PM-funktionen.

Sådan modtager du en PM
Som den opmærksomme læser nok har opdaget, så sker modtagelse af private meddelelser ganske enkelt ved at en anden bruger sender en meddelelse til ens egen brugerprofil! Hvordan opdager jeg så at der er kommet en ny meddelelse? Når du er logget ind på din brugerprofil, vil en ny meddelelse blive signaleret øverst på alle sider af BetXpert, ved at linket til "PM" lyser op, og dermed indikerer at man har modtaget en ny meddelelse. Endvidere vil man flere steder i sin navigation i bruger-områder på hjemmesiden (forum, OddsXpert mv.), blive gjort opmærksom på hvis man har ulæste meddelelser i sin indbakke.

Endvidere kan man også modtage en email-notifikation hver gang man modtager en ny privat meddelelse. Denne notifikation slås til og fra via redigering af sin brugerprofil. Som standard er denne notifikation slået fra, men kan naturligvis slås til og fra efter behag.

Gå til din personlige private meddelelser-indbakke på www.betxpert.com/forum/pm