Vundet
Tips & Spilforslag
Viborg HK - FCK Håndbold: 2 (0-5,5)
Spiltip af Carsten Iversen
den
3 kommentarer
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 41-0-59%
- Betvalue
- 1103,8%
- Spilbar ned til odds
- 1,69
- Rigtig/forkert
Betting tip
Viborg HK:
Viborg har ligesom Ikast også gennemgået en periode hvor det hagler ned med skader. Senest har også Rikke Skov måtte skrive sig på skadeslisten med et overrevet ledbånd i knæet – noget der bestemt ikke letter arbejdet for svenske Thomas Ryde på trænerbænken. Men heldigvis stiller Viborg i år med en meget bred trup, blandet med sekundære spillere og danske talenter, som kan varetage ansvaret, mens et par af de store profiler plejer sine skader ude på sidelinjen. Især skal venstrefløjen Ann-Grethe Nørgaard fremhæves som en af de helt store oplevelser i denne sæson – efter Henriette Mikkelsens knæskade har hun på flotteste vis udfyldt det tomrum der blev, og som det ser ud nu, bliver der helt sikkert kamp om pladsen, når Mikkelsen vender tilbage i januar måned 2006.
Viborg, var som Aalborg, tæt på at komme i samme målmandsproblem, som det var tilfældet da nordjyderne gæstede Slagelse sidste onsdag. Louise Bager måtte lægge sig syg med lungebetændelse og da Valerie Nicolas ikke var 100% sikker til kampen mod Frederikshavn FOX, var det ganske tæt på at tredje keeperen , Marie Staun, skulle have været på mål. Men Nicolas blev klar og spillede hele kampen, så der blev alligevel ikke brug for den talentfulde keeper. Forud for kampen var det antaget at Viborg ville køre en forholdsvis sikker sejr hjem, men sådan blev det langt fra, for det var som om at Viborg pigerne havde andre ting at tænke på – nemlig den forestående pokal kamp mod FCK Håndbold, onsdag aften. I hvert fald var det Frederikshavn FOX der styrede tingene i første halvleg, og de kunne fortjent gå til pause med en to måls føring, 17-15.
Efter en mindre skideballe, formentlig, fra trænerteamet Thomas Ryde og Susanne Munk Wilbek, kom der anderledes gang i midtjyderne. Både forsvar og angreb fik bedre fat, og da også Valerie Nicolas i målet diskede op med et par vigtige redninger, var det som om at Viborg for alvor tog teten. Men de fik aldrig rystet ”rævene” af. Faktisk var Viborg aldrig foran med mere end 3-4 mål. Koncentrations niveauet var helt sikkert steget et par grader i anden halvleg, men en dum udvisning i kampens afgørende fase, gav unødvendig spænding i kampen, hvilket FOX takkede pænt for og bragte balance i regnskabet, 30-30, med cirka fem minutter igen. Det var det tætteste de kom på, for Viborg trak igen fra til slutresultatet 33-31 i midtjysk favør.
Statistik:
Formen: 5-0-1, 206-176
Sæson: 9-0-2, 372-309
Sæson hjemme: 5-0-0, 173-142
Skader: Olga Assink, Henriette Mikkelsen og Rikke Skov
________________________________________________________________
FCK Håndbold:
Uden at imponere synderligt i nogle kampe, er FCK Håndbold godt på vej til at sikre sig fjerdepladsen, der giver adgang til slutspillet = semifinalerne – hvilket nok er lig med to/tre kampe mod Slagelses Dream Team. Men man skal selvfølgelig ikke tage glæderne på forskud, da der stadig mangler elleve spillerunder og dermed 22 point at spille om. Og da der pt. ”kun” er fire point mellem FCK og Ikast/Bording på femtepladsen, kan der stadig nå at ske meget inden man lukker og slukker for grundspillet i starten af april måned. Der bliver da også kun snakket få ord om slutspil i hovedstadsklubben, som stadig har begge ben solidt plantet på jorden, hvad den sag angår – sidste sæson skete der nemlig dette, at en sikker slutspilsplads blev smidt væk, pga. fire nederlag i de afgørende kampe. For meget snak uden for banen, og for lidt håndbold på banen. Den fejltagelse vil de næppe lave to gange.
Et af de hold som de smed point imod sidste sæson, GOG/Svendborg TGI, var netop dem de mødte i ellevte runde i weekenden. Godt 640 tilskuere havde fundet deres vej til Frederiksberg Hallen, hvor de fik en ikke særlig velspillet håndboldkamp – dog var der masser af fight, specielt fra gæsternes side. FCK lagde bedst ud og satte sig klart i respekt i forsvaret, hvor man kun tillod én enkelt scoring i kampens første 10 minutter. Men selv med det bedste forsvar, så er det ikke ensbetydende med at man kan vinde, for i det offensive var der alt for mange kiks i afslutningerne – opspillene fejlede intet, og det var derfor også med en blandet smag i munden hos FCK-træner Thomas Hylle, at hjemmeholdet kunne gå til pause med en sølle tre måls føring; 15-12.
Anden halvleg blev en lidt for nervepirrende affære for sarte sjæle – for trods det fortsatte gode forsvarsspil, så blev angrebsspillet mere og mere til en tynd kop te, hvilket gav GOG blod på tanden. Der manglende simpelthen styring og med ét kvarter tilbage var værterne blot foran med 19-18 – heldigt for FCK, så har man spillere der kan tage sagen i egen hånd. I dette tilfælde; Josephine Touray. To lækre scoringer fra fløjen gav ny luft og her troede mange at afgørelsen var fundet: Men ak nej for de mange FCK fans. GOG fightede sig til 21-22 med seks minutter tilbage på hal uret. En kendt kliche siger at topholdene ofte har de sidste marginaler på sin side – og den holdte stik i dette tilfælde, for FCK fik hevet en smal sejr i hus, efter en kamp som ikke vil blive husket for sin gode kvalitet, rent spillemæssigt. Men på fight og vindermentalitet, skal den have topkarakter.
Statistik:
Formen: 4-0-2, 164-163
Sæson: 8-0-3, 308-285
Sæson ude: 4-0-1, 130-120
Skader: -
________________________________________________________________
Indbyrdes opgør (Seneste 14 opgør):
Viborg HK – FCK Håndbold; 11-1-2, 411-331
(2005) FCK Håndbold – Viborg HK, 35-33
(2005) FCK Håndbold – Viborg HK, 31-24
(2004) Viborg HK – FCK Håndbold, 30-24
(2004) Viborg HK – FCK Håndbold, 34-26
(2004) FCK Håndbold – Viborg HK, 20-31
(2003) FCK Håndbold – Viborg HK, 19-30
(2002) Viborg HK – FCK Håndbold, 37-18
(2002) Viborg HK – FCK Håndbold, 27-23
(2001) FCK Håndbold – Viborg HK, 24-27
(2001) FCK Håndbold – Viborg HK, 26-36
(2000) Viborg HK – FCK Håndbold, 27-19
(2000) FCK Håndbold – Viborg HK, 24-24
(2000) Viborg HK – FCK Håndbold, 20-18
(2000) Viborg HK – FCK Håndbold, 31-24
________________________________________________________________
Vigtige faktorer i kampen:
- Keeperne (Louise Bager og Valerie Nicolas)
- Kontrafasen (Egen og FCKs)
- Koncentration; 60 minutter
Det er ikke mere end en lille måneds tid siden at Viborg HK måtte drage hjem fra hovedstaden med et nederlag på 33-35, efter en kamp som de havde under fuld kontrol. Nu er det så blevet revanchens tid, når Viborg denne gang er værter for det klassiske opgør mellem de to klubber. Viborgs problem i det første møde i sæsonen og såvel også den seneste kamp, har været deres evne til at holde koncentrationen i alle 60 minutter – for mange løse afslutninger har både været tæt på og har kostet dyrebare point. Skader har selvfølgelig ødelagt en smule af rytmen og ikke alle aftaler sidder ved første aflevering, men det er stadig ikke et vægtigt argument for den manglende koncentration.
Kampen i FCK blev afgjort på hvem der havde det bedste forsvar/keepere og den bedste kontrafase. Her var FCK lige en tand bedre, men den altoverskyggende grund skal findes hos én enkelt spiller; Steluta Luca – hun er den der fører bolden i kontraspillet og bliver den ikke afleveret til en af fløjene, så er hun mester i selv at blive spillet fri i fuld galop (11 mål blev hun noteret for). Det har andre hold ”opdaget” her på det seneste og hun har ikke haft en nær så fremtrædende rolle, men hende skal de alligevel have et øje på – for pludselig så er hun der. Men udover at have øje på modstanderens kontra, så skal der også være fokus på eget forsvarsspil og efterfølgende kontra – her skal Viborg have mange af deres mål, anført af superfløjene Christina Varzaru og Ann-Grethe Nørgaard.
- Keeperne (Katalin Palinger og Christina Pedersen)
- Takterne fra seneste møde
- Angrebsspillet
Katalin Palinger har været en af de helt store fornøjelser at følge i denne sæson for FCK Håndbold. Hun har været en kæmpe gevinst for holdet og vil helt sikkert blive det senere hen, når alle de vigtige kampe kommer hen imod slutningen på sæsonen. Men de har ikke bare en god keeper; Men to. Også Christina Pedersen har vist fine takter, når hun har fået chancen – hvilket hun har vist op til flere gange. Og med stor succes. Der bliver dermed et nyt målmands opgør i begge ender – sidst var det FCK der trak det længste strå (hvis man tager efter sejr), men Louise Bager er i topform og Valerie Nicolas på vej tilbage.
FCK har haft lidt problemer i det offensive, hvor man har manglet styring – så det er passende at man finder de takter frem, som gjorde at man kunne slå Viborg. Steluta Luca er styrmanden sammen med ungarske Ezster Siti og Mette Vestergaard. Det er dog afgørende at man finder en ”leder” – og her er det at de rutinerede kræfter, Luca og Vestergaard skal træde i karakter. Kan de få deres ellers så stærke angrebsspil til at fungere og det altid solide forsvarsspil, så kan de på en god dag vinde over hvem som helst – uanset om de spiller hjemme eller ude (selvom de foretrækker hjemmebanen i Frederiksberg).
________________________________________________________________
Konklusion:
FCK Håndbold har i flere år haft Viborg som deres onde ånd – tolv kampe på stribe, heraf elleve nederlag, er det blevet til siden årtusindeskiftet. Men i sidste sæson ændrede FCK den statistik, da de en smule overraskende slog Viborg med syv – den bedrift gentog de så for en måned siden, men kan de gøre det igen?
Viborg er uhyggelige stærke på hjemmebanen i Stadionhallen, og de har endnu ikke afgivet point der. Trods skader så kæmper holdet stadig i samlet trop, og her har Chao Zhai og Ann-Grethe Nørgaard vist vejen fremad – til trods for at de forud for sæsonen var tiltænkt roller som sekundære spillere efter stamspillerne Skov og Mikkelsen.
FCKs spil, hovedsageligt angrebsspillet, hænger for tiden og det er Viborg ganske skarpe til at udnytte. Men FCK har en fantastisk evne til at hive sig selv op når det gælder topkampene og når der er vigtige point på spil; En ægte 4-points kamp.
Trods en skidt kamp fra begge hold i weekenden fra begge hold, så kan vi nok godt vente os en spændende semifinale – med Viborg som vinder. Men et forspring på 5,5 mål til FCK Håndbold henter de ikke – odds 1,76 på FCK ”sejr” er et ganske flot odds fra Bet365 side.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar