Efter nogle uger i USA er ATP-touren nået til Europa igen. Vi indleder en lang grusssæson med to ATP 250-turneringer i henholdsvis Cagliari og Marbella. Klaus f er klar med spilforslag og odds til disse.

Det er to nye turneringer på tenniskortet, der spilles i denne uge. Dette igen på grund af Covid-19, der medførte, at de planlagte turneringer i Houston og Marokko ikke kunne blive afholdt. ATP Cagliari og ATP Marbella bliver to nye spændende bekendtskaber.

Kvaliteten i de to lodtrækninger er ikke skyhøj, og det tenderer til at ligne Challenger-turneringer. Det skal ikke afholde mig fra at finde nogle spændende spots imod markedet. Det vil blive lettere i forhold til den foregående Masters 1000 i Miami, hvor markedet alt andet lige var mere effektivt. 

ATP Marbella med skandinavisk islæt 

Vi har både Holger Rune med fra Danmark og Casper Ruud med fra Norge i det spanske. Og set i lyset af, det er en blød lodtrækning, kan begge gå relativt langt. Rune er storfavorit i sin kamp og bør nå til minimum 2. runde. Her venter der nogle argentinske grusspecialister. Ruud er noget større favorit i selve turneringen, og nordmanden kan sagtens gå hele vejen, hvis han finder sit topniveau. 

Marbella har allerede lagt baner til en Challenger i denne her uge, så der er fuld tryk på byen. Det bliver vejrmæssigt en typisk europæisk uge i begyndelsen af april med vind og ustadigt vejr i det spanske. Det kan gavne europæerne, der er vant til disse betingelser. De sydamerikanske spillere kommer væk fra det mere vindstille vejr og den trykkende varme. Det skal man også have med i sine overvejelser, når man leder efter odds og spilforslag til den kommende uge. 

Favoritterne

Pablo Carreno Busta er seedet et. Han har også nogle fine meritter på grus og er normalt stabiliteten selv. Men det har været meget op og ned de sidste sæsoner for spanieren. Han har svært ved at finde et solidt bundniveau og pløje igennem de indledende runder som vanligt. Jeg finder ikke hans odds synderligt attraktivt.

Når man har givet Nadal seks partier på grus i en kamp, skal man altid nævnes som en farlig spiller i lodtrækningen. For et par år siden var Fabio Fognini skræmmende på grus. I den forbindelse vandt han Monte Carlo og ydmygede Nadal. Han har ligesom Busta problemer med stabiliteten. Oveni skal man huske på, at dette er en ATP 250, og der finder Fognini sjældent den indre glød. Odds på italieren er alt andet end attraktivt for mig.

Det ville ligne Casper Ruud at præstere her. Nordmanden føler sig sjældent for fin til at præstere i en ATP 250. Han har brug for noget momentum til grussæsonen, da han er en spiller, der er meget afhængig af selvtillid. Derfor finder jeg ham spændende her i Marbella. Formen i 2021 har også været godkendt for Ruud. Det kunne godt munde ud i et skandinavisk spilforslag. 

Alejandro Davidovich Fokina er en spændende spanier med et iltert temperament. Han spiller med følelserne uden på tøjet og har de sidste års tid virkelig vist sit potentiale. Han kunne om nogen være motiveret i denne uge på hjemmebane. Og med en fin lodtrækning er der åbninger for den flamboyante spanier. 

Danske chancer

Holger Rune lægger ud mod Soon Woo Kwon i Marbella. En god lodtrækningen mod en mand, der har to sejre på grus de sidste fire sæsoner. Men så bliver det markant sværere mod enten Facundo Bagnis eller Francisco Cerundolo. Begge har været finalister ved ATP-turneringer i år. Skulle danskeren overkomme denne udfordring, kunne det blive til en kvartfinale mod Busta. Umiddelbart ligner det ikke en lang dansk uge i Marbella, men Holger har overrasket før. 

Spilforslag til ATP Marbella

Det bliver et nordisk spilforslag til et lavere odds, men det bliver ikke Holger Rune. 

Casper Ruud til at vinde ATP-turneringen i Marbella til odds 5 hos Mr Green*

Nordmanden har min respekt, fordi han altid er dedikeret. Han er om nogen én, man kan stole på i de mindre turneringer - i hvert fald når det gælder motivation. Han er ekstremt disciplineret.

Oveni det så har Ruud et topniveau på grus, der kan matche alle spillere i Marbella. Hans lodtrækning er også godkendt. Hvis nordmanden først får momentum i det spanske, så bliver han svær at stoppe. Samtidig ser jeg ikke de største trusler i form af, at Fognini, Busta og Ramos rammer deres ypperste niveau på gruset. 

Selvom Ruud trak sig i Miami med en håndledsskade, så forudsætter jeg, at han er klar. Ellers ville det være dumt at spilde kræfter på en ATP 250 og potentielt ødelægge grussæsonen, der er højdepunktet for nordmanden. 

ATP Cagliari

I det italienske præges feltet af spillere, der normalt ikke betegnes som grusspecialister. Briten Dan Evans er 1.-seedet, og hard court-specialisten Taylor Fritz er 2.-seedet. ATP Cagliari er som tidligere nævnt ny i ATP-kalenderen, men det er nogle ganske hæderlige navne, der har fundet vej til Sardinien. Vi får fornøjelsen af den italienske komet Lorenzi Musetti. Den unge italiener tog tennisverdenen med storm, da han nåede semifinalen i Acapulco og slog navne som Dimitrov, Schwartzman og Tiafoe. 

Kan hjemmebanen bringe italienere til tops?

Lorenzo Sonego er normalt bedst på hurtigere underlag, men Sonego har bestemt også vist sine evner på grus. Han har lige været i tredje runde i Miami. I 2020 var han helt suveræn i nogle hjemlige italienske turneringer på grus i corona-pausen. Han fulgte det op med en flot 4. runde ved French Open. Hvis betingelserne er med ham i denne her uge, skal man tage ham meget seriøst. Man får et pænt odds på Sonego som turneringsvinder i Cagliari. 

Musetti er tidligere nævnt. Oveni det momentum, han bringer til turneringen, så er Musetti fremragende på grus. Han havde et flot 2020 med en titel på Challenger-niveau og nåede en 3. runde ved ATP Masters-turneringen i Rom. I år har han været i finalen i Antalya. Det kunne blive et rigtigt spændende opgør mod Evans i 2. runde. Markedet har dog også spottet den stærke italiener, hvorfor hans odds er justeret ned. 

The usual suspects

Taylor Fritz og Tommy Paul er normalt ikke spillere, man associerer med grus, men især Fritz har altid gjort en dyd ud af at komme til Europa og spille på det røde underlag. Han har nogle semifinaler fra Houston og Lyon på sit CV. Amerikaneren skal bestemt ikke undervurderes. Men han skal helst have meget varme og sol, hvilket vejrudsigten i Cagliari den kommede uge ikke tilbyder. Paul er heller ikke ueffen på det røde underlag. Han har været i finaler på Challenger-niveau og udvikler sig hele tiden. Det er bestemt to spillere, man skal lægge mærke til i lodtrækningen. 

Nikoloz Basilashvili og Jan Lennart Struff er normalt to spillere, der aftvinger respekt i en grusturnering på ATP 250-niveau. Formen er dog tvivlsom hos begge. Basilashvili kæmper med ting udenfor banen, mens Struff ligner en mand blottet for selvtilid på banen. Men får de noget momentum, så skal de regnes som trusler i Cagliari. Deres odds afspejler også, hvor dårlig en periode, de er inde i. 

Guido Pella har haft et forfærdeligt år på grund af karantæne i forbindelse med Covid-19. Argentineren har været absurd uheldig og har været ekskluderet for nogle turneringer grundet sine kontakter, der har været Covid-19-smittede. Han har dog potentialet på grus, hvis han får gang i det argentinske maskineri. Det kan blive ugens odds-overraskelse, da markedet ikke har stor tiltro til Pella. 

Laslo Djere viste i Sydamerika, at han igen rammer niveau på grus. Hvis Djere finder formen fra Buenos Aires, skal han høre til outsiderne i Cagliari. Han har dog monumentale problemer med at finde stabiliteten over en hel turnering, og derfor finder jeg ikke værdi i hans odds. 

Spilforslag til ATP Cagliari

Vi satser på, at hjemmebanen kan gøre udslaget på dette spilforslag fra Sardinien

Lorenzo Sonego til at vinde ATP-turneringen i Cagliari til odds 7 hos 888sport*

Jeg kan godt lide Sonegos evne til at præstere på hjemmebane. Han har også en ganske fin form for øjeblikket, som han drage nytte af. Lodtrækningen er bestemt overkommelig for Sonego. Der er ikke nogen spillere, han ikke kan slå, hvis han rammer sit topniveau.

Han var utrolig stabil sidste år, hvor han rensede i de italienske turneringer. Sammenligningen til ATP 250 er ikke en til en, men det viser, at han kan præstere kontinuerligt på det røde underlag. Han har både presset Karatsev og Tsitsipas i de sidste to turneringer, så det er bestemt en spiller, der lige nu rammer et pænt niveau. 

Regnskab:
Spil i alt: 27
Vundne spil:7
Tabte spil: 20
Profit: 28,18
Tilbagebetalingsprocent: 204