Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 44-4-52%
- Betvalue
- 2109,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,92
- Rigtig/forkert
Markedet er meget uenigt omkring denne kamp. Flere har stadig Hernandez som favorit, nogle ser kampen helt lige, mens et par bookmakere ligesom jeg ligefrem hælder til Cunningham. Oddset på Hernandez er især faldet hos en række af de store engelske bookmakere, hvilket vidner om massive indskud på Cunningham. Til sammenligning med dette odds giver Bet365 1,91, mens Nordicbet giver 2,00.
Yoan Pablo Hernandez
Cuba
27 år (28. oktober 1984)
25-1, 13 KO
Southpaw
Højde: 193 cm.
Rækkevidde: -
Yoan Pablo Hernandez er indehaver af IBF-bæltet i cruiservægt og er rangeret som nummer et i divisionen hos The Ring. Han har bl.a. besejret Enad Licina, Steve Herelius og Steve Cunningham, mens det enlige nederlag kom på knockout mod Wayne Braithwaite tidligt i karrieren.
Steve Cunningham
USA
35 år (15. juli 1976)
24-3, 12 KO
Southpaw
Højde: 191 cm.
Rækkevidde: 208 cm.
Steve ”USS” Cunningham er tidligere indehaver af IBF-bæltet i cruiservægt og er rangeret som nummer to i divisionen hos The Ring. Han har bl.a. besejret Guillermo Jones, Krzystof Wlodarczyk, Marco Huck, Wayne Braithwaite, Troy Ross og Enad Licina, mens nederlagene mod den samme Wlodarczyk, Tomasz Adamek og Yoan Pablo Hernandez alle har været kontroversielle.
Det første opgør
Første gang de to mænd mødtes, der var Cunningham stor favorit. Kampen viste til gengæld, at de to boksere står rigtig godt til hinanden. Hernandez startede stærkt ud og fangede Cunningham bag øret med et venstre hook efter en slagudveksling allerede i første runde, hvilket sendte amerikaneren i gulvet. Det så ud som om, at det hele var overstået, for Cunningham tumlede tilbage på gulvet, da han første gang forsøgte at rejse sig op, men han klarede alligevel countet. Heldigvis for ham var der kun tyve sekunder tilbage af runden, så han overlevede. Hernandez valgte at bokse ham i anden runde frem for at gå efter knockouten, hvilket var en stor fejl, for Cunningham genvandt hurtigt fatningen og forsøgte at indtage midten. De næste par runder var ganske tætte, for der blev ikke landet mange slag, men det var Cunningham, der dikterede kampen. Han begyndte at sætte tempoet op i femte runde, hvilket syntes at give Hernandez nogle problemer, derudover begyndte hans body shots også at have en effekt. Hernandez virkede tydeligvis utilpas i sjette runde, før et accidental head clash skabte et cut ved hans hårgrænse. Blødningen kom hurtigt under kontrol og cuttet blev ikke forværret, så det generede på ingen måde hans udsyn, men alligevel valgte kamplederen at stoppe kampen, hvilket aldrig burde være sket. Det virkede som en undskyldning for at få publikums darling hurtigt ud.
Cunningham var stærkt utilfreds med denne beslutning, som han flere gange kaldte ”bullcrap”, for selvom han havde gjort nok til at fortjene sejren på trods af knockdownet, så ville han gerne have fortsat, da han virkelig var ved at få overtaget. Det var en stor overraskelse, da dommernes scorecards blev annonceret. Hernandez blev outworked og outlanded i de sidste fem runder, så scorene der lød på 55-58, 54-59 og 57-56 kunne på ingen måde forsvares.
Matchup
Jeg mener bestemt, at dette er en tæt kamp, for begge fightere er i den absolutte top af cruiservægtdivisionen. Cunningham virker en tand dygtigere taktisk, derudover er han et fysisk pragteksemplar, der er vant til at gå tolv runder mod verdens bedste fightere. Hernandez har naturligvis en klar fordel med sin power. Han kan vende kampen med et enkelt slag. Jeg tror dog, at han får meget svært ved at stoppe Cunningham, for han har taget bomber fra store punchere som Huck, Wlodarczyk og Adamek. Han var godt nok nede tre gange mod den sidstnævnte, men han formåede alligevel at tage flest runder, hvilket dog ikke rakte til en sejr.
Hvis man skal være meget kritisk over for Hernandez, der virkelig er en god fighter, så virker det som om, at han kun har et gear, når han kæmper lidt ligesom en Denis Lebedev. Cunningham har oplevet modgang i ringen et hav af gange, men han er enormt modtagelig for råd fra sin glimrende træner Nazim Richardson, så han kan rette til undervejs. Derudover mener jeg virkelig, at Cunningham har mest at tage med fra første kamp. Det virker som om, at hans aggression og store arbejde til kroppen hylede Hernandez ud af den fra runde fem. Således forventer jeg, at han vil fortsætte med dette i rematchen. Det kræver selvfølgeligt, at han undgår Hernandez power shots, men dem havde han sværere ved at få af, da han blev presset tilbage mod rebene, hvilket ingen tidligere modstandere havde formået at gøre ved ham. Dette kunne meget vel føre til, at Cunningham begynder at få overtaget i anden halvdel af kampen, hvilket vil føre til en decision, hvis han får et ”fair shake”.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar