Turks & Caicos - St. Lucia: Dobbeltchance: X2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 31-31-38%
- Betvalue
- 1103,5%
- Spilbar ned til odds
- 1,45
- Rigtig/forkert
Turks & Caicos Islands - St. Lucia
Hvis man ikke kan lide at bette på ukendte mandskaber, så skal man nok springe denne kamp over. Jeg går ikke ud fra, at flertallet af BetXperts brugere har det store kendskab til hverken Turks & Caicos Islands eller St. Lucia, men jeg er af den opfattelse, at pengene er lige så gode hentet her, som på et opgør mellem Manchester United og Liverpool (og så mener jeg, at det er lidt nemmere at få øje på værdien :-)
Turks & Caicos Islands er nummer 179 (de deler placeringen med De Hollandske Antiller, men er klart ringere) på FIFA's verdensrangliste, mens St. Lucia indtager 181.pladsen, altså to placeringer lavere. Alligevel mener jeg, der er klasseforskel - i St. Lucias favør.
Fordel af hjemmebane er af ganske stor betydning i dette opgør, men efter min vurdering hedder favoritten selv på udebane St. Lucia, og jeg ser ikke nogen klar grund til, at gæsterne skulle tabe.
Lad os kigge lidt på de to hold og deres historik. På den engelske koloni Turks & Caicos Islands bor der kun knapt 20.000 mennesker, og sandt at sige har de ikke gode resultater i fodbold, i hvert fald ikke når det kommer til alvorlige kampe og ikke kun venskabsopgør. I kvalifikationen til VM-2006 tabte Turks & Caicos med samlet 0-14 til St. Kitts & Nevis, og i 2002 blev det til samlet 0-7 mod Haiti.
Man skal med dette væddemål være klar over, at Turks & Caicos Islands er i fremgang (hvilket er årsagen til den relativt høje placering på FIFA's verdensrangliste), således faldt de ikke igennem i kvalifikationen til sidste års Gold Cup, hvor de godt nok tabte 0-6 til Cuba og 2-3 til Bahamas (ikke noget helt ringe resultat i øvrigt), men også vandt en kamp! - 2-0 over Cayman Islands.
Samtidig tabte St. Lucia alle sine tre kampe i Gold Cup-kvalifikationen, men deres gruppe med Haiti, St. Vincents & Grenadines og Jamaica var også betydeligt stærkere.
I VM-kval'en for fire år siden besejrede St. Lucia i 1. runde British Virgin Islands med samlet 10-0 (1-0 ude og 9-0 hjemme), inden de i 2. runde måtte ned samlet 0-7 (0-4 ude, 0-3 hjemme) mod Panama. For otte år siden måtte St. Lucia sige farvel i VM-kval'en allerede i 1. runde, men efter hæderlig indsats. En 1-0-sejr hjemme over Surinam blev efterfulgt af et 0-1-nederlag på udebane, hvorefter St. Lucia trak det korteste strå i den efterfølgende straffesparkkonkurrence.
Den samlede vinder møder i 2. runde Guatemala, hvorefter det er exit, og jeg er relativt sikker på, at det bliver St. Lucia, som får fornøjelsen. Man skal have respekt for den fremgang, Turks & Caicos Islands har vist de seneste år, men der er formentlig stadig et stykke op til St. Lucias niveau. Skal Turks & Caicos Islands have en realistisk chance for at gå videre, kræver det sejr her i hjemmekampen i Providenciales. Jeg tror imidlertid, St. Lucia vil vise sig noget stærkere og som minimum får uafgjort med hjem.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar