Siden 2009 har FIFA kåret årets bedste mål. I år er argentinske Lionel Messi storfavorit til at nuppe prisen - men lurer der måske en overraskelse til odds 7? Se odds og alle målene her.

FIFA har siden 2009 uddelt Puskás-prisen, der har til formål at kåre det flotteste mål i løbet af et år. Tidligere vindere af prisen tæller prominente navne som Cristiano Ronaldo, Neymar og Zlatan Ibrahimovic, mens danske Peter Ankersen var nomineret til prisen tilbage i 2013.

Prisen er opkaldt efter den tidligere ungarske legende, Ferenc Puskás, der var en del af Real Madrid i slut-1950’erne og 1960’erne. Han var en vaskeægte måltyv. I løbet af karrieren scorede han 508 mål i 521 klubkampe (heraf 156 mål i 180 Real Madrid-kampe) samt 84 landsholdsmål i 85 landskampe. Puskás afgik ved døden i 2006.

Der er nogle kriterier, der skal overholdes, for at vinde denne pris. Først og fremmest skal det være et smukt mål, hvilket naturligvis er meget subjektivt. Dernæst skal prisen gives uden tanke på mesterskaber, køn eller nationalitet.

Målet må ikke være resultatet af held eller fejltagelser, ligesom spilleren, der har scoret målet, skal have overholdt fairplay-reglerne. Ligeledes skal målet være scoret mellem den 27. september, 2014 og den 23. september, 2015.

10 mål blev nomineret, men efter den første proces er der nu tre mål tilbage. Det drejer sig om Alessandro Florenzis (Roma) langskudsmål mod FC Barcelona i Champions League, Wendell Liras (Goianesia) saksespark mod Atletico-GO, samt Lionel Messis (FC Barcelona) vilde dribletur, der resulterede i et mål, mod Athletic Bilbao. Her er det ikke overraskende argentineren, der er storfavorit til at nuppe prisen.

Se alle målene nederst

Bedste odds på Puskas-prisen

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Lionel Messi 1,25
Unibet
Alessandro Florenzi 7,00
Betsafe
Wendell Lira 8,50
Betsafe

Odds er blevet spottet hos Betsafe, Unibet*, 888sport*, Betfair Sportsbook*.

Argentinsk troldmand er favoritten - men er der værdi?

Lionel Messi er storfavorit til at vinde prisen. Dels fordi hans mål var fremragende, men nok også dels fordi afstemningsformen er, som den er. Alle og enhver kan nemlig stemme, hvorfor man ikke kan afvise, at der opstår en fordel til de helt store navne.

Ligeledes var der formentlig også flere seere, da Messi (og Florenzi) scorede deres mål i forhold til da Wendell Lira scorede sit saksespark, og man har før set tendenser til, at folk er mere vilde med noget, de selv var en del af eller har oplevet ”live”.

Ifølge Oddschecker 75,16 % af bettorne spillet på Lionel Messi, mens 14,01 % har spillet på Alessandro Florenzi og 10,83 % på Wendell Lira. Ud fra de procentsatser er der altså ikke værdi at hente ved denne pris, men er det nu også sådan, det er?

Alessandro Florenzi lavede et drøn af et mål mod FC Barcelona i Champions League. Mod verdens bedste hold i verdens største turnering. Det kan måske flytte nogle stemmer, men nok til at vride værdi ud af odds 7?

Måske er Messi så klar en favorit, at der endda også kan findes værdi i odds 1,25? Til sammenligning er han under odds 1,10 som vinder af Ballon d'Or! Brug endelig dette oplæg som en debat-starter og giv dit input i kommentarerne herunder. 

Vil du selv have indflydelse på prisen, kan du smutte ind på FIFAs hjemmeside og deltage i afstemningen.

Se de tre nominerede mål 

Lionel Messis dribletur mod Athletic Bilbao

Alessandro Florenzis langskud mod FC Barcelona

Wendell Liras saksesparksmål