Før sidste runde i Allsvenskan er der stadig spænding om mesterskabet. Sverige-ekspert Jonas Germannsen har analyseret de forskellige holds motiver før lørdagens kampe, hvor hele tre hold kan blive mestre. Læs også hvor eksperten vil lægge sine penge.

Allsvenskan er ved at nå sit klimaks. Sidste runde spilles lørdag efter en særdeles spændende sæson, der har budt på intense og medrivende opgør, ofte afviklet med tilskuertal, som danske superligaklubber kun kan drømme om.

Det bliver nervepirrende til det sidste, og først lørdag finder vi en ny svensk mester. Det har længe været tæt i toppen, og før sidste runde står afgørelsen realistisk set imellem to hold:

Det ene er sæsonens overraskelse fra IFK Norrköping, der med 63 point har den bedste chance for at tage mesterskabet, mens IFK Göteborg er lige i haserne på östergötalænderne med 62 point og en målscore, der er fem mål bedre.

AIK har på tredjepladsen 60 points og kun en teoretisk mulighed for at indhente Norrköping da man, udover at håbe på, at både IFK og Norrköping taber deres respektive kampe, også skal indhente en målforskel på fem mål, hvilket ikke virker realistisk.

Lave odds på Göteborg

AIKs mesterskabschance blev reelt forspildt, da man tabte sidste mandags hjemmekamp imod netop IFK, hvilket var stockholmernes første hjemmenederlag i sæsonen. Det bliver kun mere spændende, når vi kigger på, hvem de to mesterskabskandidater skal møde i sidste runde:

IFK Göteborg har en på papiret temmeligt overkommelig opgave i form af en hjemmekamp imod Kalmar. Smålændingene lå indtil næstsidste runde i farezonen for at skulle spille nedryknings-playoff, men klarede via en 3-1 hjemmesejr imod Gefle i mandags frisag og er sikret endnu en sæson i Allsvenskan.

Med andre ord har Kalmar intet at spille for, men jeg skal love for, at det også kan aflæses på oddsene. Bedste betaling for hjemmesejren hos licenshavende bookmakere er i skrivende stund Unibet* med 1,22 hos unibet* - næppe spilbart.

I det hele taget synes jeg, det er svært at finde spilbare odds til dette opgør, om end jeg hårdt presset måske kan gå med til at identificere værdi i begge hold scorer til odds 2,02 hos Unibet*. IFK har lukket mål ind i deres sidste fem kampe i træk, og selv om Blåvitt fremdeles sjældent har tabt, så har de spillet såre mange uafgjorte på det seneste.

Malmö er jokeren

Men uafgjort kan være nok for Göteborg. Norrköping har nemlig en markant vanskeligere sidste kamp i form af en udekamp imod Malmö FF. Motiverne rundt om denne kamp er komplekse og har flere facetter:

a)     Hvis MFF slår Norrköping vil man med stor sandsynlighed sende mesterskabet til rivalerne fra Göteborg, hvilket som minimum må give MFF-tilhængerne en mærkelig smag i munden, men

b)     hvis MFF taber til Norrköping vil man sætte fjerdepladsen på spil. Elfsborg er nemlig kun to points efter MFF og har en overkommelig hjemmekamp imod allerede playoff-dømte Falkenberg i sidste runde. Det kan have betydning fordi

c)     fjerdepladsen i Allsvenskan kan give adgang til playoff til Europa League, hvis et af de foranliggende hold går hen og vinder pokalen og dermed vinder europæisk kvalifikation ad den vej – noget, der statistisk set er ret gode chancer for vil ske. Imidlertid afgøres det først til maj 2016, hvem der løber med den svenske pokal. MFF kunne overveje bare at vinde pokalen selv, men til næste år vil man nok gå efter mesterskabet igen snarere end at bruge tid og kræfter på pokalen, som MFF i øvrigt ikke har vundet siden 1989. Endelig

d)     har MFF en meget vigtig CL-udekamp imod Shakhtar Donetsk allerede på tirsdag. Denne kamp er nærmest et direkte opgør om 3. pladsen i CL-gruppen – PSG og Real Madrid er stukket af – og hvis MFF får point med hjem fra Ukraine ser det umiddelbart godt ud, da man vandt det omvendte møde med 1-0 så sent som i sidste uge. 3. pladsen i CL-gruppespillet giver som bekendt adgang til Europa League til foråret. Vil træner Hareide spare spillere imod Norrköping?

Helt enkelt for Norrköping

For Norrköping er det unægtelig mere enkelt. De skal bare slå MFF. Klarer de det, stopper al diskussion om hvem, der bliver mestre. Norrköping har været ganske gode til at vinde deres kampe i denne sæson, både hjemme og ude. Hvis vi fraregner en smutter i form af et 2-3 udenederlag til Elfsborg i tredjesidste runde, skal vi helt tilbage til august for at finde Norrköpings sidste pointtab.

På den anden side har man altså ikke været stærke nok til at slå afgørende hul ned til forfølgerne, og det varsler måske ilde, at Norrköping så vidt jeg kan se, ikke har vundet en udekamp imod MFF i 20 år.

Hvor er de gode odds?

Er 3,05 (Unibet*) så god nok betaling for, at Norrköping slår MFF? Umiddelbart ville jeg sige nej. Ikke så meget på grund af forhistorien, men fordi Norrköping ikke entydigt kan siges at have motivationsfaktoren på deres side som nøjere beskrevet ovenfor.

Umiddelbart ville jeg nærmere hælde imod det rene kryds (3,60 holder værdi, men er selvfølgelig et ret hasarderet væddemål), eller en langt mere forsigtig Norrköping +0,25 til 1,87 hos Unibet*. Jeg mener også at identificere værdi i under 2,5 mål til hele odds 2,28. Målscorerspil er ikke min spidskompetence, men man kunne måske prøve Kamara som anytime målscorer til 3,20, også hos Unibet*.

Kamp

1X2
Malmø FF - IFK Norrköping 2,75
Bet365
3,60
Bet365
2,80
Betsafe
IFK Göteborg - Kalmar FF 1,22
Unibet
7,50
Bet365
16,00
Betsafe
Örebro - AIK 3,25
Betfair Sportsbook
3,60
Bet365
2,25
Unibet