Tabt
Tips & Spilforslag
Tomasz Adamek - Christobal Arreola: 2
Spiltip af Loke Barrett
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 48-4-48%
- Betvalue
- 3120%
- Spilbar ned til odds
- 2,08
- Rigtig/forkert
Betting tip
Tomasz Adamek
Polen
33 år (1. december 1976)
40-1, 27 KO
Ortodoks
Højde: 187 cm.
Rækkevidde: 191 cm.
Boksestil
Tomasz Adamek er tidligere WBC-mester i letsværvægt og IBF, IBO og ubestridt mester i cruiservægt hos The Ring. Denne kamp bliver hans tredje i sværvægtsdivisionen, som han rykkede op til i mangel på kvalificeret modstand. Han har endnu ikke rangeret i top ti hos The Ring.
Adamek var bestemt ikke regnet blandt de store cruiservægtere fysisk, men han kompenserede for dette med glimrende bokseevner og uknækkelig vilje. Han er en meget stilren bokser, med fine reflekser og en overordnet god bokseforståelse. Hans evner giver ham mulighed for at kæmpe både som counterpuncher og den angribende part.
Han har god hand speed og slår stærkt i kombinationer, hans knockouts kommer oftest gennem akkumulation af slag. Den manglende one-punch-knockoutpower i de lavere vægtklasser åbner op for spørgsmål, mange mener nemlig, at Adamek vil få det svært mod større, stærkere modstandere, men selv er han overbevist om, at hans evner og speed er rigeligt overfor klassens tunge drenge.
Adamek har taget fornuftigt på i vægt, i stedet for en overdimensioneret og svulmende muskuløs overkrop har han bl.a. fået tydeligt større lægge og lår. Han virkede dog ikke helt bekvem ved den nye vægt imod Jason Estrada og det er tvivlsomt, om de få måneder har gjort stor forskel.
Adamek har en udmærket defensiv, men den er ikke nær så stærk, som den bliver gjort til. Han har nogle gange haft en tendens til at blive ramt unødvendigt meget, hans kæbe er dog forrygende, så det er endnu ikke blevet straffet. Adamek har tidligere kæmpet gennem tolv rundet bl.a. med brækket næse, han er svær at stoppe, men er aldrig blevet ramt af en stærk sværvægter.
I ringen
Karrierens største sejre er kommet over 24 drabelige runder mod Paul Briggs (ved første møde 23-1, 18 KO) og en split decision over den glimrende Steve Cunningham (21-1, 11 KO) for titlen som ubestridt mester i cruiservægtdivisionen, hvor Adamek havde amerikaneren i gulvet hele tre gange.
Eneste nederlag kom for hænderne af den fremragende Chad Dawson (22-0, 15 KO). Adamek blev klart udbokset over tolv omgange, han fik dog en lige højre ind i tiende runde, hvilket sendte amerikaneren til tælling. Efter kampen rykkede polakken op til cruiservægtdivisionen.
I sin seneste kamp mod Jason Estrada var Adamek ikke så overbevisende, som jeg havde forventet. Han startede stærkt ud, boksede fint fra afstand og var let til bens, men hvor de fleste regnede med, at han ville være overlegen sent i kampen, ligesom Povetkin var det, så virkede Adamek træt og tung, blev ramt rent flere gange og var lidt i vanskeligheder mod den svage sværvægtspuncher. Flere mener, at Estrada ligefrem vandt kampen og den var i hvert fald tæt på papiret Jeg er virkelig blevet i tvivl, om skiftet til sværvægt var en rigtig god ide...
Christobal Arreola
USA
29 år (5. Marts 1981)
28-1, 25 KO
Ortodoks
Højde: 193 cm.
Rækkevidde: 196 cm.
Boksestil
Christobal Arreola er rangeret som nummer seks i sværvægtsdivisionen hos The Ring. Arreola er en teknisk stærk, aggressiv fighter som udmærker sig ved blændende kombinationer til krop og hoved, samt en noget tvivlsom arbejdsmoral.
De fleste er enige om, at Arreola er blandt divisionens største talenter, hvilket skyldes hans baggrund som letsværvægter. Han har simpelthen lært at bokse anderledes end man gør som sværvægter normalt, men det søde liv har gjort, at han må slås med de store drenge.
Flere gange har Arreola svoret, at han ville tage træningen seriøst op til store kampe, men ligeså mange gange har han måttet skuffe fansene. Hans kampvægt har varieret fra 230 lbs. og helt op til 263 lbs. i den seneste optræden mod Brian Minto (34-2).
Arreola besidder god hand speed og god slagkraft, pga. kombinationsevnerne slår han nærmest enhver ud, der bliver sat foran ham. De fleste formår at forsvare sig mod en one-two kombination, men når Arreola kommer ind på sin modstander, så stopper han ikke der, han fortsætter et varieret angreb til krop og hoved, hvilket før eller siden stopper modstanderen. Kun en enkelt modstander har formået at gå tiden ud med amerikaneren og det var i en seks runders kamp et par år tilbage. De to andre kampe som ikke blev vundet på knockout, vandt Arreola på diskvalifikation.
Arreolas defensiv er ikke overvældende, oftest rammes han fordi han er så ivrig efter at fange sin modstander, men til gengæld er hans kæbe enormt stærk. Imod Vitali Klitschko (37-2) blev han grundigt domineret gennem ti runder, ramt rent flere gange, men uden at gå ned. Arreola har kun været til tælling en enkelt gang i karrieren, imod den stærke puncher Travis Walker (28-1-1) tog han frivilligt et knæ, fordi han blev ramt rent. Dette vidner om en klog fighter, som trods alt passer på sig selv og tænker mens han slås.
I ringen
Arreola har endnu ikke besejret så stærk modstand i karrieren og han tabte klart, da han var oppe imod Vitali Klitschko. De største navne på rekordlisten må være Walker, som blev taget ud i tre intense omgange, Chazz Witherspoon (23-0) som blev diskvalificeret, da hans hjørne trådte ind i ringen, mens han modtog sin anden tælling i slutningen af tredje runde, og sidst Jameel McCline (39-9-3) der var langt over the hill og blev domineret i en ren showcase.
Matchup
Omsider har vi med en interessant sværvægtskamp at gøre. En lækkerbisken mens vi venter på, at Klitschko-brødrene bliver enige om, hvem der skal møde David Haye.
Både Arreola og Adamek er fightere som på trods af store boksesevner elsker at udveksle slag. De kan begge to rammes og har begge stærke kæber og viljer. Jeg forventer en god gammeldags slugfest og det vil uomtvisteligt være i Arreolas favør, da han er en langt større mand naturligt.
Adamek skal bokse fornuftigt og på afstand, for at vinde denne kamp. Jeg ser ham slet ikke slå Arreola ud, hvis han ikke kunne dette mod Estrada, så har han umiddelbart heller ikke slagkraften til at overgå Vitali Klitschko. Adamek har endnu ikke vist, at han kan bokse fornuftigt over tolv omgange, både mod Briggs og mod Estrada edte det i en slåskamp. Bliver dette tilfældet, så virker Arreola simpelthen for stærk, han kunne sagtens ende med at slide Adamek op.
Jeg mener, at polakken er en smule overhypet i bokseverdenen, han er uden tvivl meget dygtig - ubestridt mester, men i en tyndtbesat cruiservægtdivision. Adamek har simpelthen ikke bevist sig selv som sværvægter og nu er han oppe mod en af de stærkeste. Der er ingen tvivl om, at Adamek er den mest rutinerede af dem, det taler til polakkens fordel, talentet er stort hos begge, men det er størrelsesforskellen, der er afgørende for mig her, derfor forstår jeg ikke Adameks klare favoritværdighed.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar