Viborg HK - Astroc Sagunto: 2 (0-6,5)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 45-0-55%
- Betvalue
- 2110%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
Kvindernes Champions League, Semifinale:
Viborg HK:
Meget skal egentlig gå galt, hvis ikke Viborg skal stå i sin tredje Champions League finale – desværre kan meget gå galt, da intet er givet på forhånd, men det ser unægteligt godt ud. En fem måls føring og fordel af hjemmebane i en CL-semifinale – det er der ikke mange hold som har kunnet prale af på dette niveau. Dog kræves det stadig at alle giver sig selv 100% når holdet går banen lørdag aften for at forsvare den komfortable føring og dermed spille sig i finalen mod enten Krim Ljubljana eller Aalborg DH – højst sandsynligt førstnævnte, som netop gjorde det bedre end Viborg ved at vinde med hele otte mål på udebane i Gigantium. Et møde mellem Viborg og Krim i finalen vil også betyde et gensyn for de to hold – det var nemlig også dem som åbnede gildet tilbage i januar måned.
På forhånd var målet at skabe et godt resultat i Spanien – hvad det så definerede over skal være usagt, men mon ikke sejren på 31-26 kan rangeres højere end blot ”et godt resultat”. Via flot forsvarsspil og en storspillende Valerie Nicolas i målet, støbte Viborg selv fundamentet til et godt resultat. Det var dog først i anden halvleg at Viborg fik skabt det afgørende hul – efter 12-13 ved pausen mistede Astroc Sagunto grebet om kampen, og selv med en storspillende Puche Diaz på holdet, kunne hun ikke forhindre Viborg vinde en fortjent sejr på fem mål. En sejr der kunne være blevet minimum et par mål større, hvis ellers koncentrationen også var fulgt med de sidste fem-ti minutter.
Skader: Lene Thomsen
________________________________________________________________
Astroc Sagunto:
Som det nok er bemærket, så er Anja Andersen nu ikke den eneste som har fået stukket en karantæne i hånden af det Europæiske Håndbold Forbund (EHF). To måneders straf lyder dommen på, efter at den kontroversielle træner måtte føres fra banen med magt i returmatchen i kvartfinalerne mod Kometal Skopje. Samtidig skal hun betale en bøde på ca. 15.000 danske kroner for sin uanstændige opførsel, hvor hun blandt forfulgte en dommer og ryddede dommerbordet for papirer mm. På det tidspunkt lignede det et exit for Astroc – men hendes bortvisning fik åbenbart en positiv effekt på spillerne som bagud med fire mål, højst måtte tabe med to mål. Det hentede de efter en rodet afslutning, hvor dommerne for længst havde tabt kampen gulvet. Kometal vandt 29-27, men reglen om udebanemål gav altså Astroc semifinale billetten.
Astroc Sagunto må derfor undvære Christina Mayo på bænken i semifinalerne (og evt. finaler senere). Første kamp uden Mayo syntes at gå godt, efter at have set en første halvleg, hvor Astroc fulgte Viborg helt til dørs – og endda havde en smal 13-12 føring. Men de 800 tilskuere i hallen som var mødt frem fik ikke helt det de kom efter – gæsterne tog fuldstændig styringen i anden halvleg og hjemmeholdets spil begyndte hurtigt at smuldre, da de ingen modtræk havde til Viborgs pludselige dominans. 17-21 blev til 19-25 og 20-27 – indtil gassen gik lidt af den grønne ballon og Astroc kunne i de sidste fem-ti minutter pynte lidt på resultatet til slutstillingen 26-31.
Skader: -
________________________________________________________________
Indbyrdes opgør (Seneste 3 opgør):
Viborg HK – Astroc Sagunto; 1-1-1, 88-86
(2006) Astroc Sagunto – Viborg HK, 26-31
(2003) Viborg HK – Astroc Sagunto, 23-26
(2003) Astroc Sagunto – Viborg HK, 34-34
________________________________________________________________
Vigtige faktorer i kampen:
- Rikke Skov
- Forsvaret
- Hurtigere omstilling
Efter fem måneders skadespause pga. et alvorligt skadet knæ, meldte Rikke Skov sig overraskende klar til kamp før de vigtige Champions League semifinaler mod Astroc Sagunto. En klar styrkelse af holdet – og specielt nu hvor Lene Thomsen har måtte bukke under for en formentlig ligeså slem knæskade. Det er specielt i den defensive del at Rikke Skov kommer på ekstra arbejde – på venstre back pladsen skal hun sammen med Lene Lund Nielsen styre midterforsvaret. Et samarbejde som bliver vigtigt at det kommer plads, da Viborgs klare defensive styrker ligger i det midterforsvar – og indtil nu er kommunikationen rigtig god. Ihvert fald ifølge træner Thomas Ryde som pt. mener at samarbejdet ligger på de 80% - og efter den første kamp i Spanien kan man nok roligt sige at det tal er steget efter en god match sydpå.
Der var ikke meget at klage over for Viborgs hold efter den overbevisende indsats – men alligevel var der et minus. Viborgs evne til at omstille sig Astroc Saguntos forsvar var ikke god nok – her havde spanierne for let ved at bryde og stresse viborgensernes offensive spil ved blot at skifte forsvars formation. Det er helt sikkert et emne som Ryde har taget op i ugens løb – omstillingen skal simpelthen være hurtigere, for de kan pludselig gå fra deres favorit opstilling; En meget offensiv 3:2:1 til en flad 6:0. Derudover så skal de sørge for ikke at lade sig stresse – det var netop her det for alvor gik galt for Viborg, når det i perioder gik sløjt for sig i angrebsspillet.
- Et fremragende udehold
- Stress Viborg angrebet
- Kontraen
Selvom Astroc Sagunto kun betragtes som et middelmådigt internationalt hold, så har de alligevel leveret resultater som fuldt ud berettiger dem deres plads i CL-semifinalerne i år. Det har næsten vist sig at de mange dobbelte spanske mestre har været bedre på udebane end hjemme – det er en smule bemærkelsesværdigt. Blandt de største triumfer på udebane i denne sæson, står sejren i Wien nok øverst hos de fleste; 28-26 sejr over Hypo Niederösterreich – det er der ikke mange som har gjort i tidens løb. Men derudover er det også blevet til flere andre flotte resultater, trods de er tabte; 20-21 mod Buducnost Monet og senest 27-29 mod Kometal Skopje vidner om stor mental styrke og evne til at fighte til det sidste.
En af nøglerne for Astroc Sagunto i denne meget svære udekamp er nok engang at forsøge at stresse Viborg-angrebet. Skal de have nogen form for chance for videre avancement til finalerne, så er det der de har deres chance. Med den (ultra) offensive 3:2:1 opstilling, hvor man lægger meget vægt på bolderobring og efterfølgende kontraløb – det byder selvfølgelig op til en del lette mål, men en sådan opstilling koster kræfter, så naturligt nok køres den kun i perioder. Alternativerne har de selvfølgelig også på plads – blandt andet en 5:1, hvor man gerne vil lægge pres på playmakeren (i dette tilfælde Heidi Astrup). Men nøglen for Astroc ligger i forsvaret samt kontrafasen – fem mål er en del på udebane, så de lette mål på kontra kan være forskellen på finale eller exit.
________________________________________________________________
Konklusion:
Det er godt tre år siden de sidst er mødtes – det var også i semifinalen. Her endte en medrivende kamp med udesejr til det spanske mesterhold på 23-26, hvilket betød dansk exit og spansk finaleplads – her tabte de så klart til Krim Ljubljana.
Viborgs fokuspunkter er 100% koncentration i både forsvar og angreb – og så deres omstillingsevne i angrebsspillet. Her er det vigtigt med bevægelige/gennembrudsstærke spillere såsom Chao Zhai og Isabel Ortuno, som kan holde tempoet højt og sætte sin direkte modstander af. Forsvarmæssigt bliver Lene Lund/Skov-modellen endnu engang sat på en prøve – her kommer deres nye samarbejde virkelig til at stå sin eksamen (hvor godt står det fasttømret under stort pres?).
Astroc Sagunto er tvunget ”frem på banen”, så igen vil de satse på offensivt forsvar, for nok engang at stresse Viborg spillerne. Derudover så vil de køre 100% på kontraen og score et par lette mål så chancerne for avancement forøges. Angrebsmæssigt vil veteranen Puche Diaz igen være den altafgørende faktor for Astroc i matchen med sit overblik og mål.
Astroc er et godt udebanehold – det har vi set flere eksempler på. Derudover har de alt vinde og (næsten) intet at tabe. De er derfor tvunget til at tage lidt flere chancer end normalt – især forsvarsmæssigt. Og det tror undertegnet igen kan stresse Viborg langt hen i kampen. Samtidig holder veteranen Puche Diaz stadig niveau og viste fine prøver på sin håndboldkunnen i den første kamp – klar en faktor for dette spil. Odds 2,00 på at Astroc maks taber med seks mål er i undertegnets øjne et rigtig godt spil.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar