Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 68-4-28%
- Betvalue
- 2106,8%
- Spilbar ned til odds
- 1,47
- Rigtig/forkert
Zab Judah er favorit overalt på et meget uenigt marked. William Hill giver blot 1,40 på sejren til amerikaneren, mens Unibet ligger en smule højere. Begge er under min chancevurdering. Det er dog langt fra Bet365, som efter min mening har lagt lidt for meget i Judahs svingende præstationer gennem karrieren, da de vurderede denne kamp.
Zab Judah
USA
33 år (27. oktober 1977)
39-6, 27 KO
Southpaw
Højde: 171 cm.
Rækkevidde: 183 cm.
Zab ”Super” Judah er en af sportens største underachievers på trods af, at han både har været ubestridt mester i juniorweltervægt og weltervægt. Tilbage i dagene som amatør blev han regnet som bedre end Floyd Mayweather, hvilket ikke siger så lidt om hans talent. Han havde dog en hang til at feste igennem, hvilket har resulteret i svingende resultater i løbet af karrieren.
Med fødslen af hans søn virker det som om, at Judah har taget sit liv op til revision; han er flyttet til Las Vegas for at træne fuld tid med Eddie Mustapha Muhammad, hvilket har bragt hans karismatiske fader, Joel, lidt i baggrunden. Om Judah kan komme helt tilbage til toppen ved jeg ikke, men det virker som om, at han træffer de rigtige valg på dette tidspunkt i sin karriere.
Lucas Martin Matthysse
Argentina
28 år (27. september 1982)
27-0, 25 KO
Ortodoks
Højde: -
Rækkevidde: -
Lucas Martin Matthysse er endnu ikke rangeret i top ti i juniorweltervægtdivisionen hos The Ring. Han er ganske ukendt i forhold til hvor store chancer han bliver givet i denne kamp. Han besidder stor slagkraft, men har endnu ikke rigtig mødt nogle nævneværdige modstandere udover en fuldstændig færdig Vivian Harris, som han besejrede efter en af de tyndeste stoppages jeg nogensinde har set, tidligere i år. Derudover har han kun bokset udenfor Argentina ganske få gange.
Matchup
Der er tale om en rigtig vigtig kamp for Zab Judah. Hvis han vinder, så er han meget tæt på igen at kæmpe om et verdensmesterskab. Han er dog oppe imod en sulten power puncher, så det er bestemt ikke uden risiko, at han går i ringen.
Indenfor de sidste par år har Argentina leveret nogle forrygende mestre i form af Sergio Gabriel Martinez og Marcos Rene Maidana. Golden Boy Promotions ser Matthysse som den næste i rækken, men ud fra de sparsomme optagelser, der er at finde af ham på youtube, så virker det usandsynligt. Jeg tror ikke, at han er klar til at møde en modstander af Judahs kaliber endnu. Matthysse bokser som en power puncher, forstået på den måde, at han altid går fremad for at lande ét slag. Han lider simpelthen af hvad man kalder ”puncher’s mentality”, hvor han pga. tiltroen til egen slagkraft glemmer at kombinere, fordi der jo kun skal et slag til... Derudover er han meget flad på fødderne, fordi han lægger alt i sine slag hver gang.
Således ser jeg ham som alt for statisk i forhold til Judah. Hvis amerikaneren formår at bokse op til sit potentiale, hvilket han har gjort i sine seneste par kampe, siden det tætte nederlag på point til Joshua Clottey, så har jeg på fornemmelsen, at det kan udvikle sig til ren target practice undervejs.
Det kan måske lyde lidt mærkeligt, at jeg bruger så stærke ord om denne kamp i forhold til min chancevurdering, men dette skyldes altså snarere Judahs svingende præstationer igennem karrieren end Matthysses kvaliteter. Hvis man kun kiggede på bokseevner i denne kamp, så ville jeg give argentineren en ”puncher’s chance”, men når det nu forholder sig som det gør med Judah, så er det en farlig kamp. Amerikaneren har dog set alt, hvad Matthysse bringer, før, siden han har været i ringen med fantastiske fightere som Mayweather, Clottey, Miguel Cotto, Cory Spinks og Kostya Tszyu.
Det afgørende for mig er, at Zabs mest pinlige optrædener i ringen overvejende har været som weltervægter. Han ligner en helt anden fighter ved 140 lbs.; her er han hurtigere og skarpere. Jeg tror, at Judahs kombinationer vil vise sig for meget for Matthysse hen af vejen, og gennem akkumulation af slag, der kunne det sagtens ende med, at han bliver slidt op. Dette scenarie er strengt nødvendigt, hvis Judah skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om, nogensinde at udfordre Devon Alexander, for at afgøre, hvem der er den bedste fighter ved juniorweltervægt fra St. Louis, hvilket han virker meget opsat på, om det så er et mediestunt eller ej...
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar