Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 59-41%
- Betvalue
- 3110,7%
- Spilbar ned til odds
- 2,44
- Rigtig/forkert
15. etape er flad, og formentligt sprinternes sidste reelle chance inden Champs Elysees. Men spurten kommer efter et par hårde dage i Pyrenærerne, hvilket uden tvivl kan have en udmattende effekt på spurten – fx hørte man hvordan Cavendish med næb og klør fik hentet gruppettoen på selve Plateu de Beille, og dermed holdt sig inden for tidsgrænsen.
Det er samtidigt også en optimal etape for enkelte sprintere at kunne revanchere en skuffende Tour de France.
En af disse sprintere er Alessandro Petacchi. Han har ikke ramt heldet, og selvom han i flere spurter har været placeret relativt godt, så er han endt langt tilbage enten som følge af en kørerfejl eller et styrt, men på 7. etape spurtede han sig pludselig ind på en andenplads, og beviste at formen altså er til stede, selvom han på intet tidspunkt var i stand til at bryde Cavendish’ linje og spurte med om sejren.
Tyler Farrar har ligeledes været et sjovt bekendtskab i Tour de France. Han startede løbet og var lidt i tvivl om hvor han stod, fordi han ikke havde trænet rigtigt som følge af Wouter Weylandts død, men han endte alligevel med at vinde den første spurt. Herefter var han helt væk indtil på 11. etape, hvor han endte på 3. pladsen. Hvis man ser bort fra de to podieplaceringer, så er det kun lykkedes Tyler Farrar at ende i top100 én gang udover dem: som nummer 97 på 5. etape, hvor Cavendish vandt.
I bjergene har amerikaneren uden tvivl lidt mere end Petacchi. Petacchi havde overskud til at angribe på Col d’Aubisque-etapen, og selvom det har krævet mange kræfter, så vidner det samtidigt også om at han er ved at køre sig i form. På de øvrige etaper er de endt i gruppetto, men Petacchi har arbejdet meget med bjergkørsel, hvorfor man må forvente at han har lidt en anelse mindre end Farrar.
Jeg tror ikke på, at Petacchi er færdig som topsprinter. Det kan hurtigt gå nedad, når man når hans alder, men det er altså mindre end to måneder siden, at han kørte lige op mod Mark Cavendish: Det har bare været en kombination af dårlig form og uheld.
Farrar mener jeg heller ikke har formen. Det virker underligt at sige om en rytter, der har vundet en etape, men hvis man så på hans kørsel efter etapesejren, så vidner det om en mand, der altså ikke har benene. Jeg tror at resultatet på 3. etape skyldes en blanding: En blanding af forholdsvis friske ben (tidligt i løbet), en stor sult efter sejr til ære for Weylandt, en portion held og en perfekt lead-out. Hvis man kigger på nogle af de andre spurter, så er han blevet sat når HTC-Highroad-holdet har sat et højt tempo i finalen – og så har han naturligvis også haft sine uheld at slås med.
Det korte af det lange: Det er to sprintere, der ikke helt har lignet to ryttere på toppen af deres karriere. Alligevel har de i få momenter vist glimt af deres evner, og da Farrar har vist en anelse mere på flere etaper end Petacchi, så må det give ham favoritfordelen: Men jeg mener ikke, at han er storfavorit som oddset antyder, for Petacchi har også bevist, at han kører meget stærkt, når han ikke er hæmmet af uheld.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar