18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Vinder af NFC North: Detroit Lions

11. september 2020 kl. 02:20 - Amerikansk Fodbold, USA - USA - NFL
Opdateret
85
3
0
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (3)
Chance: 16%
Betvalue: 120,00%
Spilbar ned til odds: 6,25
Rigtig/forkert:
NordicBet Spil nu hos NordicBet

Forpinte løver kan præstere en ”worst to first”

Ikke siden 1993 har football-fansene i Detroit kunnet varme sig med en divisionstitel i den hårde NFC North, men 2020 kan blive året, hvor tørken endelig ender. For selvom Lions kommer fra en skidt sæson i 2019 med en horribel 3-12-1 record, og meget derfor kan synes at tale imod dem, er der god grund til optimisme og tro på, at de Honolulu-blå fra midtvesten kan overraske.

Det taler for

  • QB Matthew Stafford er tilbage og skulle eftersigende være 100 % ovre den rygskade, der sidste år i uge 9 endegyldigt halverede sæsonen for 2009-draftens førstevalg. Stafford er uden sammenligning Lions’ stærkeste og vigtigste våben, og det sås med al ønsket tydelighed i holdets sidste otte kampe, hvor ingen af de to backup-QBs, Jeff Driskel og David Blough, formåede at lede holdet til en eneste sejr.
    Skulle man være i tvivl om Staffords betydning for Lions, behøver man kun at kigge på den offensive produktion med og uden holdets QB1. Med Stafford ved roret præsterede Lions således 25,5 point pr. kamp, mens blot 17,1 point var tilfældet med de to backups.
  • 2019 var første år med den nye OC Darrell Bevell som play-caller, og hvis årets otte kampe med Stafford til rådighed er en retvisende indikator for koordinatorens generelle indflydelse på offensiven samt for, hvad der med rimelighed kan forventes af den nye OC-QB duo, så kan Lions-angrebet gå en yderst produktiv sæson i møde.
  • Stafford får endnu en gang glæde af en dygtig og eksplosiv receivergruppe, når WRs Kenny Golladay, Marvin Jones og Danny Amendola samt TE T.J Hockenson alle tropper op i Lions-uniformen igen i 2020.
  • 2019’s dårlige resultater banede vejen for en talentfuld rookie class, der ser ud til at kunne udfylde flere af de største huller på rosteret. Det skete bl.a. med draftens ubestridt bedste CB, Jeff Okudah, samt draftens (ifølge mange - både analytikere og iagttagere generelt) bedste RB i den talentfulde og alsidige D’Andre Swift.
  • Lions havde i 2019-sæsonen en Special Teams-unit blandt den bedste tredjedel i ligaen, og selvom punter Sam Martin’s afgang sandsynligvis svækker holdet en smule, er der ingen umiddelbar grund til at tro andet, end at enheden vil blive en styrke igen i kommende sæson.
  • Lions er i ”win now”-mode, og GM Bob Quinn og HC Matt Patricia, der begge kun er garanteret én sæson mere i organisationen, er under pres for at levere resultater - særligt efter ejerskabet allerede i December sidste år var meget tydelige og specifikke omkring forventningerne til 2020, som indebærer playoffs. Denne selvforståelse afspejler sig ligeledes i Detroit’s offseason, da man med tilkomst af mange nye spillere har været ganske aktiv i forsøget på at forstærke sig og igen konkurrere om divisionstitlen allerede i år.
  • Modsat hvad 2019’s endelige record tyder på, så viste løverne fra Detroit faktisk ganske fine eksempler på konkurrencedygtighed og kvalitet i løbet af sæsonen - særligt i forbindelse med en rigtig fin start på sæsonen. Første tre kampe bød således på to flotte sejre (hjemme mod Los Angeles Chargers og ude mod Philadelphia Eagles) samt en i sidste ende skuffende uafgjort i åbneren mod Arizona Cardinals, hvor man i 4. quarter formøblede en 18-points føring. I uge 4 havde man dertil alle chancer for at tildele de senere mestre fra Kansas City Chiefs deres første nederlag, da man med under to minutter tilbage af kampen besad en tre-points-føring med modstanderen over for en 4. down og 8 på egen banehalvdel, inden man også her smed kampen. Med lidt held og marginaler (samt kynisme) havde Lions startet året 4-0.
  • Favoritterne i divisionen, Minnesota Vikings og Green Bay Packers, har hver set deres afgang af talent i offseason og ser begge en anelse svagere ud end sidste år. 2019’s forsvarende divisionsvindere fra Chicago Bears skuffede fælt med en 8-8 record og formodes – med store spørgsmålstegn på specielt QB-positionen – heller ikke for alvor at gøre sig gældende i kampen om divisionstitlen i år.
  • Lions’ 4. plads i divisionen sidste år sikrer dem en ikke ubetydelig fordel i forhold til strength of schedule, da de parres med 4. pladserne i NFC East og NFC West. Hvor Stafford og co. møder Arizona Cardinals og Washington Redskins, får Vikings ”fornøjelsen” af Dallas Cowboys og Seattle Seahawks, mens der for den forsvarende divisionsvinder Packers står Philadelphia Eagles og Super Bowl-deltageren, San Fransisco 49’ers, på menuen.
  • Detroit var i 2019 blandt de mest skadede hold i ligaen, hvilket utvivlsomt hører med til fortællingen om en forspildt sæson. Flere startere landede på injured reserve, og ifølge Football Outsiders (der beskæftiger sig med avanceret statistisk analyse af NFL) og dennes Adjusted Games Lost-model, som udregner ”prisen” for skader – både i forhold til missede kampe og kampe, hvor spilleren ikke er i stand til at præstere optimalt - landede Detroit med en score på 87.8 AGL som det niendemest skadesbelastede hold i NFL i 2019. Til sammenligning stod divisionsrivalerne fra Bears og Packers noteret for en score på henholdsvis 65.4 og 65.6, mens Vikings var ligaens mindst skadesbelastede hold med en score på blot 25.6. En mindre skadespræget sæson bør med stor sandsynlighed være i sigte for Lions i 2020.


Hold øje med

  • Lions har som tidligere nævnt ikke vundet en divisionstitel i mere end 25 år, og selvom tidligere årtiers bedrifter ikke isoleret set har meget relevans for holdets 2020-udsigter, så fortæller det alligevel en historie om et usuccesfuldt franchise, der igennem de seneste årtier har vist en bekymrende mangel på evner udi at samle det rigtige hold af coaches, spillere, front office staff mm.
  • Om end sidste års 3-12-1 record (bl.a. grundet tidligere omtalte omstændigheder) ikke er helt så bekymrende, som den kunne se ud, så lyver tallene sjældent helt. Selv med en skadet franchise-quarterback på bænken i halvdelen af kampene må et kompetitivt NFL-hold formodes at kunne være mere vindende, end Lions var i 2019. Med dette in mente kan man derfor naturligt mistænke, at spillere og coaches reelt ikke i sidste ende besidder den fornødne kvalitet og kynisme.
  • Bob Quinn har ikke ligefrem imponeret med en samlet Lions-record på 27-36-1 efter sine fire sæsoner i GM-stolen, og hans hyring af HC Matt Patricia i 2018 har da bestemt heller ikke båret frugt endnu.
    Patricia, der blev hentet ind efter en succesfuld tid som defensive coordinator hos New England Patriots, har fra dag 1 forsøgt at skabe en kulturændring med særligt fokus på hård træning, stor arbejdsiver og ekstra fokus på den såkaldte ”physicality.” Med andre ord ville han implementere ”the Patriot way” i Detroit, men desværre kan der ikke påstås at være meget ”Patriots” over resultaterne. Patricia’s record som Lions-coach hedder 9-22-1 efter to sæsoner, og kritikken, som prominente, tidligere Lions-spillere – senest CB Darius Slay – har luftet i forhold til coachen, hans metoder og generelle måde at lede et hold på, kan uomtvisteligt sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt Lions kan bryste sig af et sundt og stærkt miljø med glade og tilfredse spillere, som køber ind på coachen, hans system og hans ledelse. Eksisterer den livsvigtige holdånd og samhørighed ikke, er det tæt på utænkeligt, at Lions for alvor vil præstere i år.
  • Detroit’s O-line ligner lige nu et stort spørgsmålstegn, da den forud for 2020-sæsonen umiddelbart fremstår som en enhed i underskud af både kontinuitet og talent – ikke mindst efter OT Ricky Wagner og OG Graham Glasgow forlod holdet i offseason.
    LT Taylor Decker og C Frank Ragnow er begge habile blockere og bør sagtens kunne regnes med i kommende sæson, men herefter ser det til gengæld straks mere usikkert ud. Favorit til at okkupere den ene guard-position er Joe Dahl, der startede 13 kampe sidste år, men han har i sin fire år lange karriere blot 17 NFL-starter under bæltet og er på en god dag desuden kun en middelmådig blocker. Den anden guard skal formentlig findes blandt Kenny Wiggins og de to rookies, Jonah Jackson og Logan Stenberg. Én, eller begge, af de to rookie-linjemænd kunne sagtens tage en startplads et sted ude i den nære fremtid, men efter en rodet offseason med minimal grad af fælles træning og NFL-akklimatisering til følge peger meget lige nu på Wiggins, der har to sæsoner og 13 starter på CV’et for Detroit Lions - dog også uden at imponere.
    Løvernes håb er, at tidligere Eagles-tackle, Halapoulivaati Vaitai, der blev signet i offseason, i det mindste bliver en styrke på RT. Vaitai synes dog lidt af en ubekendt, da han i løbet af sin karriere har været aldeles ”op og ned” med både gode og dårlige perioder. I sin hidtidige karriere hos Eagles har den store linjemand blot figureret som backup, men står dog alligevel noteret for 20 starter i fire sæsoner – bl.a. 10 stk. i 2017, hvor han tog over for en skadet Jason Peters og hjalp Eagles til Super Bowl-triumf med højt niveau i playoffs.  
  • Lions har som sagt været meget aktive i offseason, hvor flere håndfulde af nye spillere er hentet ind, og foruden flere af årets rookies vil også en god del af de indhentede free agents være påkrævet at bidrage fra dag 1. Dermed vil holdet automatisk bære på en vis skrøbelighed, da det er sjældent i NFL, at man på den måde kan ”købe” sig til hurtig succes, og her gør den manglende forberedelsestid, der har været en kendsgerning grundet corona, det bestemt heller ikke lettere.
    Særligt på forsvaret har man set et decideret ”overhaul” af en enhed, der sidste år var ligaens dårligste imod kastet (284,4 yards pr. kamp), og som samtidig i gennemsnit tillod modstanderne at score 26,4 point, hvilket var syvendedårligst.
  • Selvom alle modstandere i divisionen på papiret ser svagere ud i den ene eller anden grad, så vil Lions uden tvivl få masser af hård modstand. Både Packers og Vikings, sidste sæsons nr. 1 og 2, besidder umiddelbart en større talentmasse og generel bredde, og da de begge kan bryste sig af både en offensiv og en defensiv, der i 2019 hørte til blandt de bedre i ligaen, skal Lions for at opnå succes i 2020 både fortsætte de positive, offensive takter, samtidig med at et nogenlunde slagkraftigt og stabilt forsvar skal stables på benene.



Ekstra uddybning

Offense

QB Matthew Stafford bliver indiskutabelt nøglen til Lions-succes i 2020, og OC Bevell’s (forhåbentlig) giftige angreb kan blive intet mindre end altafgørende. Otte gode kampe er ganske lidt at bedømme et angreb ud fra, men med de meget positive takter in mente, som angrebet viste i første halvdel af sæsonen, er det svært ikke at have store forventninger.
Inden sin skade i uge 9 kastede Stafford for imponerende 2499 yards, 19 TDs og 5 INTs, hvilket sikrede ham sin karrieres hidtil bedste passer rating på 106.0. Dertil kan OC Bevell’s forkærlighed for dybe kast ligeledes læses i statistikkerne, da Stafford i 2019 med hjælp fra et stort hop i aDOT (average depth of target) tilmed præsterede karrierens bedste i kategorierne ”yards per attempt” (8,6) og yards per completion (13,4).
Hvad der dog er langt vigtigere – og ikke mindst opmuntrende – er QB’ens performance i de mere tunge og avancerede statistikker.
Med scoren 69.6 stod Lions-kaptajnen noteret for den sjettebedste QBR i ligaen og præsterede ifølge ESPN en imponerende top 5-placering i de specifikke kategorier ”QBR vs. zone coverage”, ”QBR vs. man coverage” og ”QBR vs. blitz (fem eller flere rushere).”
Som sidste udpluk af en lang liste af positive, offensive præstationer var Stafford ydermere noteret for ligaens fjerdebedste DVOA (Defense-adjusted Value Over Average) på +28.8 og tredjebedste EPA(Expected Points Added)/Play med +0.16, mens han ifølge NFL’s ”Next Gen Stats” ligeledes var næstmest effektive QB, når det kommer til kast til receivere i de såkaldte ”tight windows” (mindre end én yards separation).

Som allerede nævnt får Stafford hjælp af en talentfuld gruppe af pass-catchers, og mens slot receiver Amendola (678 yards, 1 TD) og wide receiver Marvin Jones (779 yards, 9 TDs) begge fortsat må regnes for ganske dygtige og pålidelige mål (når ikke skader holder dem fra banen), så er det især det unge stjerneskud Golladay, der med et Pro Bowl-belønnet ”breakout year” i 2019 for alvor slog sit navn fast i ligaen som en af de bedste på positionen med 1190 yards og 11 TDs. Golladay og Jones er desuden begge sublime, dybe trusler, og de er dermed perfekte brikker i OC Bevell’s system med stort fokus på det vertikale spil.
Tight end T.J. Hockenson er dog heller ikke at forglemme. Valgt som nr. 8 overall i 2019 var forventningerne skyhøje til den atletiske playmaker, og Lions skulle da heller ikke vente længe med at se potentialet, da Hockenson allerede i første kamp greb 6 bolde for 131 yards og et touchdown. Selvom han derefter kølede godt af og i resten af sæsonen blot tilføjede CV’et yderligere 236 yards og et TD, er der grund til tro på, at det store mål vil blive et skattet aktiv for QB Stafford i 2020. Hockensen døjede med skader gennem store dele af sæsonen, og TE-positionen i NFL er ligeledes notorisk berømt og berygtet for at tage tid at mestre, så et års erfaring rigere bør Hockenson derfor se et stort hop i produktion og generel impact.
Læg dertil et potentielt one-two punch på running back i de to alsidige og yderst talentfulde Kerryon Johnson og D’Andre Swift, og alle muligheder eksisterer for et Lions-angreb rangeret blandt de bedste ti i ligaen.

Defense

Et stort forandret forsvar med mange nye ansigter vil betræde banen for Detroit i år. Ud er gået profiler som DT Damon Harrison, DT A’Shawn Robinson, DT Mike Daniels, LB Devon Kennard og ikke mindst CB Darius Slay. Ind er kommet LB Jamie Collins, DT Danny Shelton, DT Nick Williams, S Duron Harmon, CB Desmond Trufant samt den tidligere nævnte rookie, CB Jeff Okudah. Dermed er der ved første øjekast umiddelbart tale om en udskiftning af talentmasse med et klart plus på bundlinjen.
Mens udskiftningen på den defensive linje hverken ligner en bemærkelsesværdig svækkelse eller det modsatte, kan særligt anden og tredje ”level” af forsvaret vise sig markant forstærket.
På LB-positionen kunne Jamie Collins ligne den brik, som en relativt ung og til tider aldeles udfordret enhed har manglet. Udover tilstedeværelsen af en erfaren veteran vil det her særligt være den alsidige Collins’ evner i opdækningen og som pass rusher (syv sacks i 2019), som kan løfte den samlede LB-produktion.
På papiret skal Lions’ styrke dog findes på deres secondary, hvor man med de nye, spændende tilgange har alle muligheder for at kunne bryste sig af en stærk gruppe med en god blanding af talent og erfaring – både på safety og cornerback.
Mens den nytilkomne veteran, Duron Harmon, i mindste fald kan udgøre en respektabel safety-duo med den unge, lovende Tracy Walker, er potentialet skyhøjt på CB-positionen, såfremt større skadesproblemer kan undgås. Med højre og venstre side okkuperet af Jeff Okudah, der bredt blandt NFL-analytikere sammenlignes med stjerne-cornerback Jalen Ramsey, og Desmond Trufant, der tidligere var en af ligaens bedste og nu netop kommer fra en sæson med 4 INTs i blot ni kampe, er Lions godt sat. Dertil runder Justin Coleman, der kapabelt huserer på slot corner-positionen, et secondary af, som i 2020 klart bør ende med at høre til i den bedre halvdel i NFL.


Tanker på falderebet

Head coach Matt Patricia har (indtil videre uden held) på det nærmeste forsøgt at skabe et ”Patriots light” i Detroit ved at hente flere tidligere spillere og ikke mindst at inkorporere flere af de samme dyder og metoder, som har været med til at skabe seneste årtiers Patriots-dynasti, og året er nu kommet, hvor brikkerne endelig skal falde på plads, og hvor Lions-organisationen kan høste frugterne af den tid og den tillid, som man har investeret i ham.
I en svær division med særligt to stærke udfordrere i Vikings og Packers og med ganske lidt succes at fremvise for de seneste par år kunne det dog ligge lige til højrebenet helt at afskrive Lions-holdet, men med et stort spiller-potentiale og et væld af relevante statistikker og omstændigheder, der desværre overskygges af en dårlig record, er der meget, der tyder på, at løverne fra Detroit slet ikke er så langt fra relevans, som det kunne se ud ved første øjekast.
Af de 12 nederlag, som man led i 2019, var de syv af dem med syv point eller færre, og ud af de samtlige 16 kampe i sæsonen gik man i hele 10 kampe ind til 4. quarter med en føring, mens man derudover i en enkelt kamp gik ind til 4. quarter helt lige. Med andre ord viste man – selv i en sæson med kun tre sejre – at man klart besidder evnerne til at matche selv de bedre hold i ligaen, og med en større bredde i truppen forud for 2020-sæsonen kan en anelse held og en smule mere kynisme i slutfasen af kampene være det sidste, der mangler, for at Lions langt om længe kan tage divisionstitlen igen.
I besiddelse af et giftigt angreb orkestreret af OC Bevell og ikke mindst QB Stafford samt et forsvar med masser af potentiale, og som næsten kun kan præstere markant bedre end sidste år, synes alle døre i hvert fald at stå åben for de sultne løver.

 
Oddsmarked
 

I skrivende stund kan der ligeledes findes værdi hos Bwin (odds 7) samt Bet365, Cashpoint, Unibet, LeoVegas, Mr Green og 888sport (odds 6,5)

Zwei

  • Tidlige odds
  • Stort udbud af over/under
  • Stærk app

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Søndag 28. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:30 Mjøndalen - Vålerenga: Over 5,5 Ude corners
1,80
Placer Bet
15:00 Tottenham - Arsenal: Over 0.5 skud af Ben White
3,75
Placer Bet
15:00 Strasbourg - Nice: 2
2,37
Placer Bet
Mandag 29. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Barcelona - Valencia: Begge hold scorer: Ja
1,98
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet
Lørdag 11. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision each way (odds 6 top 4): Frankrig
26,00
Placer Bet
Søndag 26. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
11:00 Carlos Alcaraz Grand Slam titler 2024: : O Grand Slam titler
3,25
Placer Bet
11:00 Antal Grand Slams Novak Djokovic: : 0 sejre
2,70
Placer Bet
Fredag 14. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Kommer med i den engelske EM-trup: Kalvin Phillips
2,00
Placer Bet
21:00 EM 24 - når finalen: ☆ Skotland ☆
101,00
Placer Bet
21:00 Gruppe C-special: Danmark går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 Gruppe D-special: Holland går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 EM24: går videre fra gruppen: Slo, Slk, Kro, Sch, Ser, Hol, Rum, Tyr
1,70
Placer Bet
21:00 Går videre: Italien
1,55
Placer Bet
21:00 Udtages til Englands EM-trup: Ollie Watkins
1,40
Placer Bet

Kommentarer

Feedback