Vi fortsætter ATP-touren med tre turneringer mere i denne her uge. Alle er i ATP 250-kategorien. Tenniseksperten Klaus F leder med lys og lygte efter gode odds og dertilhørende spilforslag. 

Vi får både en smag af grus og hard court i den kommende uge. Spillerne begynder langsomt at lade op til den klassiske hard court-sæson i sensommeren på det nordamerikanske kontinent. I Europa fortsætter de på grus med de klassiske turneringer i Gstaad og Umag, der er blevet afholdt i mange år. 

I Mexico stiller mange amerikanske spillere til start i den relativt nye turnering i Los Cabos. Det bliver igen en uge, hvor de lavere rangerede spillere skal udnytte, at topspillerne enten holder pause eller gør sig klar til OL-deltagelse. 

ATP Gstaad

Denne turnering er nok mest kendt for dengang, hvor man forærede selveste Roger Federer en ko i 1.-præmie. Den spilles i omkring en kilometers højde, og derfor er betingelserne relativt hurtige. Det neutraliseres dog af alt den regn, der plejer at falde i den hyggelige schweziske by. Wimbledon-finalisten Matteo Berrettini fik faktisk sit gennembrud her i 2018, hvor han vandt titlen. 

Stærke grusnavne i Schweiz

Det er nogle store navne, der har fundet vej til denne turnering. I sådan en grad, at jeg sjældent husker et bedre besat felt i Gstaad. Det kan skyldes, at der er mandefald i forhold til OL-deltagelsen i Tokyo. 

Denis Shapovalov skal forsøge at bygge momentum videre fra sit flotte Wimbledon, hvor canadieren nåede semifinalen. Det kan blive en brutal omstilling til en ATP 250 på grus, og derfor ser jeg ingen værdi i hans odds for nuværende. Der er så mange faktorer, der peger imod Shapovalov. Wimbledon er én af dem, og en kommende sæson på hard court, hvor han vil have fine chancer for succes, er en anden.

Casper Ruud kommer fra en titel i Båstad, hvor han var helt suveræn. Nordmanden elsker gruset og kunne godt fortsætte her i Gstaad. Spørgsmålet er, hvor meget der er i tanken hos den unge grusspecialist. Jeg kan godt lide, at Ruud er oversidder i 1. runde og dermed får lidt hvile efter sin titel i Båstad. 

Christian Garin skuffede i Båstad, hvor han tabte mod Coria. Chileneren har haft et ustabilt 2021, og han præsterer altid bedst på det sydamerikanske kontinent. Han er en spillertype, der vil have gavn af lidt hurtigere betingelser som i Gstaad, og lodtrækningen er også optimal. Garin er i mine overvejelser i forhold til et spilforslag. 

Finalisten fra 2018 Roberto Bautista Agut har en fin lodtrækning. Hvis han skal finde lidt momentum, inden det går løs med hard court i USA, så kunne det godt være her. Spanieren skal bruge noget fart i boldene, og det får han i højderne her i Schweiz. Igen er jeg altid mistænkelig i forhold til de store spilleres motivation i disse "sommerturneringer", så jeg holder lidt igen med et spansk spilforslag.

Hjemmebanen kan gøre en forskel

Marc-Andrea Huesler får det svært i Gstaad, selvom han er på hjemmebane. Huesler har ikke nok meritter på grus, til at han kan være en trussel i dette felt. Han har dog før overpræsteret i Gstaad, så måske kan han gentage succesen. Han er dog mest til indendørs.

Dominic Stephan Stricker vandt Lugano Challenger på hjemmebanen tidligere i år. Derefter fik han et gennembrud på ATP-touren med to kvartfinaler i Genève og Stuttgart. Stricker er meget interessant, da han kan præstere på alle underlag. I Genève var det grus og i Stuttgart var det på græs. Jeg er ikke helt afvisende overfor et værdiforslag med et meget højt odds på den unge schweizer. 

Spilforslag til ATP Gstaad

Jeg kigger mod en gentagelse af nordisk succes til mit spilforslag på ATP Gstaad.

Casper Ruud til at vinde ATP-turneringen i Gstaad til odds 4 hos Betfair Sportsbook**

Ruud var med afstand den bedste spiller i Båstad i den forgangne uge. Nordmanden vandt en af de mest suveræne titler på ATP-touren, der nogensinde er vundet. 

Skal man se på vinklen imod Ruud, så vil den være, at han ikke skal præstere to uger i træk. Ruud har dog en oversidder i 1. runde samt en human lodtrækning.

Samtidig har han ikke brugt nogen energi i Båstad. Han er lige nu top-5 i verden på grus. Rammer han Båstad-niveau igen, så er der ingen, der slår ham i Gstaad. 

ATP Umag

Umag er også en klassisk grusturnering, der har ligget samme sted i kalenderen i mange år. Det er samtidig en ferieby, hvor nogle spillere vælger den lette løsning og nyder omgivelserne mere end den gule bold. På grund af ekstrem varme spilles kampene oftest om aftenen i den kroatiske by. Dusan Lajovic er forsvarende mester og bestemt værd at holde øje med.

Potentiel spansk dominans

Albert Ramos-Vinolas, Carlos Alcaraz, Jaume Munar og Pedro Martínez hører til topfavoritterne ved ATP Umag. På samme tidspunkt forrige år vandt Ramos en turnering i Gstaad, og han har vist fremragende spil i 2021. Carlos Alcarez mangler bare sit endelige gennembrud, men jeg synes, at markedet har alt for meget respekt for den unge spanier. Jaume Munar har vist storspil i foråret, men er gået lidt ned i kadance på det seneste. Pedro Martínez skuffer mig gang på gang, og han mangler stabilitet, så min skepsis i forhold til Martínez er i højsædet. Derfor ser jeg ikke nogle spilforslag på disse spaniere, hvor Ramos er en potentiel undtagelse. 

Spillerne fra Balkan

Dusan Lajovic og Filip Krajinovic er de to håb fra nabolandet Serbien. Krajinovic har lige ramt sit peak i Hamburg, hvor han tabte finalen mod Busta klart i to sæt. Ham ser jeg absolut ingen værdi i. Lajovic viste gode takter, inden han også tabte mod Busta. Han burde have vundet første sæt.

Lajovic vandt i Umag, sidste gang turneringen blev afholdt. Når man ser på Lajovics topniveau og historikken i Umag, så kan jeg godt se tilstrækkelig værdi til et spilforslag. Eneste minus er hans psyke, der ofte viser sig for skrøbelig i de afgørende momenter. 

Holger Rune med endnu et wildcard

Holger Rune møder igen Radu Albot i 1. runde. Han slog moldaven i sidste uge og bør vinde igen. Men så venter Filip Krajinovic i 2. runde. Her kan der komme en åbning til Rune, da Krajinovic som tidligere nævnt lige har tabt en ATP-finale. Det er ikke sikkert, at serberen er kommet sig helt over det. 

Spilforslag til ATP Umag

Jeg ser på historik og opadgående formkurve i forhold til dette spilforslag til ATP Umag. 

Dusan Lajovic til at vinde ATP-turneringen i Umag til odds 15 hos Mr. Green*

Lajovic viste mig i sidste uge, at han er på vej i den rigtige retning. Han er en type, der er stærkt afhængig af selvtillid, hvilket han fik i Hamburg. Han har en ganske solid lodtrækning, og rammer han sit potentiale, så ser vi ham blandt de sidste fire.

Derefter kan det være marginaler, der afgør det. I min optik er Lajovic den med det største potentiale i turneringen, hvis man tager hans finaleplads i Monte Carlo for nogle år siden med i ligningen. 

Det er også godt at vide, at han har vundet denne turnering før, da det viser, at han godt kan lide betingelserne i Umag. 

ATP Los Cabos

Der er lir for alle pengene, når spillerne drager til Mexico. Fede aftenkampe med god stemning lokker ofte solide navne til den relativt nye turnering. ATP Los Cabos er blevet afviklet siden 2016. Der er ekstrem varme og fugtighed, og derfor spilles kampene sent. Underlaget er ret hurtigt. 

Servekanonerne i Los Cabos

John Isner har meldt sin ankomst i Los Cabos. Amerikaneren har haft et sløjt år, men vi går ind i den periode, hvor Isner med afstand laver sine bedste resultater. Han har en så god lodtrækning, at han dårligt nok kun undgå at ende i semifinalen, hvis han bare rammer lidt niveau. 

Sam Querrey har før haft succes i Mexico på hard court. For nogle år siden vandt han både Acapulco og Los Cabos. Han slog navne som Kyrgios, Thiem og Nadal på vejen mod titlerne. Der er noget med Querrey og Mexico, der kan forføre mig ud i et spilforslag på den høje amerikaner. 

Ivo Karlovic har meddelt, at han stopper ved US Open. Den høje kroat, der har servet mange spillere ihjel, skal håbe på nostalgiens magi, hvis han skal gå langt i Mexico. Desværre har Karlovic ikke niveauet længere, og man skal næsten være fantast for at komme med et spilforslag på servemaskinen fra Balkan. 

Taylor Fritz var i finalen, sidste gang denne turnering blev afholdt. Han har været ude med skader, og der har været forstyrrelser i privatlivet. Derfor kunne man forstå, hvis der var en negativ reaktion på banen, men Fritz spillede noget af sit bedste tennis ved Wimbledon. Hvis han kan fortsætte de takter i Mexico, så er der værdi i et spilforslag på ham. 

Britisk favorit

Cameron Norrie har haft et formidabelt 2021 og har fået alt ud af sit potentiale. Norrie er ingen kunstner eller ekstremt talentfuld spiller, men han ejer en hård arbejdsdisciplin. Markedet har dog justeret for hans succes, så jeg kan ikke se, hvordan vi skal finde tilstrækkelig værdi til et spilforslag. Hvis Norrie tager en slapper et par uger og gør sig klar til hard court i USA, så tror jeg, at det er en begavet beslutning. 

Spilforslag til ATP Los Cabos

Vi håber, at skadeproblemer og privatproblemer ikke får stor indflydelse på et amerikansk spilforslag til ATP Los Cabos.

Taylor Fritz til at vinde ATP-turneringen i Los Cabos til odds 8 

Jeg kan godt lide det, jeg så ved Wimbledon, hvor Fritz var stærkt spillende. Han har desuden en finaleplads at forsvare fra Los Cabos. 

Lodtrækningen er ikke intimiderende, og hvis han er på sit vanlige niveau, så bør han ikke få problemer før en semifinale. Fritz vil elske de hurtige betingelser i Los Cabos, som han stortrives i. 

Det er samtidig et spil imod Norrie, hvor det vil overraske mig, hvis briten kommer med sit topniveau. Han har haft et travlt 2021, og jeg tror, at han vil lade batterierne op, inden det går løs i USA.

OBS: Siden Klaus F sendte optakten til redaktionen, er oddset faldet til 7,00.

Regnskab:
Spil i alt: 55
Vundne spil: 12
Tabte spil: 43
Profit: 25,98
Tilbagebetalingsprocent: 147