18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Villarreal - Lazio: (AH: -1,0) 2

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Det er en vigtig kamp i Europa Leagues gruppe G, vi har for os her. Efter nederlag i Rom har Villarreal kniven for struben. Spanienerne skal bruge en sejr, mens Lazio på deres side vil være noget nær 99 procent sikkert videre med uafgjort. Pointen bag denne anbefaling er ikke andet end et klassisk værdi-spil. Jeg er fuldstændig enig i, at favoritten i kampen skal være Villarreal... men hvad jeg ikke er enig med odds-markedet i, er hvor stor favorit, Villarreal skal være. Efter min mening er tiltroen til spansk sejr blevet lige voldsom nok. Det lugter lidt af, at der er gået odds-hype i Villarreal.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
31-26-43%
Betvalue
1104,3%
Spilbar ned til odds
1,72
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Der er flere eksperter - dygtige eksperter iblandt endda - rundt omkring på diverse internationale betting-sites, der anbefaler indskud på Villarreal-sejr i aften. Det bare, så du er advaret, kære BetXpert-bruger :-) Men jeg er altså ikke en af dem.


Jeg er helt med på, at Villarreal er berettiget og relativ klar favorit hjemme på El Madrigal, men jeg synes, at prisen er skæv, for så ringe et mandskab er Lazio altså heller ikke.


Situationen i gruppe G:
De to klubber mødtes på Rom Stadio Olimpico for to uger siden, og efter et intens og meget lige møde trak Lazio med en overtids-scoring det længste strå 2-1.


Det efterlader Villarreal med kniven for struben i Europa Leagues gruppe G, hvor stillingen er den, at Salzburg fører med maksimum-point ni, Lazio har seks, Villarreal tre, og Levski Sofia er uden point. Villarreal er nødt til at tage alle tre point i aften, hvis de vil videre til forårets sekstendedels-finaler. Problemet med en uafgjort er nemlig ikke blot, at Lazio så stadig vil have tre point flere end spanierne, men at Lazio vil være bedst i indbyrdes kampe (og at Lazio stadig mangler at spille hjemme mod Levski Sofia, en kamp der ligner tre sikre point til de lyseblå romere).


Dén omstændighed kan sikkert få mange til at overveje at gå på Villarreal-sejr, men det vil være en fejl at tro, at hjemmeholdet er det eneste motiverede mandskab på banen i aften.


Lazio har - ligesom Villarreal - haft en dårlig sæsonstart i den hjemlige liga, og selvom man har det med at sige, at de italienske hold ikke rigtigt regner UEFA Cup'en/Europa League for noget, så vil jeg godt bide spids på, at Lazio også meget gerne vil videre. Det ligger nemlig ikke i kortene, at Lazio får så forfærdeligt mange chancer for europæisk deltagelse de næste par sæsoner...


I gruppe-kampene hidtil startede Villarreal med hjemme at besejre Levski Sofia 1-0, hvorefter de tabte 0-2 ude til Salzburg. For to uger siden blev det så som nævnt til et 1-2-nederlag i Rom.


Lazio påbegyndte gruppe-spillet med et hjemmebane-nederlag 1-2 til Salzburg, hvorefter de vandt 4-0 ude over Levski Sofia, inden det altså blev til sejr over Villarreal.


Lazio i krise - Villarreal på vej ud af krise?:
Begge klubber kan som helhed være grundigt utilfredse med efterårets indsatser i deres respektive hjemlige turneringer. Lazio ligger blot placeret som nummer 15 i Serie A, mens Villareal er nummer 13 i Spaniens La Liga.


Én forskel er der dog mht. liga-præstationerne for Lazio og Villarreal. Formen hos førstnævnte er ikke for god, mens den synes at have klar pil opad for Villarreals vedkommende.


Lazio spillede i weekenden uafgjort 1-1 ude mod Siena, hvilket var positivt efter nederlag 0-2 hos Bari og 0-1 hjemme mod Cagliari umiddelbart inden. Man kan ikke sige sig fri for, at tingene ikke fungerer optimalt for Lazio, hvis hold burde være bedre end til blot at ligge to point over nedrykningsstregen.


Tilfredsstillende er det heller ikke for Villarreal i Primera Division, hvor klubben er nede som nummer 13 (med fire point ned til nedrykningsstregen). Imidlertid kan man i Villarreal finde trøst i, at formkurven har klar pil opad. Det blev blot til tre point i klubbens syv første liga-kampe, men for halvanden uge siden vendte bøtten med en 2-1-sejr hjemme over Malaga, og i den forgangne weekend torperede den gule undervandsbåd i den grad Tenerife, som blev sendt ud af El Madrigal med en 5-0-sæk.


Over-korigering for form?:
Igen (som jeg gør opmærksom på under de to øvrige anbefalinger til dagens Europa League-kampe - Roma og Slavia Prag) - hvor meget betyder formen i den hjemlige liga egentlig? Erfaringsmæssigt ikke nær så meget, som størstedelen af gamblerne og odds-markedet lader til at mene (man har ret til at være uenig, men det er ikke desto mindre min klare opfattelse af de seneste mange sæsoners resultater - form, og også hjemlig form, betyder noget, men ikke så meget, som odds-markedet typisk korrigerer for).


Over til teamnews. Begge klubber kan tænkes at spekulere i at spare spillere, men jeg tror ikke rigtigt på det, dertil er kampen lige vigtig nok. Der er i Italien lidt spekulation i nogen rotation hos Lazio, men bliver det tilfældet, så er det formentlig mere netop rotation end reserve-spillere, der får chancen.


Trupnyt - Villarreal:
Hos Villarreal må man pga. skader se bort fra følgende: Forsvareren Fabricio Fuentes samt midtbanefolkene Marcos Senna, Santiago Cazorla og Ariel Ibagaza.


Mens førstnævnte kan rubriceres som reservespiller, er de tre midtbanefolk, anfører Senna på den defensive midt og Cazorla og Ibagaza på hver sin kant, alle vigtige for Villarreal, og det er oplagt, at hjemmeholdet er svækket her.


Bedre er det ikke hos Lazio, hvor fraværs-situationen umiddelbart ser temmelig voldsom ud.


Trupnyt - Lazio:
Til at starte med er midtbane-manden Francelino Matuzalem ude med karantæne, og derudover er følgende ikke med: Forsvareren Guglie Stendardo, midtbane-spillerne Cristian Ledesma, Christian Manfredini, Mourad Meghni og Ousmane Dabo, samt angriberne Goran Pandev, Simone del Nero og Julio Cruz.


Det lyder som sagt umiddelbart voldsomt, men går man lidt efter, så der er kun Stendardo i forsvaret, den karantæne-spærrede midtbane-mand Matuzalem, Ledesma, samt angriberen Pandev, som ville finde frem til Lazios stærkeste start-11'er.


Så kan man argumeneter for, at Lazio har færre alternative muligheder med mange marginal-spillere ude, men jeg er alligevel ikke helt sikker på, at italienerne er mere svækket end hjemmeholdet, for hvem Senna, Cazorla og Ibagaza alle er vigtige spillere.


Holdene:
De forventede startopstillinger:


Villarreal:
Diego Lopez; Javi Venta, Diego Godin, Ivan Marcano, Joan Capdevila, Sebastian Eguren, Robert Pires, Damian Escudero, Ruben Cani, Nilmar og Giuseppe Rossi.


Lazio:
Albano Bizarri; Stefan Radu, Sanchez Cribari, Sebastiano Siviglia, Modibo Diakite, Eliseu Santos, Roberto Baronio, Stefano Mauri, Pasquale Foggia, Riccardo Perpetuini og Tommaso Rocchi.


Lazio-træner Davide Ballardini er under hårdt pres med de ringe resultater i Serie A, og det er ikke utænkeligt, at han med nederlag i Villarreal risikerer fyring. Det rykker dog ikke procenter for kampens udfald i min bog.

Konklusion: Sammenfattende ser jeg også en relativ klar favorit-status til Villarreal, men ikke så stor, som odds-markedet gør den til. Jeg har på fornemmelsen, at der er gået lidt selvsving i odds-udviklingen, og det er ikke utænkeligt, at det fortsætter et par timer endnu. Det kunne tyde på, at man med fordel således kan væbne sig med tålmodighed et par timer endnu med at gøre indskud. Det selvføgelig, hvis man som jeg er til Lazio-siden.


Hype på Villarrael:
Jeg har valgt at spille Lazio på Asian Handicap +1. Odds 1,82 for, at Lazio ikke taber og pengene tilbage i tilfælde af Villarreal-sejr med ét mål, det synes jeg er godt betalt (og som sagt, hvis man har tålmodighed en lille tid endnu, risikerer det at blive endnu bedre, jeg fornemmer hype på Villarreal).


Bedste 1-tals-odds: 1,67 (Ladbrokes) - min vurdering: 57

Bedste X-odds: 4,01 (Pinnacle) - min vurdering: 26 %

Bedste 2-tals-odds: 6,15 (Pinnacle) - min vurdering: 17 %

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.