Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Har bookierne ret - skal Lazio være favorit ude mod Udinese…?
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 32-29-39%
- Betvalue
- 1101,9%
- Spilbar ned til odds
- 2,22
- Rigtig/forkert
DERFOR SKAL DU SPILLE DEN
- Udinese har efter denne skribents mening spillet bedre fodbold på det seneste end Lazio. Udinese har gjort det godt mod både Juventus og Napoli.
- Lazio er traditionelt ikke så stærk på udebane. Efter to sejre over Milan (den ene i Coppa Italia) måtte Lazio f.eks. ned mod lille Cesena.
- Trupnyt taler for Udinese, hvor Antionio Di Natale vender tilbage efter at have siddet ude med karantæne. Lazio mangler seks folk fra ideal-11’eren.
- Indbyrdes har Udinese et fint tag på Lazio. Udinese vandt tilbage i september 1-0 i Rom og har vundet tre af de fire seneste hjemmekampe mod Lazio.
DET SKAL DU HOLDE ØJE MED
- På papiret er Lazio det stærkeste hold af disse to, og det rykker trupnyt ikke ved. Lazios spillertrup er kompetent bred.
- Det er endnu tidligt, men motivationen begynder på et tidspunkt at spille ind. Udinese er langt væk fra både de europæiske pladser og nedrykning.
- Sæsonen vil blive dømt en fiasko i Lazio, hvis de ikke kvalificerer sig til Europa (Lazio er dog også med blandt de fire sidste i Coppa Italia).
Spil-form: Jeg har valgt at tage Udinese på en lidt ”midt-imellem” Asian Handicap-linie på +0,25, hvilket betyder, at Udinese skal vinde, hvis det skal blive til fuld odds-udbetaling. Værd at bemærke, vil der dog også være en mindre gevinst (til det ”halve” odds – 1,46 Pinnacle, 1,44 Bet365), hvis kampen slutter uafgjort.
Bedste betaling for Udinese på Asian Handicap +0,25: Odds 1,93 hos Pinnacle.
Bedste betaling for Udinese på Asian Handicap +0,5 blandt dansk-licenterede spil-udbydere: Odds 1,88 hos Bet365.
(bemærk venligst, at BetXpert som udgangspunkt ikke kan yde assistance, hvis der opstår problemer med en licensløs bookmaker)
Udinese bedre spillende for tiden end Lazio: Jeg kan godt lide dette punt på Udinese til i hvert fald ikke at tabe hjemme mod Lazio. Udinese har nemlig spillet udmærket fodbold på det seneste, hvor de ikke helt har fået point-udbytte efter fortjeneste. Og det mens Lazio har skuffet med to sløje nederlag på stribe. Udinese har den seneste tid spillet lige op med hold som Juventus og Napoli, mens Lazio kommer fra nederlag ude til nedryknings-kandidaten Cesena og senest hjemme til Genoa.
... & et par Udinese-procenter yderligere pga. teamnews: Lige nu og her synes momentum således at pege Udineses vej, som ydermere kan hente selvtillid i trupnyt-situationen. Hos Udinese er midtbanemanden Emmanuel Agyemang Badu, der har været til African Nations Cup med Ghana, tvivlsom, men ellers ligner det, at værterne vil være i stand til at stille i stærkeste, og det nok så væsentligt med ikonet Antonio Di Natale tilbage som spyds-spids, efter at han senest måtte sidde ude med karantæne. Modsat er der visse mandskabs-problemer i Lazio. Romerne har ganske vist en kompetent bred spillertrup at trække på, hvilket man ikke må glemme, men fem-seks spillere fra Lazios ideal-opstilling er trods alt ude, hvilket ikke kan andet end svække en smule.
Min vurdering: Lazio er traditionelt ikke så skarpe ude som hjemme på Olimpico i Rom, og sandt at sige, forstår jeg ikke helt, hvorfor bookmaker-markedet har gjort Lazio til så relativt klare favoritter i Udine, som tilfældet er. Jeg ser opgøret som mere åbent og finder følgeligt værdien Udineses vej.
Situation - Udinese: De år, hvor Udinese havde holdet og heldet til at kvalificere sig til europæisk fodbold, er formentligt forbi, men Friulien-mandskabet er dog stadigt et gedigent Serie A-mandskab, som er for stærkt til at komme i nedryknings-fare. Det afspejles meget godt af stillingen i Serie A, hvor Udinese med 28 point for de foreløbige 22 spillerunder er seks-syv point fra den yderste Europa League-plads, men samtidigt også ni point over nedryknings-stregen.
Udineses statistik for sæsonen er 7-7-8 med 4-4-3 hjemme på Stadio Communale Friuli i Udine.
Form & seneste resultater - Udinese: Resultaterne for Udinese efter nytår ser (i kronologisk rækkefølge) således ud: 0-1 hjemme til Roma, 1-1 ude med Sassuolo, 2-2 hjemme med Cagliari, 1-1 ude med Napoli (Coppa Italia, 1-1 var resultatet af den ordinære kamp, efter forlænget spilletid stod der 2-2, hvorefter Napoli trak det længste strå i den efterfølgende straffespark-konkurrence), 2-1 ude over Empoli, 0-0 hjemme med Juventus, og så i seneste weekend 1-3 ude til Napoli.
Napoli har ikke været en god modstander for Udinese på det seneste. Til at starte med, skulle Udinese ikke være røget ud af pokalen mod napolitanerne for tre uger siden, og senest fik Udinese en yderst uheldig start på Serie A-kampen i Napoli, da de hurtigt kom bagud 0-2. At de så alligevel var i stand til at sætte Napoli under pres og skabe en pæn portion spænding om udfaldet, tjener dem til ære.
Situation - Lazio: De lyseblå romere fra Lazio er et sub-tophold, og det realistiske sæson-mål – kvalifikation til Europa League – er i virkeligheden ikke helt nok til at indfri ambitionerne hos klub og fans, men det synes oplagt, at det i disse år er vanskeligt for Lazio at drømme om mere. Og på den lidt længere bane så skal Lazio nok endda være glad, hvis de formår at bide sig fast i laget fire-seks i Italien, da storklubber som Inter og Milan næppe vil være i krise for evigt. Lazio er lige nu indehaver af sjette-pladsen (som sandsynligvis kvalificerer til Europa League, det dog afhængigt af Coppa Italia, men her er Lazio fremme ved semifinalerne fortsat selv med). Lazio har høstet 34 point af 22 kampe, hvilket blot er ét point færre end Fiorentina og Sampdoria på fjerde-/femte-pladsen.
Lazios statistik er 10-4-8 med 3-4-4 på udebane.
Form & seneste resultater - Lazio: I 2015 har Lazio præsteret følgende: 2-0 hjemme over Sampdoria, 2-2 ”ude” med lokal-rivalerne Roma, 3-1 ude over Torino (Coppa Italia), 0-1 hjemme til Napoli, 3-1 hjemme over Milan, 1-0 ude over Milan (Coppa Italia-kvartfinale), men så senest to nederlag, 1-2 ude til Cesena og mandag i den forgangne uge 0-1 hjemme til Genoa.
Efter to lettere pinlige nederlag på stribe er det nu mod Udinese vigtigt for Lazio at komme tilbage på point-tavlen, men formen er ikke ligefrem opløftende.
Indbyrdes: Kigger man tilbage på de seneste års historik, så vandt Lazio sidste sæson 3-2 hos Udinese, men de tre foregående år blev det i Udine til Udinese-sejre, henholdsvist 1-0, 2-0 og 2-1. Ligeledes vandt Udinese tilbage i september 1-0 over Lazio i Rom, så det er ikke fordi, friulierne på nogen måde ligger under for hovedstads-klubben.
Trupnyt - Udinese: Træner Andrea Stramaccioni har nogle ubesvarede spørgsmål i sin trup, men overordnet ser det ikke dårligt ud. Først og fremmest kan Stramaccioni glæde sig over, at talismanen Antonio Di Natale vender tibage på holdet efter senest mod Napoli at have måttet sidde ude med karantæne.
To spillere er ude med karantæner, forsvareren Giovanni Pasquale og midtbanespilleren Panagiotis Kone, og derudover er angriberen Alex Geijo ude skadet.
Dertil kommer så en række spørgsmålstegn. Meldt tvivlsomme er forsvareren Maurizio Domizzi, de tre midtbanespillere Emmanuel Agyemang Badu, Guilherme Santos Torres og Giampiero Pinzi, samt de to angribere Lucas Evangelista og Alexis Zapata.
Af alle dem er det imidlertid kun Emmanuel Agyemang Badu og Guilherme Santos Torres på midtbanen, der er stamspillere hos Udinese. Det ligner, at Guilherme Santos Torres sandsynligvis bliver klar nok til at spille, mens Emmanuel Agyemang Badu, der er vendt tilbage fra African Nations Cup-deltagelse med Ghana, måske får brug for en uge til at restituere sig.
Bortset fra Agyemang Badu ligner det således, at Udinese kan stille i stærkeste, og ghaneseren er endda ikke dømt sikkert ude.
Der har som med de fleste italienske klubber været rigeligt gang i svingdøren i Udinese, men af spillere af betydning for start-11’eren er der ikke rigtigt kommet hverken til eller fra.
Trupnyt - Lazio: Træner Stefano Pioli slås med omfattende problemer i Lazios trup for tiden, da adskillige af hans spillere er ude med enten karantæner eller skader. Ude med karantæne er første-målmand Federico Marchetti, der blev udvist senest mod Genoa, forsvareren Lorik Cana, samt midtbanemanden Stefano Mauri.
Dertil kommer fem mand ukampdygtige med skader. De er de tre forsvarere Michael Ciani, Santiago Gentiletti og Bruno Pereirinha, midtbanemanden Senad Lulic, samt Lazios langtids-skadede angrebs-stjerne Filip Djordjevic.
Kigger vi på betydningen af det, så er der fem mand ude fra, hvad vi må kalde Lazios ideal-opstilling, Federico Marchetti i målet, Michael Ciani i forsvaret, Stefano Mauri og Senad Lulic på midtbanen, samt naturligvis Filip Djordjevic i angrebet.
Ydermere er to stamspillere yderligere tvivlsomme, den norske forsvarer Edson Braafheid og den argentinske landsholds-midtbanemand Lucas Biglia. Et friskt bud på tingene her tre dage før kamp-start er, at Edsom Braafheid nok får vanskeligt ved at blive klar til søndag, mens det ser en smule bedre ud for Lucas Biglias vedkommende. Sidstnævnte er meget vigtig for Lazio-mandskabet, der på midtbanen vil få oplagte problemer, både hvad angår soliditet og kreativitet, skulle Biglia vise sig ude af stand til at spille.
Sammenfattende på teamnews kan man ikke andet end konkludere fordel Udinese, men man skal have med, at Lazio-truppen er kompetent bred, så gæsterne kommer i absolut konkurrence-dygtig udgave.
Af væsentlige transfers hos Lazio denne januar finder vi kun forsvareren Mauricio Nascimento, der er kommet til på en låne-aftale med Sporting Lissabon.
Holdene: Mit bud på de sandsynlige start-opstillinger:
Udinese (3-5-2): Orestis Karnezis; Thomas Heurtaux, Danilo Larangeira, Ivan Piris, Silvan Widmer, Guilherme Santos Torres, Allan Marques Loureiro, Melker Hallberg, Gabriel Silva, Cyril Thereau og Antonio Di Natale.
Lazio (4-3-3): Etrit Berisha; Dusan Basta, Stefan de Vrij, Mauricio Nascimento, Stefan Radu, Marco Parolo, Lucas Biglia, Danilo Cataldi, Antonio Candreva, Miroslav Klose og Felipe Anderson.
Kilder: Gazzetto dello Sport, Corriere dello Sport og klubbernes hjemmesider.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar