Vi bevæger os efterhånden tæt ind på French Open, der begynder på søndag i Paris. De sidste to turneringer inden årets anden Grand Slam spilles i denne uge, hvor Beograd og Parma er værtsbyerne. Tennisekspert Klaus F kigger efter saftige spilforslag til gode odds. 

ATP 250-turneringer ugen inden en Grand Slam borger for overraskelser, hvilket jeg vil have fokus på i min optakt til ATP Beograd 2 og ATP Parma. De lavere rangerede spillere vil spille deres chancer i en uge, hvor alt fokus er rettet mod French Open. 


Novak Djokovic spiller i Beograd, hvilket må siges at være en af de helt store overraskelser. Det skyldes, at den spilles i hjemlandet, og at hans bror er turneringsleder. Det vil give noget ekstra kolorit i denne uge, hvor mange store navne holder pause.

ATP Beograd 2

Det er den anden turnering på samme anlæg indenfor den seneste måned, hvilket er noget nyt til i forbindelse med Covid-19. Man er generelt begyndt på at afholde samme turnering to gange et sted, hvilket ikke er set før.

Muligheden for disse to turneringer kan afholdes skyldes, at French Open blev udsat med en uge. Det gav et hul i kalenderen til Beograd og Parma. Sidste gang, at der blev spillet i den serbiske hovedstad, var det en spillemæssig succes med mange store kampe, hvor Matteo Berrettini og Aslan Karatsev mødtes i finalen.Det var samtidig her, at Djokovic tabte for første gang på serbisk jord siden 2005. 

Djokovics stolthed

Det vil være oplagt at tro, at den serbiske verdensetter vil ud og revanchere sit nederlag mod Karatsev i sidste turnering i Beograd for en måneds tid siden. Omvendt så har han French Open om en uges tid, og dette er kun en ATP 250. Det er svært at vurdere, hvilken Djokovic vi får at se i Beograd.

Han kan vinde turneringen på 80 procent og dermed få en titel og en del kamptræning op til ugen i Frankrig. Det, som taler imod, er den lange turnering i Rom, hvor han gav alt i løbet af en weekend og tabte i tre sæt mod Rafael Nadal i finalen. Den kan godt koste på kontoen, og han vil gøre alt for at være 100% klar i Paris.

Derfor bliver det lidt af et lotteri at spekulere i, hvilken version af Djokovic vi får i Beograd. Bliver det den patriotiske stolthed eller den strategiske fornuft, der vinder. Med disse spørgsmålstegn ser jeg ingen værdi i hans odds som turneringsvinder. 

Rivaliseringen fra de serbiske landsmænd

Med Dusan Lajovic og Miomir Kecmanovic som de nærmeste konkurrenter til Novak Djokovic ved ATP Beograd 2 ligner det næsten et serbisk nationalmesterskab. Måske får de chancen i denne uge, da Djokovic formentlig ikke kommer med sit topniveau. Begge skuffede ved sidste turnering i Beograd, og de må være opsatte på at finde noget momentum inden French Open.

Det er efterhånden for længe siden, at Lajovic brillierede ved  ATP Cup og var i finalen i Monte Carlo. Derfor er min tiltro til ham ekstremt lille. Kecmanovic tror jeg ikke nok på for tiden, og han har igen Djokovic i en eventuel kvartfinale som ved sidste turnering i Beograd. 

Andre bejlere

Nikoloz Basilashvili viste fornylig i München, at hans topniveau stadig rækker til at gå hele vejen i en ATP 250. Hvis manden fra Georgien er motiveret i denne her uge, så spår jeg ham gode chancer. Hans odds kunne godt række til et spilforslag. 

Federico Delbonis nåede kvartfinalen i Rom i forrige uge, hvilket var en monumental præstation af argentineren. Han var i kvartfinalen i Beograd for en måneds tid siden, og hans lodtrækning tilsiger ham igen gode chancer. Han er bestemt værd at holde øje med i den serbiske hovedstad. Hans odds er dog i den lavere ende, da markedet har justeret for præstationen i Rom. 

Det vil næsten være mangel på respekt ikke at nævne Gael Monfils som en bejler i en ATP 250. Franskmanden er dog i en større krise og virker i mental ubalance. Jeg har meget svært ved at se fransk succes i den kommende uge. 

Spilforslag til ATP Beograd 2

Mit spilforslag til ATP Beograd 2 er præget af respekten for et højt topniveau og en god lodtrækning frem til semifinalen.

Nikoloz Basilashvili til at vinde ATP Beograd 2 til odds 26 hos Mr Green**

Jeg kan godt lide hans lodtrækning i denne her uge. Rammer han i nærheden af sit topniveau, så bør han ikke få problemer inden en eventuel semifinale. Så kan vi håbe på, at Djokovic ikke giver alt inden French Open og ryger ud inden en semifinale, hvor Basilashvili kan møde ham. Hvis det er tilfældet, så står vi med et fremragende odds.

Der kan være frygtelig langt mellem snapsene for manden fra Georgien, men når han er på, så er hans topniveau skræmmende. Det så man i Doha og i München, hvor han smadrede feltet. ATP München er ikke mere end nogle uger siden, derfor har jeg tiltro til, at han igen kan finde det niveau.

Basilashvilis odds er selvfølgelig præget af Djokovics kæmpe favoritværdighed, så spillet bliver også imod verdensetteren. Som tidligere nævnt kan jeg godt se en Djokovic under par i Beograd. 


ATP Parma

En ny turnering på ATP-touren får sin ilddåb. Et ganske hæderligt felt skal konkurrere i den italienske by, hvor Lorenzo Sonego er 1.-seedet. Han skal prøve at følge op på sin succes ved ATP-turneringen i Rom, hvor han nåede semifinalen. 

De to favoritter

Ovenpå turneringen i Rom har Lorenzo Sonego ganske velfortjent fået status som turneringens favorit. Det var ingen tilfældighed, at han præsterede på hjemlig grund, da han gik i semifinalen i den italienske hovedstad. Nogle uger forinden havde han vundet ATP-turneringen i Cagliari.

Sonego er derfor ikke overraskende typen, der bæres frem af tilskuerne. Han har et ekstremt stort fighterhjerte og giver aldrig op. Sejre mod Thiem og Rublev og en tæt kamp i tre sæt mod Novak Djokovic vidner om storform hos italieneren. Spørgsmålet er, om han fortsætter i Parma eller tager en pause inden French Open. Jeg hælder lidt til det sidste på grund af den krævende uge i Rom. Hans odds er uinteressant. 

Albert Ramos Vinolas har været en af de mest stabile grusspillere på ATP-touren i 2021. Han krydrede det med en titel i Estoril. Derfor er han velfortjent turneringens næststørste favorit. Men jeg har også mine spørgsmålstegn, når det gælder spanieren til så lave odds. Han er en aldrende herre, der også qua sin rutine vil have French Open i kikkerten. Der er ikke nok værdi til et spilforslag i min optik. 

Kan de slå til, når de andre har fokus på French Open?

Der er et meget stærkt og jævnbyrdigt midterfelt, der følger trop efter de to favoritter.

Lorenzo Musetti er fremtidens mand. Den unge italiener imponerer gang på gang på ATP-touren, hvor han senest nåede en semifinale i Lyon og tog sæt fra Tsitsipas. Der er ingen tvivl om, at den italienske komet vil være tændt i denne uge i Parma. Han har dog en rædderlig lodtrækning og kan møde Korda eller Sonego i en kvartfinale. Desuden starter han hårdt ud mod Mager. Jeg ser ikke nok værdi på Musetti til et spilforslag. 

Aljax Bedene er også typen, der kunne finde på at slå til i en uge som denne. Han er notorisk undervurderet i markedet, og han kan godt blive interessant i forhold til et spilforslag. Bedene var ganske solid i den forgangne uge, hvor han slog David Goffin. 

Sebastian Korda har spillet meget tennis i 2021. Den unge amerikaner kan spille op med de fleste på grus, og han besejrede også Aslan Karatsev i sidste uge. Men han har om nogen en forfærdelig lodtrækning, der både kan byde på Sonego og Musetti inden semifinalen - han tabte til Musetti i sidste uge. 

Jan-Lennard Struff var i finalen i München for nylig. Tyskeren har en fin lodtrækning, der først byder på hård modstand i en semifinale. Struff har det store spil, der gør ondt på de fleste, og hans run i München må have givet ham selvtillid. Det mentale er vitalt for Struff, og hvis det aspekt af spillet er på plads for tyskeren, så bliver han farlig. 

Spilforslag til ATP Parma 2021

Lodtrækningen og den nuværende form er nøgleelementerne ved dette spilforslag til ATP Parma 2021. 

Aljax Bedene til at vinde ATP Parma til odds 28 hos Mr Green** 

Selvom Bedene måske ikke er det mest sexede valg i et felt som dette, så ser jeg nogle fine vinkler på et spil i den retning. Generelt kan jeg godt lide at spille Bedene, da han er denne her neutrale undervurderede figur på ATP-touren.

Bedene spillede godt i sidste uge og tabte en velspillet kamp mod Musetti i kvartfinalen i Lyon. Sloveneren gør sig godt på det røde grus, og han bekræftede sin form, da han slog David Goffin i to sæt i samme turnering.

Lodtrækningen er god. Selvom han kan møde kvalificeret modstand i begyndelsen af turneringen, så skal hans del af lodtrækningen op imod den med afstand svageste del i en semifinale. Her huserer navne som Paire, Simon og Gasquet. Spillere, der ikke har ramt niveau i længere tid. 

Regnskab:
Spil i alt: 40
Vundne spil: 9
Tabte spil: 11
Profit: 22,18
Tilbagebetalingsprocent: 155