Vinder af VM 2009: Neil Robertson

ODDS

26.00 @ NordicBet, Betfred

- Markedets gennemsnit er på 22.24, mens markedets laveste er Paddy Power med 17.00

Sæsonen 08/09

Robertson fik en svær start på denne sæson, men han var hurtig oppe på benene igen og i oktober 2008 vandt han Bahrain Championships. Det var hans tredje ranking-event titel på tre år.

Efter triumfen i Bahrain Championships optrådte Neil Robertson i UK Championships. Her røg han ud i last 16 til Stephen Maguire, i en kampe som endte 8-9 og indeholdt rekordmange over-100-breaks. Virkelig en fryd at se en kamp af så høj kaliber, og kampen var et tegn på, at Neil Robertson var i god form.

Og at han for alvor var i god form fik han bevist i Welsh Open i februar, hvor han med en god omgang snooker spillede sig i semifinalen, som han dog tabte til en storspillende Joe Swail. Med de her gode resultater skulle der ikke være nogen tvivl om, at Neil Robertson befinder sig i den form, som man kan kræve af ham forud et verdensmesterskab. Med de flotte resultater har han dernæst også tanket den nødvendige selvtillid, som også er et krav af hver enkelt spiller for at præstere godt.

Kongen af de lange potts

Skal man tale om styrker hos Neil Robertson, så er det første man kommer i tanke om hans store præcision ved de lange og svære potts. Sammen med Mark J. Williams bliver Neil Robertson betegnet som en af de absolut bedste i verden til at dukke de her lange potts, og det kan gå hen og spille en vigtig rolle.

Robertson er en af de offensive spillere, som ikke tøver med at tage de chancer, han får – og måske endda også lidt flere end bare dem. For en spiller med disse kvaliteter er det vigtigt at tage noget mere initiativ end modstanderen, da han formentlig ikke er ligeså god til at potte de her lange og frie baller, som med garanti kommer at være der i safety-spillet i starten af framen. Når The Melbourne Machine, som Robertson forståeligt nok bliver kaldt, kører, så kan han hurtigt gå hen og gøre det surt for modstanderen.  

Psykisk mester

For at nå langt i de psykisk udmattende verdensmesterskaber kræves der en rigtig god psyke, og det er historiebøgerne også et godt bevis på. Blandt verdensmestrene gennem tiderne er der kun de mere afdæmpede personligheder som har taget titlen, lige bortset fra den noget mere temperamentsfulde Ronnie O'Sullivan – men den magiske mand har vel også alt det, som alle de andre snooker-spillere ikke har.

Og når vi så snakker om afdæmpede personligheder og psykisk stærke spillere, så er Neil Robertson svær at komme udenom.Robertson har en af de mest afslappende personligheder i snooker-sporten, og måden han går til snooker-bordet på er imponerende at se på. Han er altid i godt humør, og på hans egen hjemmeside svarer han til spørgsmålet I'm happiest when: "I'm always happy".

Jeg har fulgt Robertson gennem mange sæsoner efter hånden, og jeg har mange gange tænkt: sikke en personlighed og sikke et talent. Han er aldrig tidligere nået til en semifinale ved verdensmesterskaberne, men i år har han både spillet og formen til at gå hele vejen.

Undgår de formstærke

Neil Robertson møder i 1. runde vores gamle ven Steve Davis, og lige bortset fra en potentiel Ali Carter i 2. runde, så undgår Robertson at møde 'heavyweighterne' før finalen. Her tænker jeg på Ronnie O'Sullivan, John Higgins og Mark Selby, som jeg sammen med Robertson ser som favoritter til dette års verdensmesterskab.

Neil Robertson risikerer at møde:

I 2. runde:

- Ali Carter eller Gerard Greene

I kvartfinalen:

- Mark King, Rory McLeod, Stephen Maguire eller Jamie Burnett

I semifinalen:

- Shaun Murphy, Andrew Higginson, Marco Fu, Joe Swail, Ding Junhui, Liang Wenbo, Stephen Hendry eller Mark J. Williams

I finalen:

- Ronnie O'Sullivan, Stuart Bingham, Mark Allen, Martin Gould, Peter Ebdon, Nigel Bond, Ryan Day, Stephen Lee, John Higgins, Michael Holt, Joe Perry, Jamie Cope, Graeme Dott, Barry Hawkins, Mark Selby eller Ricky Walden