Sverige - Finland: 2

Kampens betydning!

Der står rigeligt på spil i denne kamp, for turneringen er bygget således op at det kun er de tre puljevindere og den bedste 2er der går direkte videre til kvartfinalen. Dette udgør den ene halvdel af "slutspillet", hvorefter resten af 2erne sættes op i en tabel, hvor der seedes efter point, og målscore. De møder så hinanden, mens de 4 andre hold slapper af.
 
Hvis det scenarie som jeg helst ser udspiller sig, så vinder Canada, Finland, og Rusland deres sidste kamp, og dermed deres pulje. Sverige må så formodentlig tage til takke med en alm. 2 plads, og får dermed en nem 1/8 dels finale, men er dermed også havnet i den forkerte "halvdel" med stor mulighed for at møde Canada eller Rusland i kvartfinalen. Omvendt hvis de vinder mod Finland kan de ende som bedste gruppevinder, og skal ikke møde Rusland eller Canada før en evt. finale, sålænge de altså fortsat vinder deres sidste gruppekamp.

De altid undertippede Finland ligger efter 2 kampe bedst i turneringen med 6 point, og en målscorer på + 9. Det ville derfor ikke være katastrofalt hvis de taber denne kamp knebent, da de så bliver placeret som bedste 2er, sålænge de har bedre målscore end Tjekkiet og USA.

Sverige – Trupnyt:
Et af holdets største stjerner Henrik Sedin har rygproblemer. Derudover spiller keeper Henrik Lundqvist med en lyskeskade, noget som har generet ham hele sæsonen, men som altså ikke er værre end at han spiller hver gang han kan komme til det. Peter Forsberg, og Samuel Påhlsson har maveonde og deltog ikke ved den lette formiddagstræning, hvis de mod forventning ikke deltager rykker det 1 til 2 procent ved min CV til finnernes fordel.  

Sverige – Status:
Form: V-V
Point: 6p, + 4 mål.

Træner Bengt Åke Gustavsson har altid valgt at stole på sin intuition, og via dette har han haft en succesrig trænerkarriere. Hans konservative coaching kan dog komme til at koste dyrt denne gang. Svenskerne har nemlig langtfra fået det optimale ud af spillerne, mod hverken Tyskland eller Hviderusland. 1 og 2 kæden har ikke kunne levere varen, og værst står det til for 1.kæden der er noteret for 0 point. Den indeholder ellers stjerner som Forsberg, Lidström og Zetterberg.

2. Kæden med Sedin brødrene kom lidt i gang mod Hviderusland, hvor de kom på måltavlen, og fik langt mere ud af deres spil i modstanderens zone end i den første kamp. Det virker dog til at brødrene gerne ser at pucken bliver i familien, og derved glemmer at se op for Matias Weinhandel, der ellers er en af KHL bedste målskytter. Det er altså et faktum at hverken 1 eller 2 kæden fungerer optimalt, og burde man så ikke sadle om i holdet?

3.kæden med Alfredsson – Bäckström – Eriksson skal der dog ikke pilles ved. De har for første skift af disket op med farligt angrebsspil, og dette er virkelig kæden finnerne skal se op for. Alfredsson stod b.la for 2 mål senest i 4-2 sejren over Hviderusland.

4. kæden har imponeret, hvor specielt Johan Franzen har gjort sig positivt bemærket. Så gentager jeg bare mig selv fra forrige analyse. Flyt Franzen op i 1. Kæden til Foppa og Zätta. Her har Hörnqvist nemlig været totalt usynlig, men træneren står altså lidt i et dilemma. Skal han splitte en godt kørende checking-line der tilmed kan score mål, for at få 1. Kæden til at fungerer. Mit svar er ja, men igen stoler "Bengan" (træneren) så meget på sig selv, og sin plan at det næppe sker.

Man står med 6 point for 2 kampe, men mod Hviderusland så man at de var ved at smide en sikker føring væk, ligesom Tyskland var tættest på at komme foran i 1. Periode, og så kunne kampen have udviklet sig derfra. Dette ser jeg som klare svaghedstegn, hvilket medierne i Sverige heller ikke har kunne komme udenom.

Som sædvanlig er der et enormt pres fra de hjemlige fronter, men der er lidt ekstra fokus på fordi de er forsvarende "mestre", Peter Forsbergs skadessituation , og det at træner Bengt Åke Gustavssons trup ikke helt stemte overens med det medierne mente var bedst.
 
Alt dette snak og skriverier har måske forplantet sig lidt i holdet da flere spillere efter deres åbningskamp mod Tyskland indrømmede at der var nerver på. Mod Hviderusland bliver man også en anelse rystet ved reduceringen til 3-1, og det virker ikke til at holdet har nogen god selvtilid, hvilket kan skyldes frustrationen over at topkæderne ikke fungerer.
Nu har medierne så kastet sig over spekulationerne omkring videre deltagelse, hvorfra man efter den første kamp tog det med ophøjet ro at tingene ikke helt fungerede, så er der nu kommet alvorlige panderynker hos svenskerne. Tre Kroner er jo deres flagskib.

I powerplay har man godt nok lavet 2 kasser, men spillet har ej for alvor klappet til i overtal. Bevares er disse to nationer de har mødt været dygtige defensivt, men finnerne er altså lige en tand bedre hvor de fx ikke har lukket nogle mål ind i undertal endnu, og tradionelt set har en stærk defensiv.

I boxplay har tingene gået fint for svenskerne, men hvordan kommer det til at gå mod Finland der p.t har et af turneringens bedste PP. Selvom hadet mellem spillerne kommer til at vise sit grimme fjæs så tør spillerne næppe trække nogle dumme udvisninger.
Sverige har dog spillere som Douglas Murray, Johnny Oduya, og Niklas Kronwall der gerne tackler en tand ekstra hårdt, og hvis de er overtændte glemmer de måske at dommerens hånd kommer noget hurtigere i vejret ved OL, end i NHL hvor der tillades mere. En trashtalker som Jarkko Ruutu vil sikkert også gøre sit til at pisse Murray af, og det ville være en drømme fight i NHL, hvis de to skulle smide handskerne.
De spiller i øvrigt begge i 4. Kæden og står direkte overfor hinanden. Begge hold skal helst afholde sig fra straffeboksen, mest Sverige i og med finnernes overtag i PP

Jeg ved at de negative sætninger om Sverige vejer tungest i min analyse, men holdet har ganske enkelt ikke præsteret det de skal. Omvendt har de og sjovt nok typisk svensk en fremragende puckkontrol, og de har da også kontrolleret store dele af kampene med sikkerhed. Det har bare ikke ført til så meget, og når man lidt frækt kan sige at de to første kampe var træningskampe, hvorfor så ikke kører detaljerne ind til denne meget afgørende kamp.
Træneren har ikke på noget tidspunkt toppet kæderne, eller lavet specielle powerplay formationer fx.
,
Finland - Trupnyt:
Lidt små knubs hist og pist meldes der kun om indtil videre. (Opdateres senere)

Finland – status:
Form: V-V
Point: 6p, +9 mål.

Finnerne har gjort kort proces både mod Tyskland og Hviderusland , hvor der ikke har været den store spænding omkring kampens udfald. Hele 6 af 10 mål er sat ind i PP, og det gør finnerne til et af de bedste hold i denne disciplin i turneringen. Spørgsmålet er så bare om det rækker mod Sverige, der formodentlig ligger vægt på at spille disciplineret. Mit svar er ja. Finland spiller med en god speed i 5 mod 5, hvor alle 3 scoringlines har været godt med, mens 4. Kæden spiller en god defensiv.

Den åbenlyse stjerne finder man i lillebror Koivu med Mikko til fornavn, der ikke tilfældigt er bedst placeret finne på pointlisten i NHL. Wingen Niklas Hagman(point bedst) har også imponeret med sin målnæse, og så har vi den bundrutineret kæde med Teemu Selänne, Saku Koivu, og Jere Lehtinen der fortsat holder højt niveau trods Selänne er 40, og burde være fed og færdig.

En af årsagerne til succesen har også været at træneren topper kæderne, og har 2 pp formationer, og ikke som svenskerne der nærmest har coachet som et junior 12 mandskab. Alle skal have stort set lige meget istid fordi vi skal have det mægtigt sjovt ! Det vinder man altså ikke guld på, når man har så få kampe til at køre detaljerne ind.

Defensiven kan heller ikke klandres for noget da der kun er blevet indkasseret 1 mål da Lasse Kukkonen forærede et mål væk mod Hviderusland, og dermed ødelagde det for Mika Kiprusoff der regnes for øverst i målmandshierakiet. På papiret er det på backpladserne at Finland er tyndest besat, og de får da også en opgave med at holde svenskerne fra at score. Tilgengæld har man ikke nogen Ovechkin som ikke løber med tilbage, og defensivt er man også godt besat på centerpladsen. Alt dette skaber en solid defensiv.

Fysisk er Finland på niveau med Sverige, iform af Ruutu brødrene der elsker at smadre igennem. Specielt Jarko Ruutu der dog indtil videre har holdt sig i skindet. Han er noget af en alsidig spiller på isen der mest bruges til det defensive, og ham der deler tæsk ud, men han har også en sublim teknik der gør at han er fast straffeskytte.

Den selvsikkerhed Finland har udvist har været enorm, og smagen af metal må have indfundet sig i de finske smagsløg. Omvendt har de også mødt ringe modstand, ELLER var finnerne bare for gode? Mod Hviderusland er der reelt kun et hold på banen, og skudstatestikken ender på 45-12 i finsk favør. Mod Tyskland er der heller ikke den store slinger, og man ved derfor ikke helt hvordan de reagerer nu de møder god modstand. Selvsikkerhed er en god ting, men det har næsten gået for nemt for dem, og vi har jo set at alle af de store hold kan kvaje sig gevaldigt.

Nøglen til finsk sejr bliver en tæt defensiv ført an af Kimmo Timmonen, en spiller som også kan frem af banen med blandt andet to mål mod Tyskland. De finske backs har generelt holdt et højt niveau, og en stor del af fortjenesten i PP er deres skyld. Mange rynkede brynene da Janne Niskala blev udtaget. En offensiv back som denne sæson ikke har været i nærheden af sit tidligere niveau for Frölunda Indians, men han har som en del af de andre backs sat angrebene godt op.

En af grundene til min del om Finland ikke fylder nær så meget som svenskernes er at der ikke er det store at skrive om. Selvfølgelig kan der justeres på nogle ting, men turneringen har udviklet sig for dem på den bedst tænkelige måde. 
Finnerne spiller og lever som et hold. Der er ikke nogen mega stjerner, og ikke nogen offentlige nykker træneren skal tage højde for. Hvis de præstere som de to første kampe spår jeg dem til en smal sejr i en målfattig kamp.

Forventede keepere: Henrik Lundqvist (100%)
                                   Mika Kiprosoff ( 91,3%)
 
Kommentar: Det handler om hvem der rammer dagen. Deres øjeblikkelige niveau er stort set det samme. Eneste jeg kan sige er at Kiprusoff er en anelse mere sprælsk i det, og rent statistisk klare sig bedre i NHL denne sæson end Lundqvist. Men alt i alt helt klart to gode målmænd, og dermed et lige matchup.

Lineup - Sverige (Foreløbig)

Forsberg – Zetterberg – Hörnqvist
Lidström – Kronwall

D.Sedin – H.Sedin – Weinhandel
Öhlund – Enström


Eriksson – Backström – Alfredsson
Johansson – Tallinder

Modin – Påhlsson – Franzen
Oduya – Murray

Lineupp- Finland:

T.Ruutu – M.Koivu – Filippula
Kukkonen – Pitkänen

Selänne – S.Koivu – Lehtinen
Timmonen – Salo

Hagman – Jokinnen – Miettinen
Niskala – Lydman

J. Ruutu-Kapanen- Peltonen
Lepistö – Immonen(extra forwar

Stats:
http://www.stats.betradar.com/statistics/unibet2/?clientmatchid=1000702345&language=da

De seneste 6 møder ved OL er endt med uafgjort eller 1 måls sejr!