18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Villarreal - Arsenal: X

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

El Madrigal, Villarreal, Spanien.

Nr 4 i Spanien mod nr 4 i England. Den engelske liga - i hvert fald toppen - synes pt stærkere end den spanske, og dertil kommer at Villarreal led et klart nederlag i weekenden – og fik landsholdsspiller Cazorla skadet. Med andre ord kunne Arsenal måske ligne et godt spil hér?

Mjah. Villarreal tabte weekendens ligakamp, ja – men dels manglede man diverse stamspillere (det ser bedre ud nu, trods Cazorlas fravær), dels var det en udebanekamp. På hjemmebane har holdet været særdeles stærkt.

Så engelsk sejr virker alligevel ikke SÅ sandsynlig (omend mindre usandsynlig end hjemmesejr). Derimod ligner uafgjort et flot spil, til oddset.

Arsenal er i fin form (4 ligasejre i træk og nul PL-tab siden november), og det lysner på den londonske skadesfront: Bl.a. Adebayor og Fabregas er tilbage (med mål og oplæg i støvlerne). Man må dog undvære Van Persie og Arshavin.

Begge hold er af natur offensivt indstillede, men også i høj grad i stand til at skrue ned for legen og op for den kyniske forsigtighed. Især i europæisk sammenhæng hvor der gerne er mere respekt for modstanderen. Det sandsynligste er derfor en målfattig forestilling (oddset for under 2,5 mål er dog for lavt), men det kunne også meget vel blive en målfattig pointdeling.

Men hvad skal man så tage – det simple kryds eller kombinere ciffertippene 0-0 og 1-1?

Det kommer an på om man har både Eurobet/Unibet OG 10Bet i sin bookmaker-portefølje. Har man det, er der nok mest værdi i ciffertippene. Har man ikke dem begge, men derimod 188bet, er der nok mest værdi i det rene kryds (der jo også gælder 2-2, etc).
Chance (1-X-2)
32-34-34%
Betvalue
3110,5%
Spilbar ned til odds
2,94
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Odds (tirsdag kl. 01:50)
1: 3,04 Pinnacle
X: 3,25 188bet, 3,24 Pinnacle, 3,2 Bet365, 3,18 10Bet, 3,15 Bet24, Bwin, Centrebet, Betsson
2: 2,75 Eurobet

Ciffertip 0-0: 8,0 Eurobet, Unibet
Ciffertip 1-1: 7,05 10Bet
Spilles begge odds (se http://www.betxpert.com/tools/doublechance.asp ), får man et samlet odds på 3,75. Og der er vel sådan cirka 30 procents chance for 0-0 eller 1-1.


Indbyrdes

De to klubber mødtes i CL-semifinalen i 2005/06-sæsonen. Arsenal vandt 1-0 hjemme (Touré scorede) og fik 0-0 ude.


VILLARREAL (nr 4 i den spanske Primera. Hjemme: 9-3-2, 25-17)

Klubben fra den lille kastellanske by må siges at have bidt sig fast i toppen af spansk fodbold. I de seneste 3 sæsoner er man blevet henholdsvis nr 7, nr 5 og nr 2. I denne sæson ligger man på fjerdepladsen.

I afvigte weekend fik Villarreal dog en lussing på 3-0 hos midterholdet Alméria. Det skal med at Villarreal sluttede med 9 mand på banen, efter en udvisning til Pires og en skade til Cazorla (da var alle udskiftninger foretaget) – men da disse ting skete, stod der allerede 3-0.

Så bestemt en skidt indsats – men man sparede altså også nogle folk fra start – fx forsvarerne Godin og Angel, samt angriber Nihat. Og den uhyre vigtige defensive midtbanemand, EM-vinder Senna, var skadet.

Og så var det jo på udebane… På eget græs er Villarreal typisk klart bedre. Klubben har såmænd vundet de seneste 4 liga-hjemmekampe (senest, lige før landskamppausen, blev det 2-0 over Athletic Bilbao), og seneste nederlag var i december: 1-2 mod Barcelona.

