Velez Sarsfield - Independiente: (AH: 0,0) 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 29-37-34%
- Betvalue
- 2108,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,85
- Rigtig/forkert
KAMP INFORMATION
Så er der topkamp i Buenos Aires.
Ligaens, efter min mening, bedste mandskab igennem snart mange sæsoner, Vélez
Sarsfield, tager imod Independiente, som har fået en bedre start på sæsonen end
forventet. De røde fra Avellaneda er pt. nummer to.
Vélez er endnu engang en af de
store mesterskabsfavoritter i kampen om trofæet, og selv om klubben ikke har
vundet så ofte som truppen måske berettiger og har berettiget til, skal man
ikke tage fejl. Vélez har langsomt, via sikker og god administration, samt gode
indkøb og dygtige trænere, arbejdet sig helt op i det argentinske
fodboldtopheraki.
Faktisk ligger Vélez pt. i en
position som den næstmest pointsvindende klub i Argentina over de sidste ti år
(efter Boca Juniors), og klubbens fanbase er langsomt ved a vokse sig stor i
trin med at succeserne fortsætter. Fra at være en halvglemt forstadsklub for 20
år siden, tales der nu seriøst om at inkludere Vélez som et medlem af 'Los
Cinco Grandes' (de fem store), som er Racing, River, Boca Juniors,
Independiente og San Lorenzo i argentinsk klubfodbold.
Og netop Independiente, som for
resten er den mest succesrige sydamerikanske klub nogensinde med 7 Libertadores
sejre, er gæster i weekends match. Efter en lang række sæsoner med skuffende
resultater, er Independiente langsomt ved at vokse sig tilbage til fordums
styrke. 3-2 sejren hjemme mod et Estudiantes reservehold var dog langt fra
imponerende, om end fortjent nok.
Og man må sige Independiente har
haft en heldig hånd i forbindelse med turneringsplanlægningen, for lige så vel
som i sidste uge, da Estudiantes valgte at stille med reserverne for at
forberede idealspillerne til en midtugekamp i Copa Libertadores, gør det samme
sig gældende for Vélez i denne weekend.
Træner Gareca har valgt at spare
alle førsteholdsspillere til den vigtige udekamp i Caracas mod Deportivo Italia
på næste tirsdag, sikkert velvidende om at klubben er en af de store favoritter
til at vinde hele turneringen, hvorfor det bliver 2. holdet der løber på banen
fredag aften i Liniers til topkamp mod Los Diablos Rojos.
Så skulle man umiddelbart tro at
udesejren var sikret, for Independiente har stor kvalitet i sin bedste
opstilling. Dette spil går naturligvis også på at Independiente kan hente
udesejren ud fra betragtningen om at det er hjemmeholdets 2. hold, der stiller
op. Men man skal huske at Vélez har ganske habile spillere i sin 2. holds trup.
En lignende kamp sidste år for Vélez 2. hold førte til en 2-1 hjemmesejr mod
Godoy Cruz.
Derudover er Vélez nærmest usårlige
på hjemmebane, hvor man kun har tabt en kamp i halvanden sæson (1-2 mod
Newell's i Apertura'en). Holdet spillede med et halvt førstehold i
Clausura'ens første kamp 1-1 hjemme mod Colón, og man skal ikke undvurdere
spillere som Rolando Zárate, Tobio og Torsieglieri , som normalt sidder på
bænken hos det uhyre stærke Vélez mandskab.
Endvidere har Independiente en
elendig udestatistik over de seneste mange sæsoner, så statistisk set er der
ikke megen hjælp at hente for udeholdet. I år er det indtil videre blevet til
0-0 i begge Independientes udekampe.
Alligevel bør styrkeforskellen
mellem de to hold være stor nok til at Los Diablos Rojos kan hente en
'overraskende' udesejr.
ODDS
Jeg er ikke overbevist om at
Independientes styrke rækker til en udesejr, så jeg foreslår at gardere med et
spil der hedder: '2, draw not bet' til odds 2,10 hos Bet365.
TRUPNYT
Hele Vélez truppen er altså skiftet
ud. Måske lige med undtagelse af Emiliano Papa, der indimellem spiller for det
argentinske landshold, som grundet tilbagekomst fra skade, muligvis er med i
ligakampen i stedet for Libertadores matchen.
Hos Independiente er der genvalg
til hele truppen fra sejren over Estudiantes. Dog måtte Tuzzio humpe fra dagens
træning, og det er uvist om den stærke tidl. River Plate forsvarer bliver klar
til på fredag.
SENESTE KAMPE
San Lorenzo – Vélez 0-0
Vélez
– Gimnasia LP 2-1
Arsenal
– Vélez 0-3
Vélez
– Colón 1-1
Independiente
– Estudiantes 3-2
Godoy
Cruz – Independiente 0-0
Independiente
– Atl. Tucumán 3-1
Newell's – Independiente 0-0
FORVENTEDE STARTOPSTILLINGER
Vélez
Marcelo Barovero; Gastón Díaz, Fernando
Tobio, Marco Torsiglieri, Emiliano Papa eller Mariano Bíttolo; Iván Bella,
Franco Razzotti, Alejandro Cabral, Leandro Velázquez; Rolando Zárate og Juan Manuel
Martinez.
Independiente
Adrián Gabbarini, Luciano Vella, Leonel
Galeano, Tuzzio, Lucas Mareque; Walter Busse, Walter Acevedo, Federico
Mancuello, Ignacio Piatti, Darío Gandín og Andrés Silvera.
KURIØSITETER
De to klubber har spillet uafgjort i deres seneste fem møder.
Sidst Independiente vandt i Liniers var i april måned 2006
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar