Udinese - Parma: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 65-25-10%
- Betvalue
- 2106%
- Spilbar ned til odds
- 1,54
- Rigtig/forkert
Stadio Friuli i Udine
Hvis Udinese alvorligt mener at de vil spille UEFA cup fodbold i næste sæson, er dette en kamp som ubetinget skal vindes. Sidste rundes udekamp mod bundproppen Ascoli skulle også have givet tre points, men selvom man førte 2-0 ved pausen, formåede man kun at få et enkelt point med fra Del Duca. Gæsterne er inde i en dårlig stime med fire nederlag i de seneste fem kampe, og Udinese bør hente alle tre points hjemme mod Parma. Det første opgør i denne sæson, endte med en overbevisende 3-0 sejr til Udinese på Parmas hjemmebane.
Udinese
Hjemme: 5-3-2 (11-6)
Friulerne er nøjagtigt så svingende som man kan forvente af et midterhold. De har ambitioner om UEFA Cup fodbold i næste sæson, og man er da pt. også kun tre points fra deres mål. Men eftersom man i de kommende runder skal møde topholdene Inter, Empoli og Roma, skal denne kamp give tre points. I det nye år har man hentet to sejre, tabt to kampe og spillet en enkelt uafgjort.
I sidste weekend spillede man som sagt ude mod Ascoli, og førte 2-0 ved pausen. Men to mål af hjemmeholdets Soncin ville det anderledes, og med to mål i anden halvleg sikrede han Ascoli det ene point. Derudover har man tabt 0-2 ude mod Fiorentina, vundet 3-2 ude over Torino, 1-0 hjemme over Messina og tabt med 0-2 ude mod Palermo. Nederlagene er kommet ude mod stærke tophold mens man har vundet over et bund- og et midterhold. Ser man bort fra den uafgjorte kamp mod Ascoli, er de andre resultater forventelige og vel dermed godkendte.
Selvom man må undvære angriberen Di Natale og forsvarsspilleren Zenoni, bør man være i stand til at hente tre points mod Ranieris mandskab. Udinese er den tak stærkere, og deres massive midtbane bør kunne køre hen over gæsternes ditto. Ud over de nævnte spillere, kan træner Malesani stille med et stærkt hold. Udinese spiller en god omgang fodbold, og de havde fortjent de tre points mod Ascoli. Udinese forventes at stille således op: De Sanctis-Coda, Natali, Felipe, Motta-Pinzi, Obodo, Muntari, Lukovic-Iaquinta, Barreto
Coda erstatter Zenoni og Baretto glider ind i angrebet ved siden af Iaquinta i stedet Di Natale. Det er naturligvis en svækkelse at Natale ikke er med, men Baretto bevidste sit værd ude mod Ascoli i sidste weekend med et enkelt mål.
Parma
Ude: 0-4-8 (8-22)
Gæsterne fra Guiseppe Verdis fødeby har hele fire points op til redningen på den anden side af stregen, og i næste weekend spiller man en meget vigtig hjemmekamp mod Ascoli. Hvor den næste kamp ubetinget skal vindes, kan man ikke håbe på at få alverden med fra Friuli. Dertil er hjemmeholdet for stærkt, og Parma selv er inde i en dårlig stime.
Man har en enkelt sejr i de seneste fem kampe, og den kom hjemme mod Torino for en måned siden da man vandt med 1-0. Derudover har man tabt med 1-3 hjemme mod Lazio, 0-2 ude mod Empoli, 0-1 ude mod Milan, 0-3 ude mod Roma og 0-1 hjemme mod Sampdoria i sidste weekend. Bestemt ikke en stime der skræmmer Udinese, og ankomsten af træner Ranieri har ikke haft den ønskede effekt.
Holdet er røget ud af UEFA Cup’en efter torsdagens 0-1 nederlag hjemme mod portugisiske Braga. Parma havde tabt den første kamp med 0-1 i Portugal, og skulle derfor frem af banen. Det udnyttede gæsterne til at score i kampens sidste minutter, og dette års UEFA Cup var dermed slut for hjemmeholdet. Parma prioriterede ikke kampen ret højt, og stillede med en del reserver. Nogle af spillerne som Pisanu, Cigarini og Rossi spillede dog, og er derfor givetvis lidt tunge i benene.
Holdet er handicappet til kampen da man må undvære forsvarsspillerne Couto og Cardone samt midtbanspillerne Morfeo og Dessena. Det er naturligvis et handicap at skulle undvære dem, og især fraværet af Morfeo er mærkbart. Den unge Dessena har hidtil også været en vigtig spiller og scoret to mål til nu. Ranieri stiller givetvis med følgende hold: Bucci-Coly, Perna, Paci, Pisanu-Cigarini, Bolano, Castellini, Grella-G.Rossi, Budan
Konklusion
Vel er dette en særdeles vigtig kamp for Parma, men holdets svage udebaneform in mente (sidste gang man fik et point på udebane, var i december da man spillede 1-1 ude mod bundholdet Messina), gør at jeg tror på en hjemmesejr her.
Udinese er et rimeligt stærkt hjemmehold, og holdet skal vise at sidste uges fiasko ude mod Ascoli var en fejltagelse. Med en stærk midtbane og et skarpt angreb med Iaquinta og Baretto der begge har scoret to gange i de seneste kampe, bør de vinde denne kamp.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar