Tabt
Tips & Spilforslag
Villarreal - Real Madrid: Over 2,5
Spiltip af MadsT
den
1 kommentar
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (Over-Under)
- 66-34%
- Betvalue
- 1102,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,52
- Rigtig/forkert
Betting tip
I løbet af de seneste år er det for alvor lykkedes Villarreal at placere sig i toppen af den spanske Primera Division. De sidste 3 år er således blevet til 5. 2. og en 5. plads da sidste kamp var spillet. Denne succes kan meget vel tilskrives Manuel Pellegrini, deres daværende træner, som uheldigvis for dem står i spidsen for Real Madrid nu.
Villarreal med Ernesto Valverde ved roret har startet sæsonen skuffende, og må i øjeblikket nøjes med en 17. plads. Med blot 2 points i 3 kampe har de efterhånden brug for noget oprejsning, og denne vil de forsøge at finde mod Real Madrid. En af grundende til at Villarreal har haft det svært i starten af denne sæson, har været fraværet af midtbanegeneralen Marcos Senna, som kun nåede at spille 27 minutter af sæsondebuten. I starten frygtede man at han ville være ude indtil engang i oktober, men alt tyder heldigvis for Villarreal at han når at blive klar til aftenens kamp. Dette er uden tvivl af enorm betydning for deres chancer for points i denne kamp.
Udover Marcos Senna må Villarreal også undvære Ariel Ibagaza og Fabricio Fuentes. David Fuster er tvivlsom og vil højst sandsynlig starte på bænken. Ibagaza har fungeret som afløser for Marcos Senna, så det tyder på de bare bytter om igen, altså ikke en enorm svækkelse.
Villarreal kan glæde sig over at have hele den offensive linje klar til kamp. Både Llorente, Rossi, Cazorla og Cani som sidste år udgjorde top4 på Villarreals topscorerliste er nemlig klar til kamp.
Villarreals seneste ligakampe:
30-08-09 Osasuna ? Villarreal 1:1
13-09-09 Villarreal ? Mallorca 1:1
20-09-09 Athletic Bilbao ? Villarreal 3:2
Ud fra disse stats er over 2.5 mål naturligvis ikke oplagt, men jeg vil vove at påstå at Real Madrid har en meget stærkere offensiv end Osasuna og Mallorca. Ser vi desuden på deres venskabskampe i august, ser vi at 4/6 gik over 2.5 mål.
Jeg vil ikke bræge alt for meget om Real Madrids rolle i dette transfervindue, da alle nok er klar over hvad der er kommet ind og ud af klubben, og alle har en forskellig holdning til dette. Det eneste jeg vil sige i denne sammenhæng er, at det indtil videre fungerer udmærket, og siden Ronaldo og co?s tilgang har holdet således vundet samtlige kampe undtagen et nederlag mod Juventus.
Real Madrid har som tidligere nævnt skiftet Juande Ramos ud med Manuel Pellegrini. Jeg tror ikke det vil få den store indflydelse på over-spillet, men jeg tror det vil give Real Madrid et lidt bedre udgangspunkt i et sejrsspil.
Real Madrid har i mine øjne en fantastisk offensiv, og defensiven er også blevet markant forstærket i løbet af sommeren, hvor man har sagt farvel til gamle kræfter som Cannavaro, Salgado og Heinze. Dette gjorde de utrolig klogt i, da de simpelthen er blevet for langsomme til at spille på højeste niveau. I stedet bruger de nu Pepe, Xabi Alonso, Garray og Albiol, og det er da også på grund af at netop Pepe stadig har karantæne og Xabi Alonso er skadet jeg finder værdi i dette spil. Udover disse 2 mangler Real Madrid Arbeloa, Metzelder og Van Nistelrooy. Arbeloa er en svækkelse i forsvaret, som jo altså er til gavn for spillet. Van Nistelrooy er i mine øjne ikke en reel svækkelse, da Madrid har en overflod af offensive kræfter der bare venter på at komme i gang.
Real Madrid havde en sløv start i seneste kamp mod oprykkerne Xerez, men en formidabel afslutning sikrede en vanvittig 5-0 sejr.
Real Madrids seneste liga kampe:
29-08-09 Real Madrid ? Deportivo La Coruna 3:2
12-09-09 Espanyol ? Real Madrid 0:3
20-09-09 Real Madrid ? Xerez 5:0
3/3 kampe er altså gået over de 2.5 mål. Det eneste negative at udlede fra denne statistik er modstandernes manglende evne til at score mod Real, jeg tror dog ikke på at Real kan holde nullet mod en meget stærk Villarreal offensiv, der nok skal komme nærmere deres topform end de hidtil har været i sæsonen.
Desuden synes jeg det er værd at bemærke at Real Madrids kampe i sidste sæson havde et gennemsnit på 3,6 mål. Villarreals kampe havde et gennemsnit på 3 mål.
Forventet startopstilling (Taget fra Marca):
D. Lopez
A. Lopez, Godin, Gonzalo, Capdevilla
Cazorla, Eguren, Cani
Senna
Rossi Llorente
Higuain
Kaka, Granero, Ronaldo
Guti, Lassana Diarra
Marcelo, Garray, Albiol, Ramos
Casillas
I mine øjne to umådeligt stærke offensive mod to knapt så stærke forsvar, som sagtens burde kunne penetreres et par gange.
Indbyrdes er 3/4 seneste kampe endt med over 2.5 mål.
Konklusion:
Jeg tror vi vil se en kamp præget af de offensive kræfter på begge mandskaber. Villarreal skal ud og have nogle points på kontoen, og Real Madrid vil gerne fortsætte deres flotte stime af sejre og samtidig følge med Barcelona, men ingen af holdene kan læne sig tilbage og sætte deres lid til forsvarene, det er de simpelthen ikke stærke nok til.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar