Denne uges OddsXpert konkurrence bød på lidt af hvert. Lige fra svensk og fransk sekunda-bold til dansk superliga, og ikke mindst landsholdenes EM-kvalifikation. I sidstnævnte er de danske drenge i pulje med en af europæisk fodbolds stormagter Spanien. Men i den forgangne uge blev Raul, Puyol og de øvrige spanske stjerne sat på plads, et sted som vanligvist ikke frembringer den store respekt: Belfast, Nordirland. Onsdag aften tog den nordirske angriber Healy sagen i egen hånd, og sænkede Spanien, via et imponerende hat-trick. Ugens største overraskelse, til hele 11 gange pengene. Dette var der flere deltagere der havde spået, men når alt er gjort op søndag aften, står "jebs" tilbage på toppen af podiet.
Blot 3 rigtige tip skulle der til, ja der var sågar råd til en svipser i søndagens superliga-kampe. Totalt set kunne ugens tip indbringe 12,07 point, mens forfølgerne "freluk" og "Krede" kunne skrabe hhv. 10,62 og 10,25 point sammen.

For sejren belønnes "jebs" med 500 DKK indsat på en Sportingbet konto!

September måned er allerede godt igang, hvor "jeps" har lagt sig i spidsen med sine 12,07 point. Men intet er afgjort, her hvor der fortsat resterer 3 uger og 21 spilledage.
Husk, at præmiefordelingen i månedskonkurrencen i OddsXpert er ændret fra september og frem. Istedet for blot tre toppræmier, vil den samlede præmiesum fremover blive fordelt mellem de fem bedste. Fremover vil fordelingen være 1200, 800, 500, 300 og 200 DKK henholdsvis.

Dermed er der nu endnu større chance for præmie, og dermed endnu bedre grund til at være med helt fra første fløjt. Du kan deltage i OddsXpert-konkurrencen på
http://www.betxpert.com/oddsxpert

Deltagelse er gratis - og simpel. Hver dag kan du på ovennævnte side finde mellem én og tre udvalgte kampe fra sportens verden med odds fra Sportingbet. Ud fra dagens udvalg, skal du tage stilling til om du vil satse på udfaldet af én af kampene eller ej. Som i det virkelige liv bestemmer du altså hver dag helt selv om du tør tage chancen eller ej... Et afgivet tip koster eet point - men til gengæld er der jo chancen for at få flere igen.