I efterårets CL-gruppespil fik Villarreal 9 point og en andenplads efter Man United (10 point) – foran danske AaB og skotske Celtic. Netop AaB oplevede hvor forskellig Villarreal kan være hjemme og ude (det skal dog også med at AaB spillede langt bedre hjemme end ude): I Spanien vandt Villarreal 6-3, i Aalborg blev det 2-2. Mod Celtic vandt spanierne 1-0 hjemme – og tabte så 0-2 i Skotland i sidste betydningsløse spillerunde. Mod United blev det 0-0 begge steder.

Så blev det ottendedelsfinale-tid i februar/marts 2009, og her udslog Villarreal græske Panathinaikos via 1-1 hjemme og 2-1-sejr ude.

Trupnyt for Villarreal
Mangler: Santi Cazorla (midtbane/højrekant; fast), Bruno (midtbane; fast)

Landsholds-kanten Cazorla blev alvorligt skadet i weekendens kamp og er ude i de næste 3-4 måneder. Et hårdt slag for holdet. Men man kan trøste sig lidt med at den oplagte afløser Cani vender tilbage efter en skade.

Det gør den defensive midtbanekrumtap Senna – EM-profil - også. Til gengæld mangler en anden central-mand, Bruno.

Mon ikke i øvrigt at den franske veteran Pires (venstrekant/offensiv midtbane) får chancen fra start mod sin gamle klub? Modsat (sandsynligvis) den anden gamle Arsenal-mand, midterforsvarer Cygan.

Bud på opstilling
Rossi – Nihat/Llorente
Ibagaza - Pires – Senna – Cani
Capdevila – Gonzalo – Godin – Angel
Diego Lopez


ARSENAL (nr 4 i PL. Ude: 7-5-3, 22-16)

5 uafgjorte i træk, heraf 4 x 0-0, i januar og februar ødelagde reelt Arsenals engelske mesterskabschancer i denne sæson. Men pt kan klubben se tilbage på 4 sejre i træk, senest 3-1 i Newcastle (før landskamppausen) og – i weekenden - 2-0 hjemme over Manchester City. Og man har ikke tabt en ligakamp siden november, dvs 17 runder uden nederlag…

I sejren over City blev målene sat ind af tilbagevendte Adebayor – på oplæg fra den ligeledes tilbagevendte Fabregas. Gunners ser helt klart stærkere ud nu – uanset at danske Bendtner såmænd har scoret hist og pist i Adebayors fravær.

I CL-gruppespillet blev Arsenal nr 2 efter Porto: 11 point mod 12. Mod portugiserne blev det 4-0-sejr hjemme, men 0-2-nederlag ude. Mod tyrkiske Fenerbahce 5-2-sejr ude og 0-0 hjemme. Mod ukrainske Dynamo Kiev 1-1 ude og 1-0 hjemme.

I ottendedelsfinalen vandt Arsenal 1-0 hjemme over Roma og tabte så 0-1 ude. Hvorefter det blev til sejr i straffesparkskonkurrencen.

Trupnyt for Arsenal
Mangler: Arshavin (angreb/offensiv midtbane; fast), Van Persie (angreb/kant; fast), Eduardo (angreb; reserve), Diaby (midtbane; fast), Rosicky (midtbane; været skadet længe)

Mod City vendte vigtige spillere som Fabregas, Adebayor og Walcott tilbage til holdet. En klar forstærkning. Mod Villarreal råder man også over den dygtige kreatør Nasri der stod over mod City.

Til gengæld må man undvære Arshavin der mod City var Adebayors angrebsmakker (russeren er CL-spærret). Og er fortsat uden topscorer Van Persie.

Og hvad gør man så – stiller med Bendtner ved siden af Adebayor, eller nøjes med én decideret frontangriber (i så fald fx med Nasri, Fabregas og Walcott bag Adebayor)? Det vil vise sig. Uanset hvad, kan man nok forvente et Arsenal-hold der er mere forsigtigt indstillet end til daglig i den engelske Premier League.

På midtbanen mangler Diaby, men han kan fx remplaceres af stortalentet Song.

Bud på opstilling
Adebayor
Nasri – Fabregas – Walcott
Denilson - Song
Clichy – Gallas - Toure - Sagna
Almunia

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.