18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Tomás Berdych - Rafael Nadal: Over 38,5

1,83Ladbrokes
Spiltip af Lars Baes den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Finale - græs - Wimbledon

Det har været en lidt underlig Wimbledon-turnering med en flere overraskelser, som ikke ligefrem lå i kortene. Lu slog Roddick, Berdych slog Federer og Mathieu slog Youzhny. Vi fik en kamp på 11 timer, som endte 70-68 i femte sæt, og vi fik masser af langt tættere kampe end forventet, hvilket startede allerede på førstedagen, hvor Falla missede sit livs chance for at komme i historiebøgerne, da han kunne have servet sejren hjem mod den forsvarende mester, Federer.

Nadal, som er den ene part af dette bet, har også været langt ude flere gange i årets turnering, hvor han både har været nede 1-2 i sæt mod Haase og Petszchner, før han på vanlig vis fik tilkæmpet sig sejre alligevel. Berdych har reelt set kun været i problemer én gang, mod formstærke Istomin som førte 2-1 i sæt mod tjekken. Finalen tegner sig til at blive endnu en succeshistorie for den spanske grus- og græskonge(?). Han er kæmpe favorit mod Berdych, som aldrig har været så langt i en Grand Slam-finale, og det kan vel næppe overraske nogen, hvis det kommer til at sætte sine spor i begyndelsen af kampen. Ikke desto mindre har Nadal vist svaghedstegn undervejs i turneringen, og Berdych spiller utvivlsomt sin bedste tennis i karrieren pt. Hans store serv og tunge grundspil bør være garant for mange vundne servepartier, og netop den store serv gør formentlig, at et eller to meget tætte sæt vil være nok til denne linie, hvis kampen vel at mærke går over tre sæt.
Chance (Over-Under)
56-44%
Betvalue
1102,5%
Spilbar ned til odds
1,79
Rigtig/forkert
Læs Ladbrokes-anmeldelse
Betting tip

Nadal havde en ret skidt første uge, hvor han som nævnt to gange var nede 1-2 mod relativt upåagtede Hasse og Petszchner. Nadal spillede virkelig sløjt i de første tre sæt i begge kampe, men begge gange fik han løftet sit niveau helt vildt til fjerde og femte sæt. På hviledagen, søndag, afslørede Nadal, at han render rundt med ondt i knæene, og da han normalt er ret ærlig omkring sin fysiske situation, så kom det for mig som noget af en overraskelse, at han i anden uge løftede sit spil betragteligt. En af turneringens store overraskelser, Mathieu, blev slået sikkert i tre sæt, Söderling måtte bøje sig i fire sæt, og Murray var tydeligvis Nadal mentalt underlegen i deres semifinale. Han spiller godt, Nadal, men SÅ suverænt er det altså heller ikke. Söderling havde 1-1 i sæt og tiebreak. Vinder han den, så er Nadal måske på vej ud af turneringen... Murray havde sætbold i egen serv i andet sæts tiebreak og førte 4-2 med partibolde til 5-2 i tredje sæt, før han stod helt af. Naturligvis fortæller det rigtig meget om Nadal, at han kan komme tilbage på den måde, men det viser trods alt også nogle relativt tætte kampe i modsætning til duellerne på grus, hvor han bare er sine modstandere overlegen.

Nadal i Wimbledon

Utroligt nok er det spanierens fjerde finale i træk! Han tabte til Federer i 2006 og 2007, mens han i 2008 snuppede titlen fra Kong Græs efter en af de mest medrivende kampe nogensinde. Sidste år måtte han springe turneringen over pga. skade, og i år har han så endnu engang vist, at man ikke kun skal regne med Nadal på grus, til trods for, at hans tennis er tæt på specialdesignet til netop det underlag.

Berdych' imponerer mere og mere på alle underlag. Han har spillet fremragende længe, hvor han både har præsteret i mastersturneringerne på hard court, i French Open på grus og nu på Wimbledons græsbaner. Han har altid haft lidt problemer mentalt med at vinde de helt store kampe, men jeg skal love for, han er vokset med de opgaver, som han i år har været stillet overfor. I denne uge har han været utroligt stærk med sikre sejre over både Federer og Djokovic. Han er kun blevet brudt én gang i hver af de to kampe, og han har spillet eminent på de store point. Det helt store spørgsmål nu er, om han kan præstere på samme niveau i en Grand Slam-finale, og umiddelbart er det nok for meget at forlange, at han skal fortsætte på helt samme niveau. Finaler lever tit deres eget liv, og det ER en kæmpe milepæl for Berdych at være nået hertil, så det kan bestemt ikke afvises, at der opstår en form for ærefygt hos tjekken. Det vil være rigtig skidt for bettet, hvis han kommer nervøs og tilfreds ind til kampen og ikke kan komme ud af denne mentale tilstand, men jeg har en tro på, at han ikke vil stille sig tilfreds med at tabe i tre sæt mod Nadal. I French Open stod han i sin første GS-semifinale, og mange spåede ham død og begravet mod Söderling inden kampen, men her spillede han uden frygt og kunne faktisk sagtens have vundet kampen (førte 2-1 i sæt og var tæt på at bryde Söderling afgørende i fjerde sæt). Mod Federer for nogle dage siden overvandt han så meget, at det må give en masse til rygsækken. Jeg har svært ved at forestille mig en spiller, der kører både Federer og Djokovic over, falde så meget sammen i selvsamme turnering, at han skulle blive kørt over af Nadal - selv om det er Nadal... 

Matchup

Som så mange gange før handler denne kamp også om at få overtag i duellerne. Nadal har ofte haft det rigtig svært mod de store hardhittere, hvor spanieren ender med at lade sig presse for langt tilbage i banen. Hvis han spiller kort mod Berdych, vil han blive straffet alvorligt. På den anden side kan Nadal blive meget ubehagelig for Berdych, hvis Nadal får lov at stå midt på baglinien og dirigere - ikke kun med forhånden for baghånden bliver også bare bedre og bedre. Ender Berdych på en masse løbeture, graver han sin egen grav. Han kan kun presse Nadal, hvis han formår at få et vist overtag i duellerne, hvilket bestemt ikke er umuligt, når man tænker på hvordan han har servet, eksekveret andenboldene og generelt spillet tungt fra begge sider. Formår Berdych at holde niveauet på serverne og andenboldene, så kan han sagtens presse Nadal ud i mindst fire sæt.

Head to head: 7-3 til Nadal

- 3-0 til Nadal på grus (de resultater giver sig selv)

- Nadal har vundet de sidste seks indbyrdes opgør

- Berdych har ikke vundet siden 2006

- De sidste syv kampe er vundet i "straight sets", men Berdych ligner en ny spiller ift. de tidligere resultater, og det mest brugbare sammenligningsresultat efter min mening opgøret i Indian Wells (ret langsom hard court) tidligere i år, hvor Nadal vandt 64 76 i en tæt kamp.

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.