Tottenham - Arsenal: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 43-30-27%
- Betvalue
- 2107,5%
- Spilbar ned til odds
- 2,33
- Rigtig/forkert
Carling Cup, semifinale, returkamp. White Hart Lane, London.
Ved uafgjort i ordinær kamp: Forlænget spilletid. Når den er slut, tæller udebanemål med. Hvis stadig lige: Straffesparkskonkurrence.
Tottenham spillede bedst i den første kamp, trods udebane, men kunne alligevel ikke slå Arsenals andethold. Kan Spurs mon sætte sig igennem på eget temmelig stærke græs? I givet fald den første sejr over arvefjenden siden 1999 (21 kampe i træk!). Spurs stiller igen med bedste mandskab, mens Gunners (sandsynligvis) i vidt omfang stiller med de unge talenter, herunder danske Bendtner, så på den led ligner det vel en hjemmesejr. Men Arsenal er altid farlig, reserver eller ej. Og der er nogle tunge kanoner der kan sættes ind og måske udligne en eventuel Spurs-føring. Hvem ved, måske starter de endda på banen (trods Wengers udsagn om det modsatte)? Stadig vil Arsenals hold dog være reservepræget.
Spørgsmålet er hvem der har den psykologiske fordel. Spurs har nok lidt mere gejst, fordi klubben satser mere på ligacuppen end Arsenal, og fordi man VIRKELIG gerne vil slå lokalrivalen. Men det opvejes nok af at Arsenal har 21 ubesejrede kampe i ryggen, og der synes simpelthen at hvile en forbandelse over Spurs´ kampe mod Arsenal: Uanset hvor godt Tottenham spiller, og hvor meget holdet kommer foran, kommer Gunners tilbage og får udlignet eller sejret. Spooky.
Til odds 2,5 (snittet ligger på 2,27) er vi dog nødt til at udfordre den ironiske skæbnegudinde og satse på sejr i ordinær kamp til Lennon, Berbatov og co.
Odds er i øvrigt steget – muligvis fordi Arsenals trup er blevet boosted af Hleb, Adebayor og Fabregas (til gengæld er Rosicky siet fra).
Odds (tirsdag kl. 16:30)
1: 2,5 Ladbrokes, Bet365, 2,45 Gamebookers
X: 3,36 10Bet, 3,35 Danbook
2: 3,2 Betsafe
Note
Bemærk at analyse-skribenten ikke er daglig ekspert udi engelsk fodbold; der er tale om en vikar-analyse. Input er meget velkomne.
Hov, og det bør også nævnes, helt principielt, at jeg er fan af Spurs (uden dog af den grund at kunne bryste mig af super-indsigt i klubben). Fan-forholdet har jeg dog set bort fra, så vidt muligt, i denne analyse ((jeg har konsulteret en Arsenal-fan for at mindske risikoen for partiskhed). Døm selv om det er lykkedes.
Første semifinale-match (9. januar): 1-1
Mod et stærkt reservepræget Arsenal-hold dominerede Spurs kampen, selv om det var på Gunners´ hjemmebane. Men selv et Arsenal-andethold er farligt, og som så mange gange før, lod Tottenham en føring glide sig af hænde. 0-1 (Jenas i første halvleg) blev til 1-1 i 79. minut på et kludemål af Walcott. Frustrerende for Tottenham, men en ok optakt til returkampen på eget græs på White Hart Lane.
Opstillinger i første kamp:
Arsenal: Fabianski, Justin Hoyte, Djourou (Sagna 46), Senderos, Traore, Walcott (Randall 90), Denilson, Silva, Diaby, Van Persie (Eduardo 46), Bendtner.
Tottenham: Cerny, Chimbonda, Dawson, King, Lee, Lennon, Jenas, O´Hara, Malbranque (Boateng 77), Berbatov, Keane (Defoe 83).
Tottenham Hotspur (nr 11) slingrer stadig derudad, omend det ikke er så slemt som i sæsonstarten. For tiden, i ligaen, taber man udekampene og vinder hjemmekampene. I weekenden blev det 2-0 over Sunderland, fjerde hjemmesejr i træk (samlet siger hjemmebanestatistikken 6-1-4 (32-21)).
Spurs er også stadig med i FA Cuppen, hvor det i sidste midtuge blev til en 1-0-sejr i Reading; tre dage efter at man havde tabt 2-0 ude til Chelsea.
Trupnyt for Spurs
Trup:
Cerny, Robinson, Chimbonda, Lee, Stalteri, Dawson, King, Kaboul, Rocha, Huddlestone, Malbranque, Jenas, Boateng, O´Hara, Tainio, Lennon, Berbatov, Defoe, Keane, Rose, Taarabt.
Mangler: Bale (venstreback), Benoit Assou-Ekotto (venstreback), Gardner (midterforsvar), Bent (angreb)
Bortset fra venstreback Bale (og i Lee har man en ganske solid spiller), kan man stille med alle ønskede startspillere. En angriber som Bent kan undværes når man har folk som Berbatov og Keane – og en Defoe som joker (han startede mod Sunderland, men mon ikke Keane snupper pladsen mod Arsenal).
I forhold til weekendens ligakamp får man venstrekant Malbranque (havde karantæne) med igen. Og klasse-defensivmand King, der blev sparet (der tages hensyn til hans knæ), kan man nok også forvente at se fra start.
Og mon ikke Chimbonda, der blev sparet fra start mod Sunderland, får sin højrebackplads fra start?
Mod Sunderland så det sådan ud:
Cerny, Stalteri (Chimbonda 79), Lee, Dawson,Huddlestone, Jenas, Boateng, O´Hara (Tainio 55), Lennon,Berbatov, Defoe (Keane 74).
Bud på opstilling
Berbatov - Keane
Malbranque – O´Hara/Huddlestone - Jenas - Lennon
Lee – Dawson – King - Chimbonda
Cerny
Altså mange gengangere fra weekendens ligakamp. Hvilket både er godt og skidt. Godt fordi man stiller med stærkest mulige mandskab, skidt fordi der er tale om folk som der trækkes en del veksler på.
Arsenal (nr 2) er ubesejret i de seneste syv PL-kampe – i weekenden blev det 3-0 på udebane over Fulham. Og PL-udestatistikken siger 6-4-1 (20-9).
Der er dog tale om førsteholdets statistik, og dermed er den ikke super-relevant.
Det er ingen hemmelighed at Arsenal ikke har primær-fokus på Carling Cup. Klubben har derfor typisk spillet med det der ligner et andethold, således også i den første semifinale mod Spurs. (Arsenal er i øvrigt også stadig med i FA Cuppen – hvor det i starten af januar blev til udesejr over Burnley).
Men... Arsenals trup er så bred, at andetholdet OGSÅ er et dygtigt mandskab. Og naturligvis vil The Gunners ikke have noget imod at nå (og vinde) ligacup-finalen; nu hvor man er så tæt på. Noget helt andet er at man helt prinicpielt nødigt vil tabe til Spurs. Fordi det er lokalrivalen (og arvefjenden), og fordi man har en imponerende indbyrdes-serie at forsvare: 21 kampe uden tab.
Derfor vil Arsenal (nok) stille med en række unge spillere, igen – men de vil så også kæmpe for sagen. Og i kulissen lurer nogle tunge kanoner der KAN sættes ind. Det er slet ikke så dumt at have jokere som Hleb, Fabregas og Adebayor...
Trupnyt for Arsenal
Trup:
2 Abou DIABY
3 Bacary SAGNA
4 Cesc FABREGAS
9 EDUARDO
10 William GALLAS
13 Alexander HLEB
15 DENILSON
16 Mathieu FLAMINI
19 GILBERTO
21 Lukasz FABIANSKI (GK)
25 Emmanuel ADEBAYOR
26 Nicklas BENDTNER
30 Armand TRAORE
31 Justin HOYTE
32 Theo WALCOTT
40 Vito MANNONE (GK)
Mangler: Almunia (førstemålmand), Lehmann (andenmålmand), Clichy (venstreback), Rosicky (midtbane), Touré (midterforsvar), Song (midterforsvar), Senderos (midterforsvar), Djourou (midterforsvar), Van Persie (angreb)
Der mangler altså nogle folk, især midterforsvarere og målmænd, men Arsenal stiller immerbæk med en temmelig stærk trup. Men startopstillingen bliver sandsynligvis stærkt reservepræget. Sådan plejer det at være i ligacuppen, og sådan bliver det også denne gang, hvis man skal tro manager Arséne Wenger:
“I will rotate the squad which means those that didn´t play on Saturday will play at Tottenham and after that I will complete it with first-team players. I will use William Gallas because I have no choice but Fabianski will play, Hoyte will play and the players that didn´t play against Fulham will all play. Walcott will feature as well."
Sådan stillede Arsenal mod Fulham:
Almunia, Sagna, Senderos, Gallas, Clichy, Hleb,Flamini, Fabregas, Rosicky, Adebayor, Eduardo.
Helt stik kan Wengers hensigtserklæring næppe holde, for man må formode at Arsenal vil stille med to angribere (ellers bliver midtbanen nok for "tung", for ensartet), og så er man sgu nødt til at stille med enten Eduardo eller Adebayor – som jo begge startede mod Fulham. Og hvad med Sagna? Han startede mod Fulham – men er nok også nødt til at starte mod Spurs, da Hoyte sandsynligvis skal bruges i midterforsvaret. Medmindre man dér vil bruge midtbanemand Gilberto. Og tjah, hvis man gør det, er man næsten nødt til at bruge Flamini på midtbanen. Og Flamini startede jo mod Fulham...
Et puslespil, bestemt, men HVIS Wengers udsagn holder nogenlunde stik, kunne en startopstilling se ud som følger.
Bud på opstilling
Bendtner - Eduardo
Diaby – Denilson – Gilberto/Flamini - Walcott
Traoré – Gallas – Hoyte/Gilberto – Sagna/Hoyte
Fabianski
Og så har man altså jokere som Hleb, Fabregas og Adebayor siddende på bænken (Rosicky er til gengæld røget ud af truppen). Helt skidt ser det bestemt ikke ud. Det ser måske endda stærkere ud end i første kamp, selv om man nu må undvære bl.a. Van Persie. Og især hvis Wenger har bluffet og rent faktisk stiller med Hleb, Fabregas og Adebayor (evt på bekostning af Bendtner), så er Arsenal langt fra uden chancer for at byde Tottenham trods.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar