ATP-touren rammer nogle mere eksotiske lokationer i form af Dubai og Acapulco i den kommende uge. Klaus F har set efter værdi i ørkenen og i en mexicansk badeby. Det skulle gerne resultere i nogle solide spilforslag med appetitlige odds.

Begge turneringer er ATP 500, hvilket er en kategori højere end turneringerne fra sidste uge. Arrangørerne i Dubai havde for et par uger siden Rafael Nadal, Roger Federer og Andy Murray på deltagerlisten, men nu har alle tre meldt afbud. Det er stadigvæk et pænt felt i ATP turneringen i Dubai, der er kendt for at have de største navne med. 

Odds fra ATP Dubai hos Betfair Sportsbook

I Acapulco vil spillerne finde sig til rette tæt på stranden og et pulserende byliv. Den mexicanske turnering er populær på grund af de afslappende omgivelser. 

ATP Dubai - Rublev eller Thiem

Siden 2008 har der ikke været en vinder af turneringen i Dubai, der ikke har været blandt de første fire seedede. Og sidste gang, at vi havde en ikke seedet vinder var Fabrice Santoro i 2002. Dermed er der ikke lagt i ovnen til store overraskelser ved ATP-turneringen i Dubai.

De to overvældende favoritter er Andrey Rublev og Dominik Thiem. Begge spillere har et skyhøjt top niveau på hard court, men der stopper ligheden også i 2021. Rublev har været brutal i 2021 og vundet ATP Cup og Rotterdam. Thiem skuffede i Australien, hvor han tabte mod Dimitrov i tre klare sæt. Han skulle forsøge at rejse sig i Doha, men tabte i kvartfinalen mod Agut. Østrigeren har også en brutal lodtrækning, hvorfor jeg ikke ser hans vej til odds omkring 4,5. 

Omvendt så har Rublev en god lodtrækning, og hvis russeren kan holde sit niveau, så kunne han sagtens vinde sin 7. titel i lidt over et år. Markedet har dog justeret grundigt ift. russerens succes, så det vækker ikke appetitten til et spilforslag med de nuværende odds på Rublev.

Forfølgerne 

Jannik Sinner, Karen Khachanov og Roberto Bautista Agut har alle niveauet til at gå hele vejen, men det kniber med formen for Sinner og Khachanov. De skuffede begge ved ATP-turneringen i Montpellier, der leder op til denne turnering.

Til gengæld er Agut i form. Spanieren nåede finalen i Doha, hvor han slog Thiem og Rublev. Agut har også en fin lodtrækning i Dubai. Jeg kunne godt finde på at se spanierens vej i denne uge. 

De modige langskud

Aslan Karatsev nåede semifinalen ved Australian Open. Russeren fulgte pænt op med denne merit, da han vandt nogle kampe i Doha og gik i tre sæt mod Thiem.

Borna Coric har haft succes i Dubai tidligere, og kroaten plejer at finde sit bedste spil i Mellemøsten. Coric odds er i den høje ende, og grænsende til et spilforslag.

Taylor Fritz slog både Shapovalov og Goffin i Doha. Amerikaneren er på grænsen til det endelige gennembrud. Han var også i fem sæt mod Djokovic ved Australian Open. Havde han haft en lidt bedre lodtrækning kunne hans odds godt have endt som et værdispil eller spilforslag. 

Spilforslag til ATP Dubai

Vi skal se på en mand, der før er gået hele vejen i ørkenstaten. Et spændende odds, der skal resultere i et spansk spilforslag.

Roberto Bautista Agut til at vinde ATP-turneringen i Dubai til odds 13 hos Bet365*

Historik og form er to hovedparametre jeg ser på, når jeg finder spilforslag. De skal selvfølgelig harmonere med et værdifuldt odds. I min optik er det tilfældet her. Agut har vundet i Dubai i 2018. Betingelserne i Mellemøsten passer ham perfekt. I denne uge gik det udover stærke navne som Rublev og Thiem i Doha. Især kampen mod Thiem var på et højt niveau. Lodtrækningen er også god. Jeg kan for eksempel slet ikke se, hvorfor den formstærkte spanier skal give tre gange så meget som Dominik Thiem. 

ATP Acapulco - Græsk og tysk favoritværdighed

Turneringen i Acapulco gik fra grus til hard court i 2014, og har altid haft et stærkt felt. Nadal har en lang historik ved turneringen. Den er dog alt andet end seervenlig for europæerne, da hovedparten af kampene spilles om natten dansk tid. Der er generelt få kampe om dagen ved ATP Acapulco pga. varmen, derfor spilles de fleste kampe i de sene timer. Nick Kyrgios gjorde turneringen ekstra berømt for nogle år siden, da han kombinerede byture med højt niveau på banen og slog Rafael Nadal, Isner, Wawrinka og Zverev på vej til titlen. 

Alexander Zverev og Stefanos Tsitsipas er de to favoritter. Selvom begge har nogle sår fra Australian Open, hvor de fik nogle mentalt hårde nederlag kan man ikke fornægte deres niveau på hard court. Zverev skuffede dog i Rotterdam, da han tabte sin første kamp mod Bublik.

Tsitsipas tabte i Marseille og Rotterdam og udtalte, at han ikke prioriterer de små ATP250 turneringer længere. Begge spilleres odds er dog i den lave ende, hvorfor jeg ikke ser umiddelbar værdi. Skulle jeg vælge én af dem, så vil det være Zverev. Tyskeren har den bedste lodtrækning. Han har før vist, at han er glad for relativt langsomme betingelser i Acapulco, da han nåede finalen i 2019. Året før var han i semifinalen. 

Spændende bejlere til titlen 

Diego Schwartzman kommer fra succes i hjemlandet, hvor han suverænt vandt titlen i Buenos Aires. Det var dog på grus, men den lille argentiner kan præstere på alle underlag. Han har dog aldrig været forbi 2.runde i Acapulco. Markedet har ikke den største respekt for Schwartzman, derfor er hans odds i den høje ende. 

Milos Raonic så godt ud i Australien inden, han blev stoppet af Novak Djokovic. Han har ikke deltaget i Acapulco før, men på hard court skal man altid holde øje med canadieren. Hans odds er potentielt attraktivt. 

Grigor Dimitrov fra Bulgaren er lidt spændende i min optik. Selvom, der er langt imellem snapsene ift. hans præstationer, så har han gjort det godt i Acapulco før. Han har været i kvartfinale, semifinale og vundet i tre ud af fire optrædener i den mexicanske badeby. Han var også godt spillende i Melbourne inden, at en skade satte en stopper for ham i kvartfinalen mod Karatsev. Odds på Dimitrov kunne godt trække i retning af et spilforslag.

Felix Auger-Aliassime havde en travl opstart på 2021 men har siden Australian Open kun spillet én kamp. På sit topniveau kan han slå alle i lodtrækningen. Canadieren så dog skidt ud i Rotterdam, hvor han tabte til Nishikori, hvilket holder mig lidt tilbage. 

Spilforslag til ATP Acapulco

Jeg prøver et højere odds på dette spilforslag, hvor historikken lokker mig ud i en bulgarsk fidus.

Grigor Dimitrov til at vinde ATP-turneringen i Acapulco til odds 13 hos Bet 365* 

En så stærk historik som Dimitrov har i Acapulco kan jeg ikke ignorere. De afslappede betingelser omkring turneringen passer bulgarens mentalitet perfekt. Han har stadigvæk et meget højt topniveau på hard court, hvilket vi så ved Australian Open. Og så synes jeg ikke, at Zverev og Tsitsipas virker til at være et godt sted mentalt lige nu. Derfor ligner det en åbning til Dimitrov. Lodtrækningen er god, hvilket er et argument oveni spillet. Selvom Mannarino og Kecmanovic bestemt ikke er ufarlige, så er det to overkommelige spillere i de første par runder i en ATP 500 for Dimitrov. 

Regnskab 
Spil i alt: 23
Vundne spil:6
Tabte spil: 17
Profit: 21,18
Tbp: 192