Aston Villa vs Liverpool (15/5) - Odds og spilforslag
Aston Villa og Liverpool tørner sammen i den næstsidste Premier League-runde. Begge mandskaber har 59 point, hvilket betyder, at de i øjeblikket deler 4. pladsen. Men er en sejr nødvendig, eller kan mindre klare det? Se odds og spilforslag til opgøret her.
Aston Villa - Liverpool odds
Det er Liverpool, der er favoritter til at tage alle tre point på Villa Park fredag aften. En Aston Villa-sejr giver i skrivende stund omkring odds 3,10, mens en sejr til scouserne pt. giver op til odds 2,30. Sammenlign selv odds på tværs af bookmakere herunder.
Spilforslag: Under 3,0 mål (Asian) til odds 1,975 hos Bet365*
Det taler for:
- Begge mandskaber kan sikre sig en top 5-placering med en uafgjort, hvis Bournemouth ikke vinder mod Manchester City i næste uge.
- Liverpool har nogle seriøse problemer offensivt. De har scoret ti mål i de seneste fem Premier League-kampe, men alligevel ser spillet idéløst ud, og ingen af de offensive profiler leverer kontinuerligt.
- Der har kun været 4+ mål i 3 af Liverpools seneste 12 Premier League-kampe. De virker meget bevidste om, at det ikke går som smurt i den sjove ende, hvilket har fået dem til at prioritere defensiv stabilitet og kontrol i kampene.
- Aston Villa ser frem mod en Europa League-finale den 20. maj. Med en sejr i finalen ville de sikre Champions League-fodbold næste sæson. De har altså to heste at spille på, hvilket fjerner en smule af trykket og nødvendigheden i de resterende PL-kampe.
- Et nederlag til enten Villa eller Liverpool kan ende med at koste Champions League næste sæson, hvis de taber den sidste ligakamp, og Bournemouth får en uafgjort mod City samt vinder mod Nottingham Forest. At undgå et nederlag virker altså mere oplagt for begge mandskaber frem for at jagte en sejr.
Vær opmærksom på:
- Der har været en større håndfuld mål i tidligere sæsoner, når Aston Villa og Liverpool har mødt hinanden på Villa Park. I fem af de seneste syv indbyrdes møder er der kommet 4+ mål.
- Jeg ser Aston Villa som favoritten her. De har været meget skarpe på eget græs, da de har scoret 4, 1, 4 og 4 mål i deres seneste fire hjemmebanekampe på tværs af alle turneringer.
- Arne Slot og Liverpool-spillerne kan have en følelse af, at de virkelig skal ud og bevise noget i de sidste to Premier League-kampe. Med et opgør mod Brentford på Anfield i 38. runde, kan de tåle at gå efter sejren her.
Optakt: Glade for mål i Birmingham
Aston Villas præstationer har været svingende denne sæson. Også når man kigger på hjemmebanekampene. Men på det seneste har The Villans i den grad fået netmaskerne til at blafre.
Efter et skrækkeligt 4-1-nederlag mod Chelsea, hvor Joao Pedro blev noteret for et hattrick, kom der pludseligt styr på offensiven.
De startede ud med at 2-0 mod franske Lille i returopgøret. Tre dage efter slog de også West Ham 2-0.
Den næste europæiske blev Bologna, da de to hold mødtes i Europa League-kvartfinalen. Her tog Aston Villa en 4-0-sejr oven på 3-1-sejren i Italien.
Sunderland besøgte Villa Park i samme uge, og de måtte lide samme skæbne med fire indkasserede mål.
Efterfølgende tog Tottenham tre vigtige point med en 2-1-sejr. Dog stillede Villa med B-holdet for at spare spillere til returopgøret mod Nottingham Forest.
I netop den kamp kom Unai Emerys mandskab igen på måltavlen ad fire omgange via Ollie Watkins, Emiliano Buendia og John McGinn x2.
Udfordringer på udebane
Liverpool har haft vanskeligheder, når de har spillet på fremmed græs i denne sæson.
Tager man et kig på den samlede udebanestilling i Premier League, ligger The Reds på en 9. plads med syv sejre, tre uafgjorte og hele otte nederlag.
Alt tyder på, at Arne Slot endnu ikke har løst problemerne. Liverpool er nemlig gået tomhændet hjem i tre af deres seneste fire udebanekampe i den øverste engelske liga.
På Molineux kom Liverpool til 2,56 xG, 11 hjørnespark og 20 afslutninger, hvor 7 af dem var inden for målrammen. Alligevel tog Wolves en 2-1-sejr. The Reds tabte også 2-1 mod Brighton i den efterfølgende udebanekamp.
Med en Virgil van Dijk-header i 100. minut sikrede Liverpool sig tre point mod Everton, men de måtte rejse hjem fra Old Trafford med et 3-2-nederlag.
Skulle Arne Slot forblive Liverpool-træner, hvilket det tyder på, skal der arbejdes hårdt hen over sommeren for blot at rette op på de åbenlyse fejl og mangler i spillet.
Forventede startopstillinger
- Aston Villa: Martinez - Cash, Konsa, Mings, Digne - Lindelof, Tielemans - McGinn, Rogers, Buendia - Watkins
- Liverpool: Mamardashvili - Jones, Konate, Van Dijk, Kerkez - Gravenberch, Mac Allister - Frimpong, Szoboszlai, Wirtz - Isak



Tilføj kommentar