Tips & Spilforslag
Treviso - Milan
Infokamp
Spiltip af Lars Hellegaard
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Treviso er et elendigt hold, og har tabt alle deres kampe hidtil og har en målscorer på 1-9. Som jeg før har nævnt, tvivler jeg på at de overlever denne sæson da deres hold simpelthen er for dårligt.
Milan har et rigtigt godt hold, hvor især midtbanen og angrebet ser godt ud. Forsvaret derimod, består af nogle meget gamle spillere, og først mod Lazio i onsdags lykkedes det at holde modstanderne fra at score. Skal Milan vinde Lo Scudetto denne sæson, skal forsvaret være mere stabilt.
Det jeg frygter ved dette opgør er, at Milan kan kvaje sig igen. De er ikke så stabile som Juventus, og desuden må de være lidt nervøse op til denne kamp. Specielt træner Ancelotti kommer nok til at svede lidt hvis de først kommer bagud imod Treviso. Taber Milan dette opgør er det meget tænkeligt, at Ancelotti må gå den lange gang ned på arbejdsformidlingen på mandag.
Så galt går det dog nu næppe, men jeg kan godt frygte at Milan kan sætte point til imod Treviso. Under alle omstændigheder er markedets højeste odds på 1,40 på Milan sejr for lidt. Lå det på ca. 1,60 ville jeg da stærkt overveje det.
Oprykkerne bliver styrket op til dette opgør, da førstemålmanden Handanovic vender tilbage efter en skade. Det betyder at de kan stille i stærkeste opstilling der ser således ud: Handanovic-Galeoto, Viali, Cottafava, Dellafiore-E Filippini, Parravicini, A Filippini, Pinga-Reginaldo, Fava. Ikke lutter kendte navne, men en offensiv spiller som brasilianeren Pinga, kan på en god dag sagtens sætte grå hår i hovedet på de fleste af Milans forsvarsspillere (undtagen Stam, men det er en anden historie).
I forhold til midtugekampen mod Lazio er den eneste ændring hos Milan, at Serginho starter inde på bekostning af Seedorf. Følgelig ser opstillingen således ud: Dida-Cafu, Nesta, Stam, Kaladze-Ambrosini, Pirlo, Serginho, Kakà-Gilardino, Shevchenko. Værd at bemærke er det, at Maldini starter ude. Ikke hverdagskost for veteranen, men Ancelotti må jo mene at ha nenten trænger til hvile, eller at forsvarskæden med Cafu, Nesta, Stam og Kaladze er den stærkeste opstilling.
Kort summeret op: Milan er favoritter i denne kamp, men oddset er simpelthen for dårligt. Så store favoritter er de heller ikke!
Lige en kort kommentar til de to indlæg der er kommet til denne infokamp:
1: Ja, jeg så godt at banen i Ascoli-Milan´s 1-1 kamp stod under vand. Det er bare ingen undskyldning hvis man vil vinde mesterskabet. Det at solen skinner, er jo ingen garanti for at Milan vinder.
2: Jeg siger ikke at Milan ikke vinder denne kamp. Oddset er bare for lavt til, at det er risikoen værd at spille på. Det er en udekamp, og Treviso vil gøre alt for at drille Milan.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar