Bookmakeren Betsafe.com tror ikke på, at nogen danske klubber vil tage Arek Onyszko til sig efter endnu en skandale fra den kontroversielle polak.

Arek Onyszko blev mandag formiddag fyret af FC Midtjylland efter publiceringen af målmandens selvbiografi ”Fucking polak”, hvori homofobi og rocker-sympati er et par af elementerne. Spillefirmaet Betsafe.com er nu ude med odds på, om Onyszko sætter sine ben på et dansk fodboldstadion igen, og spørger man Country Manager Benjamin Leander får man et rungende nej:

”Sagt på lidt sindig, jysk maner, så har den gode Arek vist tabt kasketten. Han er kommet med et par opsigtsvækkende kommentarer omkring sin tid i OB, er blevet dømt for vold og trusler mod sin ekskone og nu kommer denne her gennemført usympatiske bog uventet ind fra sidelinjen. Jeg tror ikke, at nogen dansk klub vil have at gøre med en person, der opfører sig som Arek Onyszko gør og har gjort”, siger Leander i en pressemeddelelse.

Spillefirmaet har sat odds på hvorvidt Onyszko spiller en kamp for en dansk klub inden udgangen af 2010, altså et godt års tid fra nu af. Og oddsene er ikke til at tage fejl af. Sølle tre kroner pr. satsede hundredekroneseddel er der i gevinst hvis polakken er glemt og fortid, mens optimister til gengæld kan score sig odds 9,00 såfremt Danmarks modigste sportsdirektør findes.

Også Onyszkos næste klub er en mulighed at spille på. Efter at have svinet både medspillere, trænere og fans er Fionia Park i Odense ikke den mest oplagte mulighed på listen. Her forvandles en flad 20’er til 10.000 kroner ligesom en tur til Vestegnen og de Brøndby-fans, som har svinet ham til siden første gang han satte sine ben dér, giver samme beløb. Spillefirmaet har dog sat en SAS Liga klub højest på listen over potentielle arbejdsgivere, nemlig Randers FC.

”Randers mangler i høj grad en målmand og har tidligere haft kontroversielle typer som Stig Tøfting og for nuværende José Junior, i truppen. Det skal dog ikke ændre ved vores opfattelse af, at Arek Onyszko formentlig har sagt sit sidste ord i Fodbolddanmark”, afslutter Benjamin Leander.

Alle odds på Arek Onyszko:

Spiller en officiel kamp i dansk fodbold mellem 02.11.2009 og 31.12.2010
NEJ 1,03
JA 9,00

Næste klub i perioden 02.11.2009 – 31.12.2010
Ingen 1,03
Randers FC 20,00
Vejle 100,00
FCK 300,00
Brøndby 500,00
OB 500,00