Tabt
Tips & Spilforslag
Torvald Palema - Vinder Olympiatravet: 1
Spiltip af Thomas Jørgensen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 44-56%
- Betvalue
- 3112,2%
- Spilbar ned til odds
- 2,27
- Rigtig/forkert
Betting tip
1. L´Amiral Mauzun – Jean Philippe Ducher
2. Colombian Necktie – Stefan Hultman
3. Finders Keepers – Åke Svanstedt
4. Torvald Palema – Åke Svanstedt
5. Oiseau de Feux – Fabrice Souloy
6. Garland Kronos – Lutfi Kolgjini
7. Adams Hall - Åke Svanstedt
8. Global Investment – Olle Goop
9. Triton Sund – Stefan Hultman
10. Dig For Dollars – Jim Oscarsson
Fakta om Torvald Palema
Startnummer: 4
Kusk: Åke Svanstedt
Sejrsprocent: 43
Pladsprocent: 69
Afkrydset på V75: 73 % (fredag eftermiddag)
Analyse af løbet
Der kan sættes mange scenarier op for, hvordan dette løb bliver kørt. Sidste år lavede Åke Svanstedt taktikken således, at Finders Keepers blev sendt til spids, hvorefter Torvald Palema fik lov at overtage. Herefter kom Adams Hall frem, blev sluppet til spids, og så speedede Torvald Palema igen forbi ned mål målstregen til sikker sejr. Svanstedt løftede pisken i triumf ved målpassage - hans besynderlige taktik havde virket, og han havde taget røven på alle. Og spillerne, for Torvald Palema stod til over 8 gange pengene i vinderspillet.
Så let går det nok ikke i år, selv om Finders Keepers igen er spidsfavorit. Kan dog blive udfordret reelt i spidskampen af Oiseau De Feux, og kommer hesten der trænes af Fabrice Souley (vandt stort set alt hvad der kunne vindes sidste år) til spids, så kan det blive svært for Torvald Palema at plukke den ned. Jeg er dog overbevist om, at kusken på Finders Keepers har fået klare køreordrer om at svare spidsen for enhver pris, og Torvald Palema er i øvrigt selv så hurtig fra start, at Åke Svanstedt selv kører med, og måske giver Oiseau De Feux problemer med overhovedet at komme ned i banen.
Indersporets L´Amiral Mauzun er løbet store joker. Den har ikke vist det store siden den i september var anden i Åby Stora Pris (tabte finaleheatet til Garland Kronos, som også er med i feltet i dag), men har kun startet i Frankrig, hvor den indtil videre har gjort tre årsstarter. Det ligner dog rene prépareløb - altså løb, hvor L´Amiral Mauzun bare skal køres i form, og hvor man altså ikke kører efter sejren, selv om hesten er frisk på dagen. Det er no go i Skandinavien, men i Frankrig er det helt almindeligt. Når L´Amiral Mauzun kommer til Skandinavien allerede på dette tidlige tidspunkt, så er det selvfølgelig fordi den skal på turné, og efter Olympiatravet venter Oslo Grand Prix, og derefter årets helt store mål: Elitloppet på Solvalla, som den vandt for et par år siden. MEN jeg ved ikke, hvor klar L´Amiral Mauzun er allerede nu, men som bedst vurderer jeg, at den kan få tredje par indvendigt undervejs. Der er open stretch på Åby Travet, dvs. at man må angribe indvendigt i opløbet, så indvendig rejse er ikke så ringe endda, men da man først må dykke indvendigt efter en pælmarkering, så har de udvendigt angribende noget mere fart på.
Torvald Palema er dog hesten i dokumenteret topform, og de seneste to sejre har imponeret mig - og alle andre travfans tror jeg - dybt. Først på Åby Travet 19. marts, hvor Torvald tog spids, men valgte at slippe til Excallibur. Med 300 meter hjem får Torvald Palema hul til angreb, og det tog tre-fire skridt at passere Excallibur og speeden ind mod mål var fremragende! Det samme var præstationen senest på Eskilstuna 4. april, hvor Torvald Palema fik et perfekt løb i andet par udvendigt, og fløj fra konkurrenterne på de sidste 300-350 meter.
Altså to sejre på speed, og det er vel sådan Åke Svanstedt helst vil køre Torvald Palema? Det kan jo lade sig gøre i ryggen på Finders Keepers, hvis den køres til spids, og Åke selv dykker ned i ryg på den fra start. Risikomomentet er, at Finders Keepers ikke holder helt til open stretch markeringen, og at Torvald Palema dermed ikke får plads til angreb. Den risiko løber jeg dog gerne, for Finders Keepers sejrede i sidste uge på 1.11,0 fra spids (årets hurtigste tid i Sverige i år), så formen er på top. De to løb ligger lidt tæt, og distancen er 2140 lørdag eftermiddag, hvor den i sidste uge var 500 meter kortere.
Opsummering: Finders Keepers spids, Torvald Palema ryg, L´Amiral Mauzun tredje par indvendigt. Udvendigt sidder Triton Sund efter 500 meter og i andet par udvendigt finder vi Oiseau De Feux. Bemærk venligst, at jeg IKKE tror Lutfi Kolgjini kører offensivt i dag. Seneste præstation var langt langt under niveau for Garland Kronos, og sådan en oplevelse skal den næppe bydes igen. Heller ikke selv om Lutfi Kolgjini ikke er kendt for at skåne sine heste. Sæsonen er lang endnu.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar