Vi er nået til slutningen på sæsonen, og spillerne samles traditionen tro ved ATP World Tour finals i London. Det betyder også, at klaus f er klar med odds og spilforslag til ATP World Tour finals. 

Det er cremen af cremen, der stiller op ved ATP World Tour finals. Her konkurrerer de otte bedste spillere i løbet af året om den prestigefyldte titel. I denne uge har jeg fundet et fint spilforslag, hvor oddset i min optik repræsenterer stærk værdi. 

Som en lille cliffhanger kan jeg afsløre, at det odds, jeg har fundet til ATP World Tour finals, har en betvalue på 120 procent.  

ATP World Tour finals - det endelige opgør

De otte spillere er fordelt i to grupper. Disse to grupper er navngivet for at markere, at det er 50 år siden, at ATP World Tour finals begyndte. Det er sidste år i London, inden finalerne fortsætter i Torino fra næste år. Der vil ikke være tilskuere ved turneringen. Der går to videre fra hver gruppe, og de mødes i to semifinaler:

Tokyo 1970:
Novak Djokovic
Daniil Medvedev
Alexander Zverev
Diego Schwartzman

London 2020:
Rafael Nadal
Dominic Thiem
Stefanos Tsitsipas
Andrey Rublev

Tokyo 1970-gruppen

Novak Djokovic er forhåndsfavoritten, men det har været et turbulent år for serberen. Han havde to store nedture efter coronapausen. Dette i form af diskvalifikationen ved US Open og nederlaget mod Nadal ved French Open. Efterfølgende har han sikret sig 1.-pladsen i slutningen af 2020, hvilket er en milepæl i serberens rekordjagt. Djokovic har vundet ATP World Tour finals fem gange. Djokovic ligger omkring 2,5 i odds til at vinde i London, hvilket er alt for lavt i min optik. Dertil er hans form ikke god nok. 

Medvedev har ikke kunnet leve op til sit flotte 2019. Russeren har haft nogle smertefulde nederlag, men bøtten blev vendt i sidste uge, da han vandt ATP 1000 turneringen i Paris. Sidste år kom Medvedev til London totalt tømt for kræfter - mentalt og fysisk. Det medførte, at han tabte alle tre kampe i gruppespillet. 

Alexander Zverev virker ikke ramt af beskyldninger om vold mod en ekskæreste, der har domineret tennismedierne. Oveni har en anden ekskæreste oplyst, at han skal være far til hendes barn. Men det tyske tog har kørt upåvirket videre, og han er 12-1 indendørs siden French Open. Zverev vandt denne turnering i 2018. 

Diego Schwartzman er debutant i ATP World Tour Final London, og man kan godt frygte for argentinerens skæbne. Han er udpræget bedst på grus og kan blive straffet på det hurtige underlag i London. Man skal dog ikke helt afskrive Schwartzman på dette underlag, da han før har leveret indendørs. For nogle uger siden var han i finalen i Köln. Troen på argentineren i markedet er dog minimal. Schwartzman kan fås helt op til odds 55 som vinder af ATP World Tour finals. 

Fra gruppen Tokyo 1970 forventer jeg, at det bliver mellem Djokovic, Medvedev og Zverev, at de to øverst placerede i gruppen skal findes. Hvis Djokovic ikke hæver sit niveau, kan han godt blive sorteper i den pulje. 

London 2020-gruppen

Nadal mangler ATP World Tour finals titlen på sit CV. Der er to faktorer, der har stået i vejen for spansk succes i London: Det er indendørs, hvilket ikke gavner gruslegenden. Det er slutningen på året, hvor han ofte er brugt fysisk. Men i år har programmet ikke været komprimeret, som det plejer, så det åbner muligheden for Nadal. Og så viste han sidste år ved Davis Cup-finalerne i Spanien, at han både kan præstere indendørs og i slutningen af året. Odds 8 kan se højt ud på en spansk titel, men med hans historik og form indendørs taget i betragtning finder jeg det ikke attraktivt. 

Dominic Thiem var en tiebreak fra titlen i London sidste år. Østrigeren trives på dette underlag, men har haft en svingende optakt. Han har kun spillet to turneringer siden Grand Slam-titlen i New York. I den ene tabte han i kvartfinalen ved French Open. Det samme var tilfældet i Wien, hvor kvartfinalen også blev endestationen. Spørgsmålet er, hvor Thiem er nu i forhold til motivation og generelt niveau. Han har indiskutabelt topniveauet til at gå hele vejen ved ATP World Tour Finals.

Stefanos Tsitsipas er lidt samme historie som Thiem. Han vandt ATP World Tour finals sidste år, men hans sæson efter coronapausen har mildest talt været svingende. Han har kun vundet én kamp indendørs efter French Open. Omvendt bør han være frisk til turneringen. Og så kan Tsitsipas opbygge momentum i løbet af kampene i gruppespillet. 

Den helt store historie i 2020 er Rublev. Russeren har helt imponerende vundet fem titler i en afkortet sæson qua Covid-19. Han kommer direkte med titler fra Skt. Petersburg og Wien. Rublev er dog debutant ved ATP World Tour Finals, så spørgsmålet er, hvordan han vil tackle den slags pres. 

London 2020-gruppen ser helt åben ud. Jeg kan se alle spillere gå videre. Det bliver nogle helt lige kampe, hvor det bliver afgørende, hvem der er mentalt stærkest på dagen. 

Spilforslag til ATP World Tour Finals

Traditionen tro har jeg fundet et spilforslag ved ATP World Tour Finals. Jeg kan ikke ignorere dette spændende odds, der smager lidt af en russisk undervurdering. 

Daniil Medvedev som vinder af ATP World Tour finals til odds 6 på Bet365*

Jeg ser stærk værdi i dette odds. Russeren er udhvilet, modsat i 2019, hvor han var udkørt - mentalt og fysisk. Han har selvtillid fra sejren i Paris for en uge siden. To af spillerne i hans pulje slog han i Paris (Schwartzman og Zverev). Når Medvedev rammer sit topniveau indendørs, er det kun Djokovic, der kan slå ham. Og idet de er i pulje sammen, kan de først mødes i en eventuel finale igen. Medvedev har fine muligheder mod den version af Djokovic, vi har set efter coronapausen. 

Spil på Daniil Medvedev hos bet365

Regnskab:
Spil i alt: 8
Vundne spil: 2
Tabte spil: 6
Profit: 17,33
Tbp: 217 

Husk, at du altid kan følge med i kampene samt finde odds, statistikker med mere i BetXperts Matchcenter.