Belgien vs Egypten (15/6) - Odds og spilforslag
Gruppe G kickstartes med et opgør mellem Belgien og Egypten. I den sidste VM-turnering gik belgierne ikke engang videre fra gruppespillet, da de sluttede som 3’er med fire point. Denne gang skal resultaterne forbedres. Se odds og spilforslag til kampen her.
Belgien - Egypten odds
Rudi Garcias mandskab er favoritter. Bookmakerne giver kun omkring odds 1,67 for en belgisk sejr. Starter Egypten stærkt ud med tre point, kan du lige nu få op til odds 5,80. Nedenfor kan du selv sammenligne diverse odds på kampen.
Spilforslag: Youri Tielemans - Over 1,5 skud til odds 2,37 hos Bet365*
Det taler for:
- Til en start er Belgien klare favoritter til at vinde både kampen og gruppen, da de kort og simpelt bare burde være bedre. De har vundet 9, spillet 4 uafgjort og kun tabt 1 under Rudi Garcia.
- Belgierne har en farlig offensiv. I venskabskampene op til turneringens start scorede de 13 mål i 4 kampe. I VM-kval’en scorede de 28 mål i 7 kampe (dog mod svagere modstandere).
- Egypten vil formentlig stå dybt og prøve med kontraløb via Salah og Marmoush. Overlader de boldbesiddelsen og initiativet til Belgien, får de tid til at skubbe flere med frem, herunder Tielemans.
- Youri Tielemans’ heat map viser, at han ofte deltager i den sidste tredjedel af banen, mens den resterende midtbanespiller (formentlig Amadou Onana her) forbliver længere tilbage.
- Tielemans har fået over 1,5 skud i 11 af sine seneste 14 startoptrædener for Belgien. Under den spanske træner har han fået 2+ skud i 7/8 startoptrædener. Linjen afspejler blot en 42,2% sandsynlighed.
- Unibet*: 2,00. Expekt*: 1,80. Betano*: 1,47.
Vær opmærksom på:
- Hvis Belgien kommer foran, vælger Garcia måske at stabilisere holdet og forstærke defensiven for at holde fast i føringen. Det kunne betyde, at Tielemans stopper med at trække med frem.
- Belgien havde svært ved at komme til skudforsøg i venskabskampene mod Mexico (5 skud) og Kroatien (8 skud). Skulle Egypten være ihærdige, når det kommer til det defensive arbejde, kunne en kamp med færre skudforsøg gentage sig.
Optakt: Fra tidligt VM-exit til ubesejret i 13 kampe
Tilbage i 2016 blev Roberto Martinez træner for det belgiske landshold. Og holdet var flyvende. Kvalifikationen til VM i 2018 var let som ingenting, og det gik også godt i selve turneringen.
De besejrede Panama, Tunesien og England i gruppespillet. Herefter vandt de over Japan (3-2) og Brasilien (2-1), inden franskmændene slog dem ud i semifinalen. Det blev dog til en flot, og fortjent, bronzemedalje, efter de igen slog England.
Men i den næste VM-turnering, som blev afholdt i Qatar i 2022, scorede Belgien blot ét mål i sin 1-0-sejr over Canada. De tabte til Marokko og spillede uafgjort mod Kroatien, hvilket sendte dem ud af turneringen. Martinez blev fyret kort tid efter.
De dårlige resultater fortsatte under Domenico Tedesco. Belgierne sneg sig igennem EM-gruppespillet i 2024 (hvor alle fire hold i gruppen havde fire point), inden de røg ud til Frankrig i ottendedelsfinalen. I Nations League skrabede de blot fire point sammen på seks kampe.
Rudi Garcia har dog fået tingene til at spille. Til trods for at tabe sin første kamp som Belgiens landstræner, er spanieren nu ubesejret i sine seneste 13 kampe. Men den sande test kommer netop nu. Hvordan præsterer de i VM 2026?
Kan Salah reklamere for sig selv?
Egyptens absolut største fodboldnavn nogensinde, Mohamed Salah, har forladt Liverpool, hvor han har spillet de seneste ni sæsoner.
Men det absurd høje Premier League-niveau i 24/25, hvor han blev noteret for hele 29 mål og 18 assists i 38 kampe, blev ikke båret med videre til den for nylig afrundede sæson.
Mange Liverpool-fans vil nok mene, at 7 mål og 7 assists i 27 Premier League-optrædener er undervældende for en spiller som Salah. Udenlandske klubber tøver måske en anelse, da man kan frygte, at niveauet ikke helt er der længere.
Dog har Salah været konsekvent på landsholdet. Han har fået netmaskerne til at blafre otte gange i sine seneste elleve startoptrædener for Egypten.
Med en VM-turnering, hvor han fortsat må betragtes som stjernespilleren på holdet, får han muligheden for at vække mere interesse, skulle den ikke være der i forvejen.
Forventede startopstillinger
- Belgien: Courtois - Meunier, Ngoy, Mechele, Castagne - Tielemans, Onana - Trossard, De Bruyne, Doku - De Ketelaere
- Egypten: El Shenawy - Hany,, Ibrahim, Fathy, Aboul-Fetouh - Attia, Ashour - Salah, Ziko, Trezeguet - Marmoush
Tilføj kommentar