Toronto Maple Leafs - Ottawa Senators: 2

Woohoo! Så oprandt dagen endelig som alle hockey geeks har ventet på – sæsonpremieren på NHL er snublende nær. 2 af de 6 hold som får fornøjelsen af at komme på is allerede i nat er ærkerivalerne Toronto Maple Leafs og Ottawa Senators. Tidligere har Ottawa generelt haft overtaget i dette matchup, men er det mon stadig tilfældet efter de rokeringer der er sket på de to hold siden sidste sæson?

Toronto:
Den forgangne sæson var ikke just noget eventyr for Toronto-mandskabet. Man var i store dele af sæsonen ramt af skader hos nogle af nøglespillerne på holdet, og den deraf følgende ustabilitet som dette skabte, var medvirkende til at man i sidste ende sluttede på 9. pladsen i Eastern Conference – lige uden for slutspilspladserne. Uden tvivl en bitter pille at sluge for de stolte canadiere, og konsekvensen blev da også, at den mangeårige træner Pat Quinn måtte slippe tøjlerne. I stedet er det nu Paul Maurice (i sidste sæson træner for Torontos ”søsterklub” – AHL holdet Toronto Marlies), som skal forsøge at føre Maple Leafs tilbage til toppen af NHL rangstigen, hvor man selv mener man hører til. Ligeledes har man smidt skadesplagede spillere som eks. Eric Lindros (C), Ed Belfour (M), Owen Nolan (HW) og Jason Allison (C) på porten og i stedet hentet etablerede spillere som eks. Andrew Raycroft (M), Michael Peca (C) og Pavel Kubina (F).

Spørgsmålet er så om de nye rokeringer er nok til, at Toronto atter kan lege med de store hold, når playoff-pladserne igen skal fordeles? Jeg tror helt sikkert, at Toronto nok skal være med i kapløbet til den tid. Man er helt sikkert forstærket i defensiven med tilgangen af P. Kubina og til dels også Hal Gill. Målmandsposten står dog for mig stadig som et spørgsmålstegn, i og med at 1. valget A. Raycroft ikke just viste overbevisende spil for Boston i den forgangne sæson. Tilgangen af M. Peca kan forhåbentlig være med til at tage lidt af læsset af anfører Mats Sundins skuldre, og det kan vise sig at være nok så væsentligt for stabiliteten og kvaliteten på holdet – set over en hel sæson. Dernæst skal man så håbe på at talenterne på højre og venstre wing virkelig træder i karakter, da man umiddelbart ser ud til at være rimelig tyndt besat på disse positioner, hvad etablerede navne angår.

Skader/karantæner:
P. Kubina sidder over med karantæne. Svært at sige hvor stor betydning hans fravær får, pga. han er spritny i klubben, men det må uden tvivl betegnes som en mindre svækkelse af bredden i defensiven.

Ottawa:
Ottawa havde for så vidt en fremragende sæson lige indtil vi nåede frem til slutspillet. Det talentfulde unge mandskab fra Buffalo tog de etablerede stjerner fra Ottawa på sengen i slutspillets 2. runde, og dermed synes det pludselig lidt ligegyldigt, at man havde præsteret den 2. højeste score (113 point) i ligaens historie. Konsekvensen blev at nogle af de højtbetalte stjerner måtte forlade klubben. Z. Chara (F), M. Havlat (HW), D. Hasek (M) og B. Smolinski (C) var blot nogle af dem som måtte ”lade livet” for Senators storvask. Ind kom i stedet spillere som M. Gerber (M), J. Corvo (F), T. Preissing (F) og D. McAmmond (VW).

Selvom Z. Chara er en svær mand at erstatte, synes man godt dækket ind med tilgangen af Corvo og Preissing. Gerber så lidt skidt ud i slutspillet i sidste sæson for Carolina, men med til historien hører også, at han spillede med noget sygdom i kroppen, inden han mistede startpladsen til Cam Ward. Normalt er han en uhyre solid målmand, og det bevidste han også for Hurricanes i den forgangne regulære sæson. Han synes at være en rigtig fornuftig erstatning for den gamle og skadesplagede D. Hasek. Selvom Ottawas offensive styrke stadig er stor, så synes bredden dog en smule svækket med M. Havlat og B. Smolinskis afgang. Afløserne er talentfulde og holder normalvis også et rimeligt niveau, men stjernestatus har deres spil endnu ikke berettiget dem til.

Den offensive trekant med D. Heatley, D. Alfredsson og J. Spezza er dog stadig intakt og de vil uden tvivl skyde Sens op blandt toppen af ligaen igen i denne sæson. Det er nok tvivlsomt om det er nok til at slå ærkerivalerne fra Maple Leafs 7/8 gange som i sidste sæson, men sammenholdt med solide Gerber bagude, bør det give dem gode chancer for en god start på sæsonen.

Skader/karantæner:
J. Corvo er ude i et par uger med en brækket fod. Igen – manden er helt ny på holdet, men Sens er rimelig godt dækket ind i defensiven, så det er ikke en større svækkelse. 

Konklusion:
Sæsonstarten i hvilken som helst liga, er altid svær at spå om, da de færreste af os har set holdene i kamp. Preseason-resultater skal man ligeledes være varsom med at konkludere for meget ud fra, og i dette tilfælde ligger de to hold faktisk også rimelig lige på den konto. En væsentlig forskel på de to hold er dog antallet af mål de hver især har scoret, hvor Ottawa ligger hele 13 mål højere end Toronto. Ottawas klasse i offensiven er ikke til at tage fejl af, og jeg forventer at det kommer til udtryk i nat. Ligeledes er jeg ikke overbevist om goalie A. Raycrofts evner i buret, hvorimod Sens har anskaffet sig solide M. Gerber til at lukke af. Odds 2.20 er for mig et lille valuebet og den får et skud herfra. Indskuddet holdes dog lavt, da det trods alt er sæsonpremiere med hvad det indebærer af ubekendte faktorer.