Tabt
Tips & Spilforslag
Ungarn - Rumænien: 1
Spiltip af Ole Kusk
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 53-7-40%
- Betvalue
- 4124,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,89
- Rigtig/forkert
Betting tip
Så er vi endelig nået til de afgørende kampe ved dette VM og som man kunne have forudset før VM er det Danmark, Rusland, Ungarn og Rumænien der står i disse. Væk er Sydkorea der ikke helt kunne holde niveau som i optakten til VM, Norge der faldt grundet skader og manglende niveau og Ukraine der bare ikke var gode nok.
Begge dagens hold har spillet god håndbold og begge har set stærke ud både i indledende og i mellemspillet.
Ungarn
Ungarn gik ubesejret igennem de første 7 kampe, inden de måtte strække våben mod de stærke russere med 33-35. Men i den kamp sad Görbitz over og også Toth fik pause. Begge angiveligt med skade men begge regnes for at være med i dagens kamp.
Ungarn har overrasket mange ved at spille så godt som de har gjort ved dette VM. Grunden til at man ikke helt vidste hvor de stod var fordi de ikke deltog i flere af opvarmningsturneringerne op til slutrunden og derfor ikke afslørede deres rette niveau til konkurrenterne. Men med det spillermatriale kan det næsten ikke gå galt. De sagde farel til stjernen over alle Radulovic, der altid var god for en 10-15 mål, men gode hold kan ikke leve på at det er en spiller der diktere spillet( se bare på Østrig med Logvin, der utroligt nok stadig er VM’s topscorer) og man må sige at afgangen af stjernen har fået andre spillere til at blomstre.
En der virkelig har trådt i karakter er Görbitz, der indtil videre i turneringen har scoret 46 mål, hvilket gør hende til holdets topscorer. Hun er så også den spiller der har fået mest spilletid. Hun er utrolig gennembrudsstærk, selvom hun af statur er en spinkel lille sag, så har hun et hurtigt fodskifte der gør at hun nemt sætte sin direkte modstander. Hun er desuden meget vigtig i Ungarns kontrafase, hvor hun med sin fart er med helt fremme og lige så tit scorer, som hun er med til at ligge den sidste aflevering. Hun har efterhånden også udviklet et godt skud og det kunne være rart hvis vi snart så hende i dansk håndbold, i stedet for at hun bader rundt nede i ungarske Györi.
I Ungarns bagkæde finder vi også Ferling, der efter min mening ikke har været helt oppe på hendes allerbedste niveau, men hun er stadig farlig og har da også smidt 26 bolde i kassen.
På højre back har vi den direkte afløser til Radulovic, Mehlmann der før stod i skyggen af førnævnte, men nu endelig har fået sit gennembrud med mange mål og en ok træfsikkerhed(60%).
Hun er også farlig mand til mand og er som Görbitz god til at sætte den direkte modstander.
Højrefløjen Kovacsics har været meget træfsikker fra fløjen, hvorimod den modsatte fløj ikke rigtigt har fået meget ud af det.
På mål har Ungarn den stærke FCK’er Palinger, der har stået et godt VM og lige nu ligger på en redningsprocent på flotte 40%.. Hun vil formentlig spille en hovedrolle i kampen, da det virker som om hun har fundet storformen her i turneringen. Hun er specielt stærk på skud og gennembrud, hvor imod hun på fløjskud stadig viser svaghedstegn, da hun har en tendens til at trække sig og derved åbne målet.
Ungarn har i turneringen spillet stærkt angrebsspil og har en flot afslutningsprocent på 63%, så man må sige at de er mere træfsikre en man længe har set dem. De får heller ikke de store udfald i kampene som før, hvor de sagtens kunne smide en 8 måls føring og det gør dem meget stærkere end tidligere. Deres tilbageløb har også været ok, hvor man før i tiden har set dem lunte hjem i forsvaret og på samme tid skifte flere spillere ud. Det har den nye træner prøvet at eliminere og det ser ud til at have lykkes.
Forsvaret har også stået forholdsvist stærkt og når bolden er kommet igenem har Palinger taget fra.
Rumænien
Rumænerne har indtil videre spillet en god slutrunde. De har endnu ikke tabt i turneringen, men har så også haft en noget nemmere vej end hertil end Ungarn.
Holdet ”plejer” for det meste at falde i niveau jo længere turneringen skrider frem og de har derfor aldrig rigtigt vundet noget undtagen på ungdomsniveau. De har ladet Lungu blive hjemme i Slagelse, da hun ikke rigtigt kan sammen med den rumænske træner, men det ser ud til at sagtens kan klarer sig uden hende.
Man har altid haft for mange generaler på holdet og det har gået udover holdspillet og har hæmmet holdet i de afgørende kampe.
I kampen mod Danmark så man et dansk hold der ikke synderligt spillede for sejren og samtidig sparede spillere. Men også Rumænien sparede spillere og vandt forholdsvis ubesværet over danskerne.
Holdet har en meget stærk bagkæde hvor Gorgila på venstre back er holdets topscorer. Hun har et fantastisk skud , som for de fleste målmænd er umulig at læse, da hun variere meget. Men også højrebacken Luca fra FCK har indtil videre haft et godt VM. Hun er stærk når hun bryder igennem forsvaret, men hendes skud har også været på niveau, selvom hun før VM, så ud til at være lidt fra VM formen, men har spillet sig flot op igen.
På fløjen har de Viborgs højrefløj Varzaru der har været meget træfsikker fra fløjen og på kontraerne. På venstre fløj husere Ardean Nelsieder har været næstmest scorende for holdet og har især været træfsikker på kontraløbene. Men benørkelsbærdigt er også hendes træfsikkerhed når hun trækker ind over midten og skyder fra bagkæden. Men hendes force re hurtigheden i kontraen og hun danner sammen med Varzaru en dræber duo i kontraløbet.
I mål har Rumænien Dinu, der indtil videre i turneringen har været meget stærk og hun ligger også på en redningsprocent på hele 44 % og hun er den af målmændene der har reddet flest skudforsøg. Hun har en god evne til at kigge skytterne ud, så den ungarske bagkæde skal ned i godteposen for at passere hende.
Rumæniens svaghed er stadig det sløve tilbageløb, der mod et godt kontrahold hurtigt kan koste en snes mål. De har dog oppet sig på dette punkt, men vil mod de gode kontrahold blive udstillet med denne svaghed.
Konklusion
Hvem vinder kampen?
En af de vigtige faktorer i kampen er målmændene. Bliver der Palinger eller Dinu der står en brandkamp. Jeg tror Palinger står godt til de rumænske bagspillere, hvor især h.endes styrke i mand til mand situationer vil være en fordel mod de gennembrudstærke rumænere
En anden faktorer tror jeg er Ungarns gode kontraløb sat op i forhold til Rumæniens sløve tilbageløb. Her tror jeg Ungarn vil stå stærkt og scorer en del mål. Ungarn har lige nu et godt returløb og vil kunne bremse mange af Rumæniens forsøg på hurtigt kontraspil.
Begge hold har mange strenge at spille på og man kan ikke sige at et af holdene er bredere end det andet. Begge har fantastiske bagkæder, så jeg tror det vil blive en højtscorende kamp, men jeg tror Ungarns lidt stærkere forsvar vil gøre udslaget i kampen og tippe til en Ungarn sejr. Men den bliver tæt og et bud på kampens resultat kunne være 35-33 til Ungarn
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar