Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 33-33-34%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 3,03
- Rigtig/forkert
Dommeren
Jorge Larrionda (Uruguay). Fik kritik efter Serbiens kamp mod Australien for ikke at dømme straffe efter hånd på bolden fra Cahill i slutminutterne.
Har en særdeles høj udvisningsprocent, han har således udvist en spiller i 70% af de kampe han har dømt siden han blev international dommer i 1999. Under sidste VM sendte han tre spillere fra banen i kampen mellem Italien og USA.
Formationsmatchup
De to holds formationer kan vise sig afgørende for udfaldet af kampen, så dem tager vi først et kig på.
Joachim Löw og Tyskland benytter sig af en 4-2-3-1 med Klose som enlig angriber og en regulær 10'er i Mesut Özil bagved, flankeret af Lukas Podolski og Thomas Müller på kanterne. Optimalt set ville Podolski og Müller operere som fløje, men da de begge er skolede angribere ser vi dem ofte søge ind ad i banen fremfor at blive på kanten, udfordre en mand og smide et indlæg ind mod Klose.
Spillet har båret præg af manglen på regulært fløjspil, især i venstresiden hvor Podolski nærmest har praktiseret en "skyd-først-orientér-dig-bagefter"-strategi og søgt meget ind i banen. Samtidig har Badstuber på venstreback været nærmest ikke eksisterende i det offensive spil, hvilket har medført en noget snæver forestilling i angrebets venstre side.
Også i højre side har lidt af samme problem vist sig med Thomas Müller, dog ikke lige så tydeligt, da man har Philip Lahm på højrebacken som en meget dygtig offensiv spiller.
På midtbanen har Schweinsteiger og Khedira ageret omdrejningspunkt. Noget overraskende har Khedira fået en del løbepas offensivt set, og det er derfor faktisk kun Schweini der får rollen som en decideret centralmidt.
I forsvaret har det set noget rystet ud til tider; Badstuber har haft det svært som back (hvilket Löw tog konsekvensen af mod Ghana, og brugte Boateng) og Mertesacker virker helt ved siden af sig selv ved denne slutrunde, og har givet nemme og dumme bolde væk og langtfra været den force han normalt er i luftrummet.
Englands Capello foretrækker en mere regulær 4-4-2 med en makker til Rooney i angrebet og en solid midtbaneakse bestående af Gerrard, Lampard og Barry. Angrebet har dog langt fra set skræmmende ud hidtil, hvor specielt Rooney har været en skygge af sig selv. I de to første kampe viste han ikke meget væsen af sig, mens han i vind-eller-forsvind-kampen mod Slovenien så ud til at dukke op på de rigtige tidspunkter, men manglede den sidste skarphed (han brændte bl.a. alene foran mål).
Midtbanen kan man ikke rigtig sætte en finger på; både Milner på højrekanten og Gerrard på den ikke-foretrukne venstrekant leverede gode præstationer mod Slovenien. Ligesom Tyskland kan man argumentere for, at England mangler regulære kantspillere i 4-4-2 formationen, men i Ashley Cole og Glen Johnson har man to giftige fullbacks.
Fra flere sider har man håbet på en omstillingen i formationen, til en 4-2-3-1 hvor Gerrard kan ligge som hængende angriber lige bag Rooney, og evt. Joe Cole kan indtage venstrekanten, men det er svært at forestille sig at Capello laver en så drastisk formationsændring fra kamp til kamp.
Det engelske forsvar dirigeres af John Terry, men man har svært ved at finde den rette makker til ham i centerforsvaret. Først prøvede man med Carragher, der dog har haft en skidt sæson i Liverpool og mangler den nødvendige hurtighed, dernæst Matthew Upson der gjorde en fin figur mod Slovenien, men som også mangler hurtighed.
4-2-3-1 vs. 4-4-2?
Der er nok ingen tvivl om at midtbanen vil blive slagmarken i denne kamp - og her kan tyskerne måske have overtaget.
Den tyske midtbane har set særdeles solid ud i gruppespillet. Schweinsteiger har været det store omdrejningspunkt centralt, og Özil har været evig giftig i rummet mellem midtercirklen og feltet. Man kan forestille sig at den engelske midtbane kan blive en kende overrendt når Schweini, Özil, Khedira og tildels Lahm folder sig ud. På den engelske centrale midt har man Lampard og Barry, og selvom førstnævnte godt kan spille en defensiv rolle, er han bedst en smule mere offensivt og støder tit med frem når England angriber. Det kan efterlade en Barry med lige lovligt meget at se til mod tyskerne, og det kan medføre at Tyskland vinder den vigtige kamp om midtbanen.
I forsvaret skal Terry holde godt øje Klose, mens Friedrich og Mertesacker får sit af se til mod hurtige Rooney og Defoe (her må Lahm nok agere en del backup). Kan Rooney oppe sit spil fra gruppespillet, kan det blive en travl dag på kontoret i det tyske forsvar - så her trækker englænderne det længste strå. Omend lykkes det ikke Rooney at finde niveauet, kan det blive svært for England at finde vej til netmaskerne - Tyskland har trods alt kun indkasseret ét mål i denne slutrunde.
Johnson og Cole kan blive altafgørende for England både offensivt og defensivt. Overfor Podolski må hurtige Johnson have en fordel, mens Thomas Müller også får sin sag for overfor Cole. Offensivt er der ingen tvivl om begge backs' kvaliteter, i venstresiden kan et Cole-fremstød tillade Gerrard at rykke ind i banen, hvor han er bedst, og i højre side har Johnson indtil videre vist gode prøver på sin farlighed.
Tysklands vej til 1/8-finalen
Efter 4-0-sejren over Australien var Tyskland på alles læber, men man blev dog hurtigt hevet ned på jorden igen med et nederlag til Serbien. Man var ti mand i en stor periode af kampen, men kæmpede faktisk bravt og med lidt held (og mere skarphed fra Podolski), kunne man godt have fået et enkelt point ud af strabadserne. I rundens sidste kamp var man tvunget til sejr over Ghana, hvilket blev realiseret af et drømmehug af unge Özil. Midtbanen og pasningsspillet fungerede rigtigt godt, men i angrebet haltede det lidt med Klose-reserven, Cacau og en Podolski der igen leverede en skidt præstation.
Englands vej til 1/8-finalen
Lyn og torden startede man ud med, med et hurtigt mål mod USA. Et målmandskiks af de helt store ville det dog anderledes, og man nåtte nøjes med ét point. I næste kamp udstillede Algeriet den engelsk offensivs mangler og holdte 3 Lions fra at score. Også England var derfor tvunget til sejr i gruppens sidste kamp mod Slovenien. En lang Defoe-fod på et giftigt indlæg fra Milner sendte England videre, i en kamp hvor man godt kunne have scoret én eller to mere, men igen var ineffektive (man kunne også snildt have indkasseret i hvert fald ét enkelt mål).
Trupnyt
Både Boateng, Özil og Schweinsteiger har været meldt tvivlsomme til 1/8-finalen. De to førstnævnte meldes dog klar, og det er sandsynligt at Löw vil give genvalg til hurtige Boateng på venstreback til at kunne støtte Podolski.
Sagen er noget mere alvorlig med Schweinsteiger, og det ser ud til at blive lige på vippen om han starter eller ej. Skulle Schweini sidde ude vil det være et massivt slag for den tyske midtbane, hvor han har været holdets bedste. Han vil i så fald erstattes af Toni Kroos, der vil få Khediras lidt mere offensive rolle, mens Khedira rykkes ned på Schweinsteigers plads.
Jeg forventer dog, at Schweinsteiger spiller.
Klose kommer tilbage fra karantæne, hvilket kan blive meget vigtigt, da Cacau ikke kan udfylde rollen som ene angriber på samme måde.
Neuer (1) – Lahm (16), Mertesacker (17), A. Friedrich (3), Boateng (20) – Khedira (6), Schweinsteiger (7) – T. Müller (13), Özil (8), Podolski (10) – Klose (11).
I den engelske lejr meldes alle fit for fight, og det virker som om Capello vil stille med samme folk som mod Slovenien. Man har Carragher tilbage fra karantæne, men forvent at Upson igen danner makkerpar med Terry.
Heskey kan også blive valgt oppe foran ved siden af Rooney, hvis Capello ønsker noget fysisk styrke overfor de høje tyske midterforsvarer.
D. James (1) – G. Johnson (2), Terry (6), Upson (15), A. Cole (3) – Lampard (8), Barry (14) – Milner (16), Gerrard (4) – Defoe (19), Rooney (10)
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar