Efter påbud fra Spillemyndigheden skal brugerne fremover logge ind via NemID når de besøger BetXpert og Betwatcher…

Vi skrev forleden om en snarlig NemID-løsning på vej til smartphones og tablets, og det viser sig nu blot at være første skridt i en større udbredelse af det digitale login.

Efter at have været i dialog med Spillemyndigheden er BetXpert blevet pålagt at implementere NemID-login, da det fremover vil være et krav til alle spille- og gamblingrelaterede sider, at brugerne skal benytte NemID for at logge ind.

Af hvad vi har kunne få ud af Spillemyndigheden indtil videre, skyldes kravet et hensyn til øget brugersikkerhed, og der hænger sammen med planerne om en strømlining af ROFUS-systemet (bruger-selvudelukkelse fra spillesider).

Her på BetXpert vil det mere konkret betyde, at gængse loginmuligheder med brugernavn og adgangskode samt login via Facebook og Twitter, vil udgå. Den tekniske afdeling arbejder allerede hårdt på en løsning, der gør at alle kan beholde brugernavn og forum- og brugertipshistorik.

Påbuddet gælder ligeledes BetXperts bettingregnskab, Betwatcher, da dette også falder ind under kategorien spillerelateret hjemmeside.

Overgangen til NemID-systemet vil ske snarest muligt når de tekniske problemstillinger er blevet løst. I øjeblikket arbejder vi med en forventet deadline 1. maj.