Stuttgart - Frankfurt: Dobbeltchance: X2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 44-31-25%
- Betvalue
- 2106,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,79
- Rigtig/forkert
Der er ”indbygget” målgaranti når Stuttgart og Frankfurt mødes.
I de sidste 41 år er intet opgør endt målløst, og i de 72 kampe finder vi et scoringsgennemsnit på hele 3,5 mål.
Begge hold har 6 point efter de første 4 runder, VfB har tabt begge hjemmekampe klart, og vundet på så vanskelige udebaner som Bielefeld og Bremen, mens gæsterne fra Frankfurt stadig er ubesejrede, 1-3-0.
Et ganske tæt opgør, hvor jeg ikke umiddelbart kan se Stuttgart være så store favoritter som de gøres til, odds pt. omkring 1.90 – man har altså tabt 4 af de sidste 6 hjemmekampe, og virker generelt til at have vanskeligt ved at skulle skabe spillet – det går langt bedre når de kan lure på kontra på udebane.
Frankfurt er ubesejrede i 6 Pflichtspiele i træk, og er bestemt ikke uden muligheder for at hente noget på Gottlieb-Daimler.
Bagud 0-2 på Weser ser det sort ud for de fleste mandskaber, men Stuttgart formåede i sidste runde at komme tilbage i kampen, og endda vinde den 3-2.
Ganske imponerende, og holdet under ledelse af træner Veh udviste en moral i særklasse.
Man blev simpelthen ved med at kæmpe til sidste minut, og egentlig var sejren ikke helt ufortjent.
Dagens spiller blev angriber Gomez, der med en assist og sejrsmålet for alvor meldte sig tilbage efter sin langvarige skade, der bla. kostede ham EM for det tyske U-21-landshold.
Et stort talent i svøb man der råder over, og noget man har sukket længe efter i Der Schwaben-Metropole.
Mens man kan glæde sig over 3 vigtige point på udebane, og træner Veh kan notere sig et mandskab der arbejdede på fuld damp og viste høj moral, må det alligevel vække bekymring hos samme, at man ikke er specielt skræmmende på hjemmebane.
2 klare nederlag er det blevet til i denne sæson, først 0-3 mod Nürnberg, og sidst 1-3 mod Dortmund.
Man har i de 2 kampe spillet alt for naivt i søgen efter scoringer, og er simpelthen blevet udkontraet.
Spillet har ikke fungeret, hverken offensivt eller defensivt, og det skal der selvfølgelig ændres på mod formstærke Frankfurt, hvis man vil gøre sig forhåbninger om 3 point.
Mentalt og viljemæssigt er Stuttgart bestemt i top, men spillemæssigt kniber det altså mere, som sagt specielt når man skal skabe spillet, og det er især midtbanen der halter.
Nytilkomne da Silva, der er hentet som decideret Spielmacher, har endnu ikke vist nogen af de kvaliteter der gjorde ham næsten uundværlig i Mainz, og Bierofka, der også er offensiv indstillet på midten, virker stadig ikke helt fysisk topfit efter sin ganske langvarige skade, der holdet ham ude hele sidste sæson.
Meget ansvar er dermed overladt til unge Hilbert, der ganske vist er et stort talent, men ikke kan løfte hele spillet alene, og desuden er han bedst som fløjspiller.
Mexicanske Pardo er egentlig den eneste der har gjort det rigtig godt på midten, fra sin position som Abraümer er han hentet som erstatning for Soldo, der omsider er stoppet, og Pardo bliver bedre og bedre for hver kamp han er med.
Men det bliver VfB jo ikke specielt offensive af!
Defensivt halter det nu altså også lidt, når man i blot 4 kampe har lukket 10 mål ind.
Veh har forsøgt sig med forskellige opstillinger i forsvaret, uden den store succes, og han ser formodentlig frem til at Meira snart bliver sin skade kvit, så den stærke portugiser atter kan styre de bagerste geledder fra midterforsvaret.
Erstatningen Tasci, blot 19 år, virker i mange situationer overmatched, og jeg har faktisk lidt svært ved at forstå han skal spille, når man tænker på at Veh, udover Meira, har en stort set skadesfri trup at tage fra, med stor vægt på defensive typer.
Angrebet hos Die Schwaben ser breddemæssigt noget tyndt ud, man råder faktisk kun over 3 angribere med kvalitet, nemlig Gomez, Cacau og Tomasson.
Sidstnævnte må nok igen starte på bænken, hvilket giver ny næring til rygterne om et snarligt farvel.
Og skal jeg være helt ærlig så tror jeg heller aldrig Tomasson vil få den store succes hos VfB, træner Veh vil ikke benytte ham som hængende angriber, og dér er han jo altså bedst.
Trupnyt:
Heinen (g), skadet
Beck (f), skadet
Meira (f), skadet
Ikeng (m), skadet
Forventet opstilling:
Hildebrand – Osorio, Tasci, Delpierre, Boka – Pardo – Hilbert, Bierofka – da Silva – Cacau,Gomez
Efter 3 uafgjorte kampe fik Frankfurt omsider en sejr i sidste runde (den burde være kommet allerede mod Die Wölfe i 2. runde hvor man vadede i chancer).
Hjemme vandt man 3-1 mod Leverkusen, efter en stærk 2. halvleg og endda bagud 0-1.
Alt synes at klappe pt. for træner Funkel og hans Jungen Wilden.
Jungen Wilden?
Ja, i Frankfurt satser man nemlig, tvunget af en svag økonomi og skader, på de unge spillere, endda af tysk afstamning – mod Leverkusen var der hele 9 tyskere i startopstillingen.
Spillere som Ochs, Russ, Streit, Reinhard, Cimen og Köhler blomstrer virkelig lige nu, godt hjulpet på vej af erfarne spillere som Pröll, Rehmer, Thurk og Amanatidis.
Ubesejret i 6 Pflichtspiele i træk, sejr i pokalen, sejr i UEFA-cuppen og mere end et ben i gruppespillet – det går altså strygende i Frankfurt.
Og det endda på trods af at man mangler 4 stamspillere, der alle ville gøre holdet endnu stærkere.
Man må sige at andre virkelig har grebet chancen og slået til, og det gælder for træner Funkel om at udnytte dette momentum, for det holder selvfølgelig ikke en hel sæson.
Truppen er altså yderst tyndt besat, og med 4 stamspillere ude er der ikke ret meget mere at hente blandt reserverne end det Funkel kan stille med i Stuttgart.
Ganske vist har man en Weissenberger (m) siddende udenfor, der på en god dag kan gøre en offensiv forskel, og man har en Takahara (a) der scorede så sent som sidste søndag, men så er det vist også ved at være dét.
Men, det har indtil nu været nok i denne sæson, og man skal da bare ride videre på bølgen så langt som man nu kan komme.
Jeg synes bestemt at Frankfurt kan rejse til udekampen med selvtilliden i orden, man behøver langtfra at frygte VfB, men kan i stedet satse på eget spil, at stå godt på banen, og så ellers afvente hvor meget Stuttgart vil og kan.
I nytilkomne Thurk har Frankfurt virkelig fået flere strenge at spille på i front, hvor Der Grieche sidste sæson mest var overladt til sig selv.
Thurk er hurtig og ekstremt pågående, knap så træfsikker, indtil nu i hvert fald i BL, men 3 mål mod Brøndby i UEFA’en har nok fået løst knuden lidt op!
Frankfurt kan drage til Gottlieb-Daimler med hovedet løftet, og med pæne forhåbninger om at stikke en kæp i hjulet på den forventede hjemmesejr.
Sidste sæson vandt man i øvrigt 2-0.
Trupnyt:
Vasoski (f), Rot-Sperre
Kyrgiakos (f), skadet
Chris (f), skadet
Jones (f-m-a), skadet
Forventet opstilling:
Pröll – Ochs, Rehmer, Russ, Spycher – Fink - Huggel, Streit, Meier – Amanatidis, Thurk
Konklusion:
Jeg anser opgøret for noget mere lige end det generelt gøres til.
Stuttgart har ikke vist noget, udover en høj moral, der skulle gøre dem til store favoritter, tværtimod kniber det gevaldigt når de skal skabe spillet hjemme, og som sagt har man tabt 4 af de sidste 6 på Gottlieb.
Og målene er raslet ind.
Frankfurt er rigtig godt spillende pt., ganske svære at have med at gøre, de står solidt defensivt og generelt organisatorisk, og at de skulle kunne hente mindst et point anser jeg ikke for usandsynligt.
Faktisk anser jeg det for så sandsynligt, at jeg vil spille på det.
Med en chancevurdering der siger 44-31-25 er der værdi i alt andet end hjemmesejr, krydset er klart fristende til odds omkring 3.42, udesejr til odds 4.50 er der også value i, om end ikke det store – men anbefalingen er et X2-spil til odds 1.90 hos Betsafe.
Det giver en pæn value på 106, samme som det rene kryds i øvrigt, og dén hopper jeg på.
Med statistikken nævnt i indledningen in mente kunne et over 2,5 spil være tillokkende, odds pt. 1.85 hos NordicBet, men jeg synes det er lige i underkanten.
Stuttgart skal altså have stoppet hullerne bagude, og er pisket til at begynde at tænke lidt mere defensivt, eller sikkert om man vil – og Frankfurt kommer næppe for at underholde, en enkelt pind ville være et godt resultat for dem, så kampen kunne måske godt blive en anelse kedelig, og styret af de taktiske dispositioner.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar