Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 58%
- Betvalue
- 3110,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,72
- Rigtig/forkert
De forrige uger har jeg ventet til tor/fredag med at komme med tip på X-factor udstemningen, men idag har scandic smidt et odds op som jeg er ret sikker på hverken får lov at blive stående, eller vil blive overgået af andre bookmakere...
Der er nu blot 5 deltagere tilbage, og dermed mangler vi nu kun at få sorteret 2 fra før den store finale finder sted. Fredagens tema er "Rasmus Seebach", hvilket gør at jeg ikke vil lægge noget i hvad de forskellige deltagere skal synge.
Alle bør kunne levere en af Seebachs simple popmelodier med rimelig succes, og ingen bør have en forhånds fordel hos publikum, udfra deres sangvalg - da jeg personligt synes at alle Seebach numre minder om hinanden og er skåret udfra samme skarpelon.
I stedet synes jeg vi skal fokusere på hvem seerne angiveligt har som forhåndsfavoritter og hvad dommerne indtil videre har givet af ris/ros til de 5 deltagere.
Den eneste deltager der under ingen omstændigheder kan ryge ud er Ida. At hun lander i farezonen er meget utænkeligt, men skulle det ske, så freder dommerne hende med 100 % sikkerhed.
Sveinur burde på baggrund af sin lidt svage vokal være et godt bud på en mand der kunne ryge ud inden finalen. Der er bare andre ting som spiller ind omkring Sveinur, som man absolut ikke skal undervurdere.
Uanset hans præstation så får han minimum 50.000 stemmer fra det Færøerske folk hver fredag. Han skiller sig markant ud fra de andre 4 deltagere, da han er den eneste der leverer rock, og så er han også ifølge mange piger en sexet mand.
Blachmann har sagt at han vil have Sveinur i finalen, Pernille er fuldstændig forgabt i ham og Cutfather er hans coach. Ser det som ganske usandsynligt at han skulle ryge ud, i hvert fald hvis han ender i farezonen med Line. Blachmann er ganske vidst svær at blive klog på, men han sender i hvert fald ikke Sveinur hjem fremfor Line, som han har kaldt for kedelig flere gange nu!
Nicoline Simone & Jean Michel er Blachmanns sidste gruppe som er tilbage. Det ligger rigtig meget i kortene at de skal med i finalen. De er blevet rost ret meget af alle dommerne, og Pernille har kaldt dem den bedste gruppe nogensinde i dansk X-factor historie.
Tror i høj grad dommerne vil forsøge at få dem med i finalen, både fordi de er dygtige, men også for at det skal give mening at grupperne er med i X-Factor. De ryger i hvert fald ikke hjem overfor Line!
MortenBenjamin modtog først en del kritik fra dommerne i fredags, men da han så røg i farezonen så kom det frem at Blachmann "nægter en finale uden MortenBenjamin", og at hans tidligere flotte præstationer betød meget.
Kommer Morten i farezonen med Line, så har Blachmann dog ikke det store at skulle have sagt, da det så bliver Pernille selv der skal bestemme. Eller skal hun???
Nu så vi jo Blachmann gå i mod reglerne i fredags, så lad os forestille os et scenarie hvor Line og Morten lander i farezonen og de først beder Cutfather om at placere sin stemme. Stemmer han Line ud, ja så kan Blachmann i teorien bare sende Line ud, i stedet for at lade Pernille selv bestemme. Ved godt det ikke er et så realistisk scenarie, men får han muligheden så gør han det :-)
Når det så er sagt så må Line være ganske klar favorit til at tage billetten, hvis Pernille skal vælge mellem hende og Morten. Det er ikke fordi Line er ringe, men hendes problem er at hun kun er 15 år og det er helt sikkert det som Pernille vil pege på.
Derudover så tror jeg bestemt at Pernille foretrækker at have 2 forskellige finaledeltagere med, fremfor Ida og Line der ligner hinanden en del, bare hvor Line er en svagere udgave af Ida.
Kort sagt så kunne spillet næsten lige så godt have heddet "Kommer Line i farezonen", for jeg levner hende sandt for dyden ikke mange chancer for at overleve en tur i farezonen.
Hun har en mulighed overfor Morten, men den er ikke særlig stor. Overfor de andre så bør det uden tvivl være farvel og tak!
Ida og Sveinur er dem der har den største fanskare efter min vurdering, så farezonen kommer med stor sandsynlighed til at stå mellem MortenBenjamin, Line og Nicoline Simone & Jean Michel.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar