Nordjyske Søren Holm kan se frem til en fantastisk sommer. Den dygtige danske pokerspiller vandt nemlig en turnering på Betfair* Poker og skal nu med verdens største spillebørs til WSOP – poker VM i Las Vegas.

Turneringen var et samarbejde med det danske pokermagsin Ace, hvor Holm efter en indledende freeroll havde kvalificeret sig til finalen. Den forløb uden de store problemer for nordjyden, der tidligt i spillet fik lagt sig tungt på chipleader positionen, og der fra kunne sikre sejren på kløgtigt spil.

Søren Holm var overrasket over det relativt lette spil i finalen.

- Det gik rimelig nemt. Den første time fik jeg kun en enkelt god hånd, et par damer. Dem satsede jeg på, da jeg var nede på 1500 chips. Satsede og vandt. Derefter gik det stille og roligt med nogle gode hænder hist og pist, fortæller den glade vinder.

En af fordelene ved at det er Betfair* Pokers holdtrøje Søren Holm skal bære er, at han får chancen for at vinde yderligere tre WSOP-rejser via Betfairs generøse Threedom Pass. Det sker, hvis han når helt frem til finalebordet.

- Jeg havde hørt om tilbudet, men ikke sat mig så meget ind i det. Det ville dog være meget rart at få gratis adgang de næste tre år, lyder det sindigt fra jyden, der har inviteret kæresten med til Las Vegas.

Betfairs europæiske markedschef, Jacob Weinreich, glæder sig over at kunne notere den første dansker, der skal af sted med Betfair* Poker.

- Søren bliver vores første repræsentant fra Danmark, men jeg forventer der kommer 4-5 andre til i løbet af de kommende uger. Vi forventer at sende omkring 50 spillere af sted til WSOP, så danskerne bliver fint repræsenteret, fortæller Jacob Weinreich.