18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Vitali Klitschko - Kevin Johnson,: Klitschko w/ 7-12

Spiltip af Loke Barrett den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Den ukrainske sværvægtsmester Vitali Klitschko tager lørdag aften imod den ubesejrede, men noget urutinerede amerikaner Kevin Johnson i Schweiz. Bookmakerne forventer en ren walkover fra mesterens side, og der er bestemt også meget der taler for, at han tager sit mesterbælte med hjem. Klitschko er et fysisk pragteksemplar, han er intelligent, rutineret og han slår ufattelig hårdt. Johnson er en teknisk dygtig bokser, men han har ikke den store power og har aldrig mødt modstand af verdensklasse. Oftest nedbryder Klitschko sine ofre metodisk, så han kan tage dem sikkert ud med sin lige højre, hvis ikke de når at blive trukket inden da. Jeg ser også dette være tilfældet i denne kamp. At kalde det et decideret mismatch er et stærkt ord, men jeg ser Klitschko være for dygtig og for kraftfuld til Johnson, alt andet end en ukrainsk sejr ville simpelthen være årets overraskelse i sporten. Klitschko bør være en for stor mundfuld for Johnson, pga. Klitschkos stil kan kampen dog sagtens gå langt. Jeg ser det ganske sandsynligt, at vi når til kampens anden halvdel og her er det næsten uundgåeligt, at Klitschko ikke skulle kunne slide Johnson op.
Chance
45%
Betvalue
2108%
Spilbar ned til odds
2,22
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Spillet går på, at Klitschko vinder på knockout eller diskvalifikation i runderne 7, 8, 9, 10, 11 eller 12. Pointsejren er ikke inkluderet.

Vitali Klitschko er overvældende favorit hos bookmakerne, højest på markedet ligger bl.a. Sportingbet, som giver 1.07 på en sejr lige på. Mest sandsynlig ses knockoutsejren, hvilket skyldes Klitschkos vanvittige knockoutrate. Bookmakerne ligger generelt på 1.44 som f.eks. Ladbrokes, eller lige under som bl.a. Bet365.


Vitali Klitschko

Ukraine
38 år (19. juli 1971)
38-2, 37 KO
Ortodoks
Højde: 202 cm.
Rækkevidde: 203 cm.

Boksestil

Vitali Klitschko er indehaver af WBC-bæltet i sværvægt og er rangeret som nummer et i divisionen efter sin lillebror, The Ring mesteren Wladimir Klitschko. Han ses som dem eneste mand, der reelt set kan måle sig med Vitali, men de to vil af indlysende grunde ikke kæmpe mod hinanden.

Vitali Klitschko er en ekstremt hårdfør, stærk bokserpuncher med fin bokseforståelse. Han udnytter sin størrelse glimrende i ringen, han forbliver hele tiden oprejst, hvilket gør ham svær at ramme for mindre mænd. Klitschko har en ganske unik boksestil. Hans højrehånd er placeret under hagen, mens den venstre hænger slapt ned langs siden, hvilket betydet, at han altid er klar til at slynge sit kraftfulde jab afsted. I stedet for parader, holder Klitschko ofte en afstand, der betyder, at han vil kunne gå ind og score med jabbet uden modstandere vil kunne fange ham. Han har en utrolig fornemmelse for, hvornår modstanderens slag kommer, hvilket, kombineret med hans rullen af skuldrene og udmærkede bevægelse af hovedet, gør ham svær at fange rent, for en mand af hans størrelse. Klitschko har desuden en decideret jernkæbe. Selv hvis han er blevet ramt af store punchere, ser det ikke ud til at påvirke ham. Der skal en masse store træffere efter hinanden til, hvis man skal have ham ned.

Klitschkos slagkraft er en hel historie for sig. Ukraineren er blevet kåret til "århundredets puncher", pga. sin utrolig høje knockoutrate, som vel og mærke er kommet mod god modstand. Klitschko har enorm slagkraft i begge hænder og mestrer de fleste slag. Han er desuden ganske præcis. Ofte vælger han at bokse disciplineret, nedbryder sin modstander metodisk gennem jabbet og sender oftere og oftere sin lige højre afsted, da modstanderens parader falder i takt med trætheden.

Klitschko virker ganske enkelt uovervindelig. Hans to eneste nederlag er kommet pga. skader, en ødelagt højre skulder og et ekstremt cut over venstre øjenbryn mod henholdsvis Chris Byrd og Lennox Lewis. Klitschko har aldrig været bagud på point i en kamp, han har aldrig været i gulvet og han har slået sin modstander ud i alle sine sejre, undtagen vennen Timo Hoffmann, der led et klart nederlag efter en enstemmig decision.
Klitschko viste et enormt fighterhjerte mod Lewis. Selvom blodet fossede ud af det slemme cut, blev han ved med at udveksle slag med englænderen og virkede klart stærkest. Klitschko fik ikke lov at fortsætte efter sjette runde, så Lewis vandt kampen på teknisk knockout, da cuttet skyldtes et slag. Fortørnet over dette resultat krævede ukraineren en rematch, som blev sat i stand. Men den fandt aldrig sted, da Lewis valgte at trække sig tilbage i stedet, han skulle ikke nyde noget af endnu en omgang i ringen med ukraineren.

I ringen

Klitschko har besejret et utal af stærke modstandere i ringen. Fremgangsmåden har været den samme hver gang, han har holdt afstand, drænet sin modstander med jabbet, for så at gøre skade med sin højre og tage dem ud i anden halvdel af kampen. Blandt hans ofre bør nævnes Corrie Sanders (39-2), Samuel Peter (30-1), Danny Williams (32-3), Juan Carlos Gomez (44-1) og Christobal Arreola (27-0) som alle blev taget ud indefor runderne 8-10.

I sin seneste kamp mod Arreola, dominerede Klitschko fra start til slut, alligevel formåede han ikke at få den spændende amerikaner i gulvet. Derimod smed hans hjørne håndklædet i ringen og reddede ham fra yderligere afstraffelse, da Arreola reelt set ikke havde en chance for at vinde kampen.


Kevin Johnson

USA
30 år (7. september 1979)
22-0-1, 9 KO
Ortodoks
Højde: 191 cm.
Rækkevidde: 208 cm.

Boksestil

Kevin Johnson er rangeret som nummer ti i sværvægtsdivisionen hos The Ring. Johnson er en teknisk dygtig, men urutineret bokser. Han er ganske mobil på trods af sin størrelse, bevæger sig fint i ringen (selvom hans kritikere mener, at han gør det for meget) og har en udmærket hand speed. Hans slagkraft er fin, men ikke imponerende, han har dog et fint jab, hvilket er vigtigt med den enorme rækkevidde. Udnytter han dette, er han ganske svær at ramme.

Hans kæbe har holdt fint indtil videre i karrieren, men den er aldrig for alvor blevet testet, så det er ikke til at sige, hvordan den vil holde mod de bedste i verden. Johnson skal bevæge overkroppen og hovedet i endnu større grad end tidligere, for ikke at tage afstraffelse fra start. Med hans stil er det essentielt, at han formår at holde afstand til sin større modstander gennem alle tolv runder, Johnson er ikke kendt for at udveksle slag med sin modstander eller være en god infighter.

Johnson kom sent i gang med boksesporten. Han har en kort amatørkarriere bag sig, hvilket kunne være en af årsagerne til, at han mangler lidt på nogle områder. Hans bokseforståelse er sent udviklet, og han er ikke kendt for at benytte sig af beskidte tricks, hvilket ofte kommer med alderen. Han anses dog som en hård negl og han har en enorm tiltro til egne evner. Johnsons logik er, at når en mester når op i alderen, vil der på et givent tidspunkt være en yngre mand, der tager over. Han har bl.a. udtalt, at han regner med at slå Klitschko ud i kampens anden halvdel, tage bæltet og forsvare det, indtil han om ti år bliver slået af en yngre fighter.

I ringen

Johnson har nogle fine sejre på sin rekordliste, men har slet ikke mødt modstand i nærheden af top ti før i aften. Blandt hans bedste sejre bør nævnes den tidligere WBA-mester Bruce Seldon (38-6) og Damian Willis (21-1-1). Hans bedste modstander til dato er Timor Ibragimov (13-0), som han mødte tidligt i karrieren i en fire runders kamp, hvilket endte i et draw. Ibragimov har ikke høje tanker om Johnson, han mener han slog amerikaneren den aften. Ibragimovs dygtigere fætter, Sultan Ibragimov (22-0-1), har været oppe mod Wladimir Klitschko og blev udbokset. Det er derfor ikke svært at forstå, hvordan Timor ser Johnson æde sine egne ord mod den noget mere hårdføre storebroder.


Matchup

De fleste forventer, at Vitali Klitschko simpelthen vil være for dygtig til Kevin Johnson. Godt nok har amerikaneren et imponerende vingefang, men spørgsmålet er, om han tør forsøge at få gang i sit jab. Klitschko har et skarpere jab og en forrygende bokseforståelse, så det ser meget svært ud for Johnson.

Jeg forventer, at Johnson vil forsøge sig som counterpuncher i dette opgør, da Klitschko næsten er umulig at drive tilbage. Johnson skal bevæge sig bedre end nogensinde før, hvis ikke han skal fanges af Klitschkos jab igen og igen. Begynder han først for alvor at blive ramt, er kampen næsten afgjort. Der er aldrig nogen, der har kunnet tage Klitschkos afstraffelse over tolv runder (Hoffmann blev skånet), så det er essentielt, at Johnson har held med at danse på afstand af ukraineren og får sat sig i respekt fra kampens start. Hvis han kan undgå Klitschkos slag, mens han selv får gang i jabbet, kunne han have en chance for at hive en taktisk sejr hjem. Jo mere han kan bokse ukraineren fra afstand, jo større chance vil han have for at vinde.

At slå Klitschko ud, virker helt umuligt. Som sagt har han aldrig været i gulvet, men han har heller ikke rynket et bryn efter at blive ramt med lige højre af bl.a. Lennox Lewis og Corrie Sanders. Johnson er ikke nogen stor puncher, så der må forventes at skulle mange slag til, hvis han skal skade ukraineren. Ingen har formået det endnu, og der går længe imellem at han fanges rent.

Tolv runder er meget lang tid at holde Klitschko stangen, og det må samtidig forventes, at ukraineren er opsat på at lukke munden på Johnson, efter de fornærmelser der er fløjet gennem luften op til kampen. Desuden ved Klitschko, at han ikke kan blive ved med at bokse for evigt, han er stadig forrygende, men er nået 38 år. Jeg tror han vil gøre alt, for at slå sit navn fast i divisionen, samtidig med at han er ude for at forsvare historiens højeste knockoutrate.

Klitschko er en metodisk fighter, han kommer meget sjældent ud fra start og forsøger at nedlægge sin modstander. Ved at bokse oprejst gennem jabbet, har han slidt enhver modstander op indtil videre. Samme formel forventes fulgt i aften, hvilket giver gode muligheder for, at vi når ind i kampens anden halvdel. Her ser jeg en udmattet Johnson blive domineret. Med voksende hævelser efter Klitschkos jab, vil han sjældnere se slagene komme, samt være for træt til at kunne holde paraderne oppe. Vi kender ikke Johnsons kæbe, så det er uvist, om Klitschko kan få ham i gulvet, men som det er typisk med stærke, ubesejrede fightere, bliver de trukket, frem for helt ødelagt, hvis de er uden en chance i en kamp mod en af de to Klitschko brødre. Det så vi bl.a. i brødrenes to seneste kampe mod henholdsvis Arreola og Ruslan Chagaev, og jeg forventer, at dette bliver tilfældet igen i aften, forudsat, at Johnson skulle vise mere mod end hvad godt er.

Et eventuelt nederlag til Klitschko sammenlignes af eksperter med James Buster Douglas knockoutsejr over Mike Tyson. At sådan et scenarium skulle udspille sig igen i aften, tror få. Johnson har alt at vinde i aften og intet at tabe - måske lige med undtagelse af sit ansigt.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